Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Teheran, 02/03/2026 - 12:28

Israel sætter nye angreb ind mod det iranske styre i Teheran

Det israelske luftvåben angriber den iranske hovedstad, Teheran, mens luftalarmerne lyder i Israel.

Af: /ritzau/

Israels luftvåben har mandag iværksat et nyt omfattende angreb på den iranske hovedstad, Teheran.

Det meddeler det israelske militær i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Israels luftvåben har på baggrund af israelske efterretninger påbegyndt yderligere omfattende angreb mod mål tilhørende det iranske terrorregime i hjertet af Teheran, lyder det.

Det er tredje dag i træk, at Israel angriber Iran.

Samtidig med angrebet på Teheran har luftalarmerne været aktiveret flere steder i Israel, skriver avisen Times of Israel.

Blandt andet er der meldinger om missilnedslag i den israelske by Beersheba, hvor to personer er blevet såret.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek