Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/02/2024 - 09:30

Rusk op i gamle vaner og få en fed ferie uden at flyve

Vores idé om ferielivets goder spænder ben for de grønne rejsevaner, men det er muligt at ændre til gavn for både os selv og kloden, mener forsker.

Alex Halada/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Vi skænker tilsyneladende ikke klimaet ret mange tanker, når vi planlægger familiens næste ferie.

Blot otte procent af danskerne svarer, at de rejser mindre for at mindske CO2-udledningen i en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Kantar Public har lavet for forsikringsselskaberne Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.

- Det er lidt færre, end vi havde forestillet os, som helt konkret tænker over at tage hensyn til klimaet, siger fagchef hos Gouda Rejseforsikring Louise Hertzum Andersen.

Undersøgelsen stemmer overens med en rapport, der udkom i januar, fra forskningsinstitutionen Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Den viser, at 60 procent af danskerne principielt gerne vil tage hensyn til klimaet i forbindelse med ferier, men kun otte procent af dem angiver, at de vil gøre det "så meget som overhovedet muligt".

- Der er ikke nogen stærk bevægelse i retning af at flyve mindre, siger seniorforsker Lars Kjerulf Petersen, der er en af forfatterne til rapporten.

Flytrafik er ellers den helt store synder, når det gælder CO2-udledning. Derfor er det her, du skal sætte ind, hvis du ønsker at drage af sted på ferie med grøn samvittighed.

Når danskerne ikke gør det, skyldes det ifølge Lars Kjerulf Petersen, at de fleste forbinder nogle særlige goder og nydelser med ferielivet, som de tænker, at de kun kan få ved at sætte sig til rette i et flysæde med kurs mod en fjern sandstrand.

- Vores vaner er indgroede. Det gælder ikke kun for den enkelte, men også for den fælles forståelse af ferielivet. Og det er noget med at flyve til Thailand eller Sydeuropa for at opnå den oplevelse, vi gerne vil have, lyder det fra Lars Kjerulf Petersen.

Men den forståelse bør der kunne ruskes op i, mener han:

- Man skal være med på, at alt det fede ved ferie faktisk godt kan opnås på andre destinationer end dem, man absolut skal flyve til.

Lars Kjerulf Petersen peger på, at en togrejse kan give ro og plads til samtale og samvær med dem, du rejser sammen med. Søger du varme, behøver du ikke drage længere væk end til Sydtyskland, Polen eller Nordfrankrig. Det samme gælder de gode madoplevelser.

- Dem behøver du ikke rejse til Syditalien for at få. Du kan faktisk godt få dem andre steder i Europa, siger seniorforskeren.

Han medgiver, at det i øjeblikket er mere besværligt at booke en togrejse ud af landet end en flybillet. Kæmper du med det, kan du bede om hjælp hos et eller flere rejseselskaber. Det kan for eksempel være DSB og Togrejse.dk.

Er du en af de relativt få, der allerede tænker klimaet ind i dine rejsevaner, opfordrer Lars Kjerulf Petersen dig til at dele med andre, hvordan du bærer dig ad.

- Når der fortælles om de gode erfaringer, er der en bedre chance for, at de smitter, siger han.

På langt sigt giver det potentielt ikke kun bonus på klimakontoen, men også din egen bankkonto, hvis du forgrønner ferieplanerne.

I fremtiden kan klimaforandringerne nemlig komme til at påvirke priserne på din rejseforsikring, fortæller fagchef hos Gouda Rejseforsikring Louise Hertzum Andersen.

- Vi prissætter efter risiko. Så det er noget, vi overvåger, og kommer det til at fylde rigtig meget, kommer det på et tidspunkt til at blive reflekteret i prisen. Lige nu ser vi ikke prisstigninger, men vi kan ikke udelukke, at det kommer til at ske på sigt, siger hun.

/ritzau fokus/

København, 30/10/2024 - 20:04

Venner og kolleger mindes Erik Clausen som gudsbenådet gøgler

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Erik Clausen beskrives af venner og kolleger som sjov, modig og klog. Filmmanden gik bort onsdag, 82 år.

Venner og kolleger mindes Erik Clausen, der gik bort onsdag morgen, som en "gudsbenådet gøgler" og "klog, sjov og modig".

Det skriver flere medier, herunder TV 2 der har snakket med musiker og entertainer Niels Hausgaard, der både var venner og kollega med Clausen.

- Jeg vil savne at vide, at han er der. Vi har været hinandens venner og hinandens hårde kritikere og altid loyale overfor hinanden, siger han til mediet.

I slutningen af 1990'erne lavet de to venner samtaleprogrammerne "Der ka' man bare se", hvor de to snakkede om stort og småt fra land og by.

Skuespiller Birgitte Raaberg stemmer også i de positive vendinger om filmanden og kunstneren Erik Clausen.

Hun spillede over for ham i Erik Ballings monsterhit fra 1985 "Midt om natten", hvor hun spillede rollen som Susan Himmelblå.

Til B.T. kalder hun Clausen for et "gudsbenådet gøgler".

- Han var et utroligt kreativt menneske, der havde et motto om, at han altid fandt på noget. Den slags kan jeg rigtigt godt lide, siger hun til mediet.

Familien til Erik Clausen oplyser onsdag til Ritzau, at filmmanden efter længere tids sygdom er sovet ind i en alder af 82 år.

- Vi kommer til at savne ham, skriver familien, som nu beder om ro, i en kortfattet besked.

En lang karriere i underholdningsbranchen startede på venstrefløjen med politisk gøgl sammen med kunstneren Leif Sylvester og Røde Mors Rockcirkus, inden han kastede sig ud i at lave film.

Clausen har også - foruden at lave og medvirke egne programmer og film - blandt andet optrådt i et afsnit af tv-serien "Klovn", som Frank Hvam og Casper Christensen står bag.

Sidstnævnte har brug for at synke nyheden, før han sætter flere ord på dødsfaldet, siger han til Ekstra Bladet.

- Det er jeg virkelig ked af, lyder det fra Casper Christensen.

Han tilføjer dog, at han kun har pæne ord om den nu afdøde filmmand, skriver mediet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) mindes også Erik Clausen, som hun sender en tak til. Det skriver hun på det sociale medie Instagram.

- Tak til vores allesammens gøgler Erik Clausen. For sin samfundskritik, sin kærlighed til de skæve eksistenser, til arbejderklassen og til Sydhavnen. Clausen er lyden af min opvækst, skriver hun.

Mette Frederiksen tilføjer, at til trods for at hende og Clausen ikke altid var enige, var hun aldrig i tvivl om det "bankende hjerte og omsorgen for de udsatte".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 17:47

Venner og kolleger mindes Erik Clausen som gudsbenådet gøgler

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Erik Clausen beskrives af venner og kolleger som sjov, modig og klog. Filmmanden gik bort onsdag, 82 år.

Venner og kolleger mindes Erik Clausen, der gik bort onsdag morgen, som en "gudsbenådet gøgler" og "klog, sjov og modig".

Det skriver flere medier, herunder TV 2 der har snakket med musiker og entertainer Niels Hausgaard, der både var venner og kollega med Clausen.

- Jeg vil savne at vide, at han er der. Vi har været hinandens venner og hinandens hårde kritikere og altid loyale overfor hinanden, siger han til mediet.

I slutningen af 1990'erne lavet de to venner samtaleprogrammerne "Der ka' man bare se", hvor de to snakkede om stort og småt fra land og by.

Skuespiller Birgitte Raaberg stemmer også i de positive vendinger om filmanden og kunstneren Erik Clausen.

Hun spillede over for ham i Erik Ballings monsterhit fra 1985 "Midt om natten", hvor hun spillede rollen som Susan Himmelblå.

Til B.T. kalder hun Clausen for et "gudsbenådet gøgler".

- Han var et utroligt kreativt menneske, der havde et motto om, at han altid fandt på noget. Den slags kan jeg rigtigt godt lide, siger hun til mediet.

Familien til Erik Clausen oplyser onsdag til Ritzau, at filmmanden efter længere tids sygdom er sovet ind i en alder af 82 år.

- Vi kommer til at savne ham, skriver familien, som nu beder om ro, i en kortfattet besked.

En lang karriere i underholdningsbranchen startede på venstrefløjen med politisk gøgl sammen med kunstneren Leif Sylvester og Røde Mors Rockcirkus, inden han kastede sig ud i at lave film.

Clausen har også - foruden at lave og medvirke egne programmer og film - blandt andet optrådt i et afsnit af tv-serien "Klovn", som Frank Hvam og Casper Christensen står bag.

Sidstnævnte har brug for at synke nyheden, før han sætter flere ord på dødsfaldet, siger han til Ekstra Bladet.

- Det er jeg virkelig ked af, lyder det fra Casper Christensen.

Han tilføjer dog, at han kun har pæne ord om den nu afdøde filmmand, skriver mediet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 10:00

FAKTA: Sylt patisson og butternut

* Lav nemt syltede græskar, der kan spises som tilbehør til varme retter efteråret og vinteren igennem.

* Skær for eksempel butternutsquash eller patisson-græskar ud i tynde skiver.

* Bland en tredjedel eddike, en tredjedel vand og en tredjedel sukker i en gryde, og kog det op.

* Hæld græskarstykkerne i et patentglas, og hæld syltelagen over - den må ikke være kogende. Lad det stå og trække i 14 dages tid.

* Hvis du har en vakuumpakker, kan du alternativt vakuumpakke det og have det klart samme dag.

Kilde: Thomas Rønsch Toftdahl, faglærer på Hotel- og Restaurantskolen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 30/10/2024 - 10:00

Kreer smagfulde efterårsretter med græskar

Malte Ossowski/Sven Simon/Ritzau Scanpix

Græskarsæsonen er over os, og de kæmpestore bær gør sig godt i både det salte og søde køkken.

Runde, aflange, store og små, glatte og nubrede, orange, grønne og gule.

Efterårets græskar findes i et væld af varianter, og de er i den grad lige til at spise, lyder det fra Lasse Zacho Andersen, der er kok og køkkenchef på Restaurant Gaia på Vejrø Resort ved Lolland.

- Græskar gør sig godt i både det søde og i det salte køkken. Derudover har de utroligt flotte farver, og smagen kan både være tung og let, afhængigt af, hvilket græskar man bruger, siger han.

Samme begejstring sprudler hos Thomas Rønsch Toftdahl, der er faglærer på Hotel- og Restaurantskolen.

- Jo mere græskar, jo bedre!, siger han.

1) Tandløbende tærter.

Thomas Rønsch Toftdahl ynder at lave salte tærter af græskarsorten butternutsquash.

Placér en almindelig mørdej i en tærteform. Læg nu skiftevis et lag af tynde skiver butternutsquash og tynde skiver løg, indtil formen er fyldt op.

Toppen pensles med smeltet smør, og til sidst rives parmesanost ud over. Tærten bages nu i 20 minutters tid ved 190 grader varmluft.

- Det er helt fantastisk nemt og sundt og fuldstændig smagfuldt. Det er sådan en nøddeagtig, vintervarm og mørk ret, uden at den er tung at spise, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Lasse Zacho Andersen bager gerne en sød græskartærte. Her benytter han sig også af en mørdej, som han fylder ud med græskarpuré.

- Den er dejlig efterårsagtig med sin flotte orange farve og den lidt tunge smag, siger han.

Puréen laver han ved at skære et hokkaidogræskar ud i tern, som strøs med sukker og bages i ovnen, til de er møre.

Herefter blendes de - eventuelt med et æg - og smages til med sukker. Fordel nu puréen på mørdejen, og bag tærten i ovnen i cirka 45 minutter ved 180 grader.

Servér med lidt creme fraiche eller flødeskum til.

2) Fyldige frikadeller.

Den aflange butternutsquash kan nemt forvandles til et fad lækre frikadeller.

- De har en kødfuld konsistens, og så har de bare den der lækre smag af græskar, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

Skræl butternutsquashen, og riv kødet til strimler, der blandes med en smule æg og mel, som du ville gøre, hvis det var almindelige frikadeller.

Form farsen til små runde boller, som du steger stille og roligt i lidt klaret smør på en pande.

4) Cremet kompot og praktisk puré.

I det søde hjørne fungerer græskar godt som hovedingrediens i en kompot.

- Det fungerer rigtig godt som tilbehør til ost, fortæller Lasse Zacho Andersen.

Skræl et hokkaidogræskar, og skær det ud i små stykker. Smelt 100 gram sukker i en gryde. Tilsæt halvdelen af græskarstykkerne, og karamellisér dem. Føj saft og skal fra en appelsin til blandingen plus en deciliter vand.

Kog græskarret, til det er mørt, og blend med en stavblender. Tilsæt de resterende græskarstykker, en stang vanilje og en stang kanel. Kog nu igen blandingen ved lav varme, til kompotten er tyknet let.

Køl ned, og servér til ostebordet.

Til varme retter kan du kaste dig ud i at lave en puré af enten butternutsquash eller pattison-squash, foreslår Thomas Rønsch Toftdahl.

- Det er lækkert tilbehør til stegeretter som bøf eller en lækker lammeragout. Der er mange, der også spiser græskarpuré til fisk, fortæller han.

Du laver puréen ved at skære enten butternutsquashen eller pattison-squashen ud i tern, som du koger i mælk, til de er helt møre.

Blend dem herefter med en smule kogelage og en god klat smør, så konsistensen bliver helt glat. Krydr til sidst med lidt salt og peber.

- Du kan putte puréen i fryseren eller på patentglas i køleskabet. De holder længe, fordi der er meget sukkerstof i, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek