Hvis du har brug for en ny mobiltelefon eller et par pæne sko til en særlig lejlighed, kan du ofte spare en del penge ved at købe brugt.
Men hvilke rettigheder har man egentlig, hvis man ikke er tilfreds med det produkt, man har købt på et af sommerens loppemarkeder eller på en online salgsplatform for brugte ting?
Ifølge Martin Bruun, som er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk, er der flere ting, man skal være opmærksom på, og det er ikke altid lige let at finde rundt i.
Når man foretager forbrugerkøb - altså med en virksomhed - har man via lovgivningen nogle forbrugerbeskyttelsesregler, der ikke kan tages fra en.
Og virksomheden kan ikke ikke lave en aftale med dig, hvor du fraskriver dig rettighederne.
Det gælder blandt andet 14 dages fortrydelsesret på onlinekøb, to års reklamationsret og leveringsdato.
Men man er kun forbruger, når man handler med en erhvervsdrivende.
Så man kan godt sløjfe de gængse rettigheder, når man køber af private, og de almindelige forbrugerbeskyttelsesregler gælder kun, hvis parterne aftaler det.
Og her opstår en problematik.
- Når du handler på for eksempel Den Blå Avis eller på et loppemarked kan det være svært at vurdere, om man handler med en privatperson eller en erhvervsdrivende.
- For man ved ikke, om en person bare har stillet en bod op denne søndag, eller om han gør det hver eneste dag som en del af en forretning, siger Martin Bruun.
En udfordring ved køb på loppemarkeder er også, at det kan være svært at finde frem til sælgeren igen, hvis man er utilfreds med det købte produkt. Han anbefaler, at man altid anskaffer sig sælgers kontaktoplysninger.
Derudover kan det være svært at gennemskue, om den givne hjemmeside er sælgeren af produktet, eller om den bare formidler salget for en bagvedliggende privat sælger.
- Så når man køber af private, stiller det nogle højere krav til en som køber. Hvis rettighederne betyder noget for en, er man nødt til at aftale de her rettigheder, siger seniorjuristen.
Køber du noget i en tøjbutik, er du ikke forpligtet til at kigge nøje efter små fejl på varen.
Han påpeger dog, at der i flere private handler aftales, at det er "købt som beset", hvilket betyder, at køber erklære sig indforstået med produktets tilstand.
Og hvis man så senere opdager, at der er to store huller i ens nyanskaffede lædersko, så er det bare ærgerligt.
Gennem købeloven vil man altid være beskyttet, hvis den købte vare har mangler. Forskellen er bare, at hvis du reklamerer til en butik, så kan du tage det til Forbrugerklagenævnet.
Stejler en privat sælger over din reklamation, er du nødt til at gå til en domstol.
- Så selv om du har rettigheder, når du handler med private, er det mega bøvlet at håndhæve dem, siger Martin Bruun.
Så hvis produktet ikke har kostet det hvide ud af øjnene, orker man måske ikke at håndhæve rettighederne.
Er du i tvivl om, hvorvidt den vare, du overvejer at købe, virker, anbefaler han som udgangspunkt, at man holder sig fra den. Men er den lave pris alligevel en kende for fristende, bør du som minimum aftale dine rettigheder som køber.
/ritzau fokus/
