Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 31/01/2024 - 08:00

Ulrich Thomsens svar til kritikerne: Du kan ikke vinde

Ulrich Thomsen er tilbage i rollen som Carl Mørck, og selv om skiftet mellem ham og Nikolaj Lie Kaas fik en lunken modtagelse, rører det ikke skuespilleren.

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Skuespiller Ulrich Thomsen træder igen i Carl Mørcks sko, når den sjette filmatisering af Jussi Adler-Olsens krimiserie om Afdeling Q, "Den grænseløse", rammer biograferne 1. februar.

Og at mærke fodsålerne hos den til tider gnavne kriminalbetjent for anden gang passer den garvede skuespiller godt.

- Det er ligesom at møde en gammel ven, som man ikke har set i lang tid, lyder det fra Ulrich Thomsen.

Jussi Adler-Olsen har skrevet ti bøger om Afdeling Q, og Ulrich Thomsen er klar til at tage rollen på sig, indtil den sidste film er lavet.

- Det sjove ved den karakter er, at den både udvikler sig og ældes med tiden. Både i bøgerne og i filmene.

- Så på den måde kan man bruge sin egen aldring i forhold til filmene også, fortæller Ulrich Thomsen, der fyldte 60 år den 6. december sidste år.

Selv tænker skuespilleren ikke så meget over sin alder.

- Jeg er rimelig god til ikke at bruge så meget tid på noget, jeg ikke kan ændre alligevel, siger han.

- Det er et højere tal end 40, bevares, og man skal da også være fjernt fra livet, hvis ikke man begynder at vide, at tingene ikke varer ved, fordi ens omgangskreds bliver ældre, og ens forældre også bliver ældre.

Egentlig ønsker Ulrich Thomsen blot at ældes med ynde. Og det gør han ved at nære sig selv.

- Jeg træner og spiser sundt, synes jeg selv. Jeg spiser ikke kød, men meget grønt, og så er jeg begyndt at tage kolde brusebade og faste i nogle perioder, fortæller han.

- Jeg sover bedre, huden bliver renere, og jeg har meget mere energi i hverdagen, til forskel fra da jeg var lidt mere sjusket omkring det, tilføjer han.

I forrige film var Carl Mørck-karakteren også lidt mere nede, lurvet og i et personligt kaos. Men i "Den grænseløse" har han strammet lidt op, selv om han stadig ikke er så god til at tale om tingene, lyder det fra Ulrich Thomsen.

Seriens sjette film tager som dens forgængere afsæt i politiets afdeling for henlagte sager, Afdeling Q, som mod sin vilje involveres i en for længst lukket sag om en ung bornholmsk kvindes død.

Sagen, der officielt blev skrinlagt som en trafikulykke, har drevet Carl Mørcks gamle ven og kollega i døden.

Det bringer Carl, Rose - spillet af Sofie Torp - og Assad - spillet af Afshin Firouzi - til solskinsøen, hvor de ledes på sporet af en fordækt, soldyrkende kult og konfronteres med deres egne mørke sider fra fortiden.

I de første film var det Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares og Johanne Louise Schmidt, der spillede det velkendte trekløver. Men det er ingen hemmelighed, at Jussi Adler-Olsen var utilfreds med de første filmatiseringer af sit krimiunivers. Og siden blev rettighederne overdraget fra Zentropa til Nordisk Film. I samme ombæring blev rollelisten også skiftet ud.

Dengang fortalte Ulrich Thomsen, at han hentede inspiration til rollen ved blandt andet at tyvstjæle fra Nikolaj Lie Kaas, fordi han mente, han havde gjort det godt som Carl Mørck.

Nu har han dog ikke længere helt så lange fingre.

- Jeg synes, at rollen et eller andet sted er landet, siger Ulrich Thomsen.

- Men det er jo klart, at der har været en del ting ved Carl Mørck fra de første fire film og fra bøgerne - alvoren og gnavpotten - som jeg godt kunne bruge. Så jeg har ikke prøvet at lave det fuldstændig om. James Bond er jo også stadig James Bond, selv om det er en anden skuespiller, der spiller ham.

De første fire film blev massive publikumssucceser med sammenlagt mere end tre millioner solgte biografbilletter foruden anmelderroser og prestigefyldte priser.

Det blev ikke helt tilfældet for filmseriens femte indspark, "Marco effekten", som blev mere lunkent modtaget.

Også i kommentarspor på sociale medier var der flere, der udtrykte utilfredshed over, at hovedrollen nu havde skiftet skuespiller.

Men sådanne kommentarer er ikke noget, der rører Ulrich Thomsen.

- Der vil være nogle, som synes, det er fint nok, at jeg spiller rollen, og nogle vil gerne have, at Nikolaj spiller den. Sådan vil det altid være, lyder det fra Ulrich Thomsen.

- Det er simpelthen noget, du ikke kan vinde, og det er noget, du ikke skal bruge tid på. Så det gør jeg heller ikke, slår han fast og retter de store kanoner mod sociale medier.

- Det er det med internettet - der er så mange meninger og holdninger, og der er så mange, der gerne vil høre sig selv have de holdninger og meninger, siger han.

- Du kan simpelthen ikke vinde. Og derfor er der heller ingen grund til at gå ind i det og forsøge at nuancere det eller have noget med det at gøre overhovedet.

Ifølge skuespilleren er den kæmpemæssige tilgang, der er til blandt andet sociale medier, en af tidens problematikker.

- Det går alt for stærkt. Det går så stærkt, at man ikke kan følge med i algoritmerne, og man bliver overrasket over, hvor hurtigt det kan eskalere.

- Det er ikke nødvendigvis fakta længere, men mere volumen af det, der er vigtigt. De ved ikke, hvilket monster de har sat i gang.

Ifølge Ulrich Thomsen kan man sagtens sige, at de sociale medier på mange måder er blevet helt grænseløse, hvis der skal laves en lille krølle på filmens titel.

- Det er også det, der er så interessant ved titlen - og det at være grænseløs. Det har fået en renæssance. Du kan kalde alt, hvad du vil, og det hele er blevet åbent og tilgængeligt.

"Den grænseløse" får biografpremiere 1. februar 2024.

/ritzau/

København, 16/10/2025 - 13:34

Filmfolk og cykelvenner tog afsked med Jørgen Leth i gul kiste

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth blev torsdag bisat fra Garnisonskirken i København.

Efter årelange venskaber mødte de tidligere cykelryttere Jesper Skibby, Rolf Sørensen og Brian Holm op for at sige et sidste farvel til Jørgen Leth i Garnisonskirken i København.

Det var herfra den 88-årige forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth blev bisat torsdag middag.

Allerede en time inden var gæster drypvist begyndt at møde op i kirken, hvor der er plads til mellem 650 og 700 personer.

Der var en stor repræsentation fra film- og cykelbranchen ved bisættelsen af Jørgen Leth, der brugte en stor del af sit liv i netop de to brancher.

Det gjaldt blandt andre filminstruktørerne Anders Thomas Jensen, Thomas Vinterberg og Anders Refn.

De to førstnævnte mødte op sammen med skuespilleren Mads Mikkelsen.

Inden gæsterne begyndte at komme, ankom Jørgen Leths kiste, der er dekoreret af den danske kunstner John Kørner i gul, blå, hvid og rød, til kirken på Sankt Annæ Plads i København.

Foruden "Jørgen" stående for enden af kisten, har Kørner også malet en cykelrytter på den farverige kiste, der er domineret af den gule farve, som mange forbinder med førertrøjen i Tour de France.

Det var tidligere provst fra Holmens Kirke Ejgil Bank Olesen, der stod for bisættelsen.

Her blev der sunget fem salmer. Det var blandt andet salmerne "Dejlig er jorden", "Se nu stiger solen" og "Op, al den ting, som Gud har gjort".

Jørgen Leth, der særligt var kendt i offentligheden for at lægge stemme til det årlige cykelløb Tour de France, døde 29. september efter kort tids sygdom.

Sammen med makkeren Jørn Mader var Leth fast kommentator på TV 2 på det franske cykelløb op gennem 90'erne.

Han stoppede, da han blev mødt af hård kritik for udgivelsen af erindringsbogen "Det uperfekte menneske" fra 2005.

Formuleringen "Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret." om hans forhold til en ung haitiansk pige, var i sin løsrevne form nok til at få ham fyret fra jobbet som Tour de France-kommentator.

Men i 2009 vendte han tilbage til kommentatorboksen, hvor han de følgende ti år prydede sendefladen med sin stemme over verdens største cykelløb, indtil han stoppede efter uenigheder med TV 2.

Jørgen Leth har instrueret flere dokumentarfilm om nogle af cykelsportens klassiske løb - blandt andet "Stjernerne og vandbærerne" om Giro d'Italia og "En forårsdag i helvede" om Paris-Roubaix.

I 1993 stod han også bag dokumentaren "Michael Laudrup - en fodboldspiller". Leth har i alt instrueret og skrevet over 40 spille- og dokumentarfilm.

I juni 2025 udkom digtsamlingen "Zombie", der er udgivet af forlaget Gyldendal.

Netop dét forlag er også en del af Jørgen Leths sidste rejse. For efter bisættelsen vil Leth blive mindet med gravøl hos forlaget Gyldendal.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/10/2025 - 13:26

Mikkel Hansen kronrager sig som støtte til Knæk Cancer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

- At lade håret falde er min måde at vise, at vi står sammen mod kræft, siger landsholdslegenden Mikkel Hansen til TV 2.

Mikkel Hansen er ud over en glorværdig karriere på håndboldlandsholdet kendt for sit lange, karakteristiske hår - ofte sammen med et lige så karakteristisk pandebånd.

Men nu ryger lokkerne - den ene tot efter den anden - i den gode sags tjeneste.

I uge 43 afholdes Knæk Cancer-kampagnen. Det er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og TV 2.

I en video offentliggjort af TV 2 ser man Mikkel Hansen i selskab med en hårtrimmer.

- Det er vigtigt for mig at støtte op om en sag, der berører så mange. Kræft rammer ikke kun den, der bliver syg, men hele familien og alle omkring, siger Mikkel Hansen til TV 2 og fortsætter:

- Min far blev selv ramt af kræft. Heldigvis har han det godt i dag. At lade håret falde er min måde at vise, at vi står sammen mod kræft, siger Mikkel Hansen til TV 2.

"Knæk Cancer" kulminerer 25. oktober, når TV 2 afholder det store indsamlingsshow "Knæk Cancer - et show for sagen" direkte fra Royal Stage i Hillerød.

Sidste år blev der samlet flere end 138 millioner kroner ind i forbindelse med "Knæk Cancer".

Ifølge Kræftens Bekæmpelse får omkring 130 danskere en kræftdiagnose hver dag.

Næsten 400.000 mennesker i Danmark har enten kræft eller har haft det tidligere.

Selv om Mikkel Hansens nu afklippede lokker ikke er gyldne, er der stadig noget gyldent over Mikkel Hansen.

Han er tredobbelt verdensmester og har vundet OL to gange med håndboldlandsholdet.

Med dem har han også vundet EM og flere sølvmedaljer ved OL.

Han er tre gange blevet kåret som verdens bedste håndboldspiller af Det Internationale Håndboldforbund (IHF).

Mikkel Hansen stoppede sin karriere i sommeren 2024 med olympisk guld efter en overbevisende OL-finalesejr over Tyskland.

Nu turnerer han rundt uden harpiks på fingrene og fortæller om karrieren, der tog ham til Svendborg, Barcelona, København, Paris og Aalborg.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/10/2025 - 10:00

FAKTA: Kål er billigt, alsidigt og booster sundheden

* Der dyrkes over ti forskellige kålsorter i Danmark. Nogle af de mest populære er hvidkål, spidskål, rødkål, grønkål, rosenkål, blomkål og savoykål.

* Et helt spidskål koster typisk under 20 kroner og kan række til flere måltider.

* Kål er fyldt med fibre, der er godt for tarmen og fordøjelsen - og holder dig mæt i lang tid.

* Indeholder stoffer, der styrker immunforsvaret og har evidens for at kunne modvirke kræft.

* Kål dyrkes lokalt og kan købes friskt stort set hele året.

* Drop kogningen, og prøv i stedet at grille, stege eller bage kålen for at udnytte potentialet. Du kan marinere kålen på forhånd eller bruge den som ingrediens i salater eller pesto.

Kilde: Mette Løvbom og Lars Ove Dragsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/10/2025 - 10:00

Brug kål som alternativ til kød og let presset på pengepungen

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kål findes i mange forskellige former og farver, og dette efterår kan du udforske masser af sunde og nærende retter og samtidig skære ned på kødet.

Kål i kogt eller stuvet form er måske ikke den mest sexede slagplan til aftensmaden.

Men hvis du tænker lidt ud af boksen, kan efterårets fiberbombe åbne for en sand skattekiste af sunde og sprøde retter, der ovenikøbet kan spare dig penge.

Det forklarer Mette Løvbom, der er kok, kogebogsforfatter og stifter af madsiden Salattøsen.dk.

- Kål er en meget billigere råvare end kød, og du kan få fat i det hele året rundt. Der er mere end ti forskellige kålsorter, der er dyrket lokalt, hvilket vil sige, at vejen fra jord til bord også er kortere.

- Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at kål har mere potentiale end kød, hvis du arbejder med de fem grundsmage på samme måde som med kødretter, siger hun.

De fem grundsmage er betegnelsen for de smagstyper, tungen kan registrere. Altså salt, sødt, surt, bittert og umami.

- Du kan sagtens pirre din smagssans og sætte gang i flere af dem på samme tid, siger Mette Løvbom og fortsætter:

- Jeg starter som regel min dag med en kæmpe kålsalat med nødder, frugt, noget varmrøget laks og et æg, der er toppet op med en lækker vinaigrette. Det holder mig mæt og tilpas i flere timer.

Der findes ingen fast opskrift på, hvilken type kål du skal bruge. Prøv dig frem, og find din favoritkombination.

Og det er faktisk slet ikke så indviklet igen, mener Mette Løvbom.

- Kål er en meget mere nuanceret råvare end som så. Du kan tilberede det på så mange forskellige måder, og så er det helt suverænt som erstatning til forarbejdede kulhydrater.

- Den er en af de sundeste og mest alsidige ingredienser, man kan finde, siger hun.

Kålen shiner for alvor, når den grilles, steges eller bages. Hun forklarer, at de tilberedningsmetoder bedst bevarer smag og tekstur frem for, hvis du vælger at koge den.

- Jeg husker tydeligt den lidt fesne lugt i entréen, når jeg kom hjem fra skole som barn. Duften af skamkogt rosenkål glemmer man aldrig.

- I dag tilbereder jeg som regel rosenkål ved at stege, grille eller bage den i lidt god olivenolie. Ellers marinerer jeg den i en klassisk olie/eddike-dressing. Det kan omvende selv de mest krakilske rosenkål-hadere, siger Mette Løvbom.

Og kålen vinder ikke kun på smag, men også på sundhed, fortæller Lars Ove Dragsted, der er professor på Institut for Ernæring og Sundhed på Københavns Universitet.

- Kål er sundt, fordi det er specielt rigt på fibre, som især er godt for tarmen. Det hjælper også både hjerne, nyrer og lever, fordi det hjælper tarmbakterierne til at producere nogle stoffer, der gør, at organerne taler bedre sammen.

- Derudover er det godt at spise kål, fordi det er med til at styrke kroppens forsvar mod giftstoffer. Det indeholder nogle stoffer, som kroppen tror, at den skal forsvare sig imod, hvilket får den til at producere flere forsvarsenzymer, som kan gøre dig mere resistent over for giftstoffer i mad og miljø, siger han.

Lars Ove Dragsted fortæller desuden, at der er stærk evidens for, at kål har hæmmende virkning over for kræft.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek