Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/03/2020 - 15:15

FAKTA: Sådan fungerer det kommunale anlægsloft

Det kommunale Danmark har jævnligt været utilfreds med anlægsloftet, der sætter en grænse for renoveringer.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Hvert år mødes den siddende regering med Kommunernes Landsforening (KL) og indgår en økonomiaftale. Et delelement i aftalen er det kommunale anlægsloft.

Her er fakta om det kommunale anlægsloft:

* Anlægsloftet dækker over det beløb, som Danmarks 98 kommuner samlet set må bruge til blandt andet at renovere og bygge nye bygninger.

* I aftalen, der blev indgået i september sidste år, blev det kommunale anlægsloft for i år fastsat til 19,1 milliard kroner.

* Det var en forhøjelse på 1,3 milliarder kroner i forhold til anlægsloftet for 2019.

* Kommunerne har jævnligt beklaget sig til skiftende regeringer over anlægsloftet, fordi kommunerne har ment, at loftet har sat en stopper for kommunal renovering og nybyggeri.

* Skiftende regeringer har ønsket at have et anlægsloft, blandt andet for at sikre mod overophedning af økonomien.

Kilde: KL

/ritzau/

København, 04/12/2025 - 11:49

Radiohead optræder torsdag i Royal Arena efter sygdom

Michael Macor/Ritzau Scanpix

Forsanger i Radiohead Thom Yorke er kommet sig oven på en halsbetændelse. Bandet går på scenen torsdag aften.

Radiohead er klar til at gå på scenen i Royal Arena i København torsdag aften.

Det skriver bandet på det sociale medie Instagram, efter at to koncerter tidligere på ugen blev rykket på grund af sygdom.

- Vi er glade for at meddele, at vi er tilbage til aftenens optræden, skriver de i en såkaldt story, der er et kort, tidsbegrænset opslag.

Det britiske rockband aflyste mandag og tirsdag i denne uge to koncerter, da forsanger Thom Yorke fik konstateret halsbetændelse.

Det skulle efter planen have været de første to af i alt fire koncerter i den danske hovedstad.

I stedet blev de to aflyste koncerter rykket til 15. og 16. december.

- Vi er dybt ulykkelige over at måtte udskyde disse to koncerter med så kort varsel, men Thom (Yorke, red.) har fået konstateret en voldsom halsbetændelse, som gør det umuligt for ham at synge, lød meldingen fra bandet i mandags.

Bandet oplyste, at håbet var, at forsanger Thom Yorke blev rask til de sidste to af de planlagte fire koncerter, hvoraf som minimum den ene nu bliver afviklet som planlagt.

Koncerterne er en del af en større europæisk turné, som er Radioheads første i syv år.

Det er første gang siden 2017, at bandet gæster Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 04/12/2025 - 11:41

Radiohead optræder torsdag i Royal Arena efter sygdom

Forsanger i Radiohead Thom Yorke er kommet sig oven på en halsbetændelse. Bandet går på scenen torsdag aften.

Radiohead er klar til at gå på scenen i Royal Arena i København torsdag aften.

Det skriver bandet på det sociale medie Instagram, efter at to koncerter tidligere på ugen blev rykket på grund af sygdom.

- Vi er glade for at meddele, at vi er tilbage til aftenens optræden, skriver de i en såkaldt story, der er et kort, tidsbegrænset opslag.

Det britiske rockband aflyste mandag og tirsdag i denne uge to koncerter, da forsanger Thom Yorke fik konstateret halsbetændelse.

Det skulle efter planen have været de første to af i alt fire koncerter i den danske hovedstad.

I stedet blev de to aflyste koncerter rykket til 15. og 16. december.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 10:00

FAKTA: Imprægnering kan indeholde PFAS

* Forskellige former for imprægneringsmidler kan indeholde problematiske fluorstoffer, som ofte beskrives ved betegnelsen PFAS.

* PFAS er kendt for deres holdbarhed og evne til at modstå nedbrydning, hvilket giver dit tøj, dine møbler og sko en vand- og smudsafvisende effekt.

* Af samme grund er stofferne også problematiske for miljøet og din sundhed. Og fra 2026 bliver det forbudt at bruge PFAS i imprægneringsmidler i Danmark. 

* Du kan blive udsat for stofferne ved, at du indånder imprægneringsmidlerne, men også gennem efterfølgende kontakt med din jakke eller det møbel, du har imprægneret. 

* Derfor kan det være en god idé at imprægnere udendørs og lade støvlerne, jakken eller lænestolen dampe af, inden du tager det i brug. 

* Du kan også finde imprægnering helt uden de problematiske stoffer. Du kan vælge imprægnering, der er baseret på en blanding af voks og paraffin. Og til dine lædersko eller din lædersofa kan læderfedt være et godt alternativ. 

* Der er dog ingen grund til panik, hvis du allerede har brugt en imprægneringsspray med PFAS. Selv om der er stort fokus på det problematiske stof, handler det i højere grad om den samlede frigivelse til naturen. 

Kilde: Forbrugerrådet Tænk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 04/12/2025 - 10:00

Forlæng levetiden for dit vintertøj på et par minutter

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Det kan være frustrerende at opdage, at jakken er utæt, eller at støvlerne tager vand ind. Imprægnering kan hjælpe dit overtøj med at modstå sæsonens våde vejr.

Regn, slud og sjap slider på dit overtøj, men imprægnering er med til at sikre, at det holder sæson efter sæson.

Det fortæller Andreas Schmidt Østergaard, der er Head of E-Commerce hos virksomheden GrejFreak, som primært sælger udstyr til udendørslivet.

Når du imprægnerer dine tekstiler, skaber du en hinde, der afviser vand og skidt.

På den måde beskytter du den såkaldte membran, der sikrer åndbarhed og fungerer som en barriere mellem kroppen og vejret.

- Membranen ligger som et tyndt lag inde i konstruktionen i vandtætte støvler, jakker eller bukser og holder vand ude og sørger for, at fugt indefra kan slippe ud.

- Når ydersiden mister sin imprægnering, bliver membranen hurtigere gennemblødt, og dens åndbarhed hæmmes, siger Andreas Schmidt Østergaard.

Der findes flere forskellige imprægneringsmidler - en flydende, der vaskes helt ind i fibrene af dine tekstiler, og en spray, der danner et udvendigt skjold.

Den flydende slags hældes i sæbedispenseren på din vaskemaskine, så det kræver, at tøjet tåler den våde snurretur.

Denne type imprægnering virker bedst på vandafvisende produkter. Mange flyverdragter til børn og tykke vinterjakker finder du i denne kategori.

Hvis du imprægnerer vandtætte materialer med en membran, fungerer det derimod bedst med en spray, forklarer Andreas Schmidt Østergaard.

Det skyldes, at imprægneringen kun skal ligge på ydersiden og danne en vandafvisende overflade, som hjælper stoffets membran med at ånde.

- Jeg hænger min regnjakke op på en bøjle i brusekabinen, sprayer et jævnt lag på ydersiden, lader det trænge ind et øjeblik og tørrer det overskydende af, siger han.

Det tager kun et par minutter, men det kan forlænge levetiden på din yndlingsjakke markant, pointerer Andreas Schmidt Østergaard.

Når du vælger en imprægneringsspray, skal du være opmærksom på, at nogle af dem indeholder problematiske stoffer som PFAS - også kaldet fluorstoffer - der kan skade både miljøet og din sundhed.

Dem skal du ifølge Forbrugerrådet Tænk bruge udendørs, hvor imprægneringen også skal have lov dampe af.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan du gøre det indendørs under kraftig udluftning.

Den hinde, som imprægneringen skaber, bliver slidt af efterhånden, så processen skal gentages efter en rum tid.

Hvornår og hvor ofte du bør imprægnere overtøjet, afhænger af hvor meget du bruger og vasker det.

- Med udgangspunkt i mig selv er det som regel nok med en gang per vintersæson.

- Men jeg kunne forestille mig, at en flyverdragt til børn skal imprægneres oftere, fordi den bliver mere beskidt og vaskes mere, siger Andreas Schmidt Østergaard.

Bruger du den samme jakke hele året, kan du med fordel imprægnere den et sted mellem to og tre gange årligt.

Andreas Schmidt Østergaard pointerer, at der findes mange forskellige imprægneringsmidler.

Så hold for øje, hvilken type imprægnering der passer bedst til den genstand, du vil give ekstra beskyttelse.

Er du i tvivl, så henvend dig til din lokale forhandler, så kan de vejlede dig i, hvilken imprægnering og metode der egner sig bedst.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek