Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 03/05/2026 - 20:55

Nadja Natalie Isaksen forlader Borgernes Parti

Nadja Isaksen melder sig som det tredje folketingsmedlem ud af Borgernes Parti. Kun Lars Boje er nu tilbage.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Nadja Natalie Isaksen melder sig ud af Borgernes Parti og fortsætter som løsgænger i Folketinget.

Det skriver hun i et opslag på Facebook.

Hun er dermed den tredje, der blev valgt ind for partiet ved folketingsvalget i marts, der har meldt sig ud efter valget.

Det betyder også, at formand for partiet Lars Boje Mathiesen står tilbage som den sidste person i folketingsgruppen.

I opslaget fra Nadja Natalie Isaksen lyder det, at årsagen til udmeldingen er, at Borgernes Parti ikke er blevet det, hun havde håbet på.

- De nødvendige forudsætninger for at kunne arbejde med politik er ikke længere til stede. Fokus er i for høj grad flyttet væk fra det, det hele burde handle om: politik, skriver hun.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek