Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/11/2022 - 08:00

FAKTA: Lav større portioner og hav ekstra konfekt

Af: /ritzau fokus/

* Du kan med fordel lave større konfekt-portioner ad gangen.

* De kan nemlig være lettere at arbejde med end mindre portioner, og du har samtidig ekstra konfekt til hele julen.

* Når du er færdig med at lave konfekten, er det en god idé at putte den i en lufttæt beholder.

* Konfekten bør opbevares på et tørt og køligt sted. I køleskabet kan den nemlig miste sin smag og konsistens.

Kilde: Sukkerchok-vinder og bagebogsforfatter Martin Wiese.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek