Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

USA, 08/07/2026 - 22:39

USA gennemfører angreb mod Iran for anden dag i træk

Få timer efter at Donald Trump såede tvivl om forståelsespapir på Nato-topmøde indledes nye angreb mod Iran.

Af: /ritzau/

Det amerikanske militær gennemfører for anden dag i træk angreb mod Iran.

Det oplyser den amerikanske centralkommando, Centcom, ifølge Reuters.

- Angrebene har til formål yderligere at svække landets evne til at true den frie sejlads gennem Hormuzstrædet, skriver Centcom på det sociale medie X.

Angrebene indledes, få timer efter at USA's præsident, Donald Trump, på et Nato-topmøde i Ankara udtalte, at han ikke længere anser et forståelsespapir mellem USA og Iran for at være gældende.

- Jeg er ikke sikker på, at jeg vil lave en aftale med Irans ledere, sagde Trump på et pressemøde.

RITZAU

TjekDet - faktatjek