Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/07/2024 - 08:00

Søren Malling: Jeg skal have mig selv med

Søren Malling gør meget for, at folk ikke skal blive trætte af ham. Han kerer sig om ikke at blive kedelig og uinteressant som skuespiller.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Gennem fire sæsoner spillede Søren Malling journalisten og tv-bossen Torben Friis i DR's successerie "Borgen".

Nu er den 60-årige stjerneskuespiller tilbage som journalist. Men denne gang i en helt ny serie og på en konkurrerende kanal - "Graverne" på TV 2.

- Jeg synes, jeg gør meget for, at folk ikke skal blive trætte af mig. Man kunne godt copy-paste Torben Friis og så pakke ham ud i en anden udgave. Men vi snakkede meget om, at vi ikke skulle læne os op ad det - vi skulle i hvert fald passe på. Det er vi sgu for lille et land til, konstaterer Søren Malling.

- Omvendt vendte jeg det rundt og sagde: "Det skal sgu ikke være det, der forhindrer mig i at gøre det". Og så måtte jeg jo insistere på at lave en anden udgave. Det synes jeg faktisk i al beskedenhed, er lykkes. De ligger langt fra hinanden, og koncepterne er forskellige.

"Graverne" udspiller sig på en lille redaktion, der laver undersøgende journalistik. De modtager et tip - et anonymt råb om hjælp: Fanger sidder indespærret uden at blive stillet for en dommer. Uden at få hjælp fra en advokat. Og uden mulighed for kontakt til familien.

Med andre ord eksisterer de ikke.

Det er et klart brud på menneskerettighederne - hvis det altså er sandt.

Det bliver opgaven for graverjournalisterne, som foruden Søren Malling, der portrætterer papirnusseren og talknuseren Hansen, spilles af Mille Dinesen, Lila Nobel og Clint Ruben.

- Jeg synes, det er et anderledes bud på en tv-serie. Et seriøst bud på noget, som læner sig op ad ikke at være en kliché på endnu en krimi, men er et spændingsdrama, lyder det fra Søren Malling.

- Det er dejligt befriende. Men jeg forventer ikke, der kommer nyt hver gang, sådan fungerer det ikke.

Den erfarne skuespiller har ifølge databasen IMDB haft over 100 forskellige roller - og det er alene på film og tv.

- I forhold til, hvad der kommer min vej, så siger jeg for det meste ja, fordi jeg godt kan lide det, men selvfølgelig også, fordi jeg er blevet spurgt - for så er det, fordi der er nogle, der godt vil have mig.

Det gælder også "Graverne".

- Jeg kunne godt mærke, bildte jeg mig selv ind, at de virkelig gerne ville have mig med. Og da jeg så læste det, så kunne jeg på en måde godt forstå det, og jeg troede også på, at jeg kunne lave det på en god måde, siger Søren Malling og tilføjer så:

- Det kan lyde sådan lidt selvoptaget. Men det betyder, at jeg kan se mig selv i det.

Søren Malling medgiver, at det giver ham et godt forhandlingsgrundlag.

- Jeg klager heller ikke, svarer han.

- Men jeg siger lige så ofte nej. Jeg behøver ikke at sige ja til alt. Det er nok svært at forstå, når man lige er startet som skuespiller.

Allerede inden Søren Malling blev færdiguddannet skuespiller i 1992, fik han kontrakt på Odense Teater.

Men kort efter sagde han det lukrative job op.

Han ville ikke gå på kompromis.

- Jeg skal føle, at jeg har mig selv tilstrækkeligt meget med i det, jeg laver, for så synes jeg, det er mere seriøst. Så får folk også den fulde udgave af mig, mit commitment (engagement, red.). Og så er det ikke for pengenes skyld - så er det, fordi jeg virkelig har lyst, siger den prisvindende skuespiller.

- Jeg har simpelthen ikke noget behov for længere bare at være med i en hel masse. Det tror jeg, giver mening i sidste ende. For alle. Også dem, der skal se på mig derude. Jeg lever af, at folk godt kan lide det, jeg laver, konstaterer Søren Malling.

- Det kan jeg da godt have lov til at kere mig omkring, at jeg ikke pludselig bliver kedelig og uinteressant, for så er der heller ikke nogen, der gider at se på mig.

"Graverne" får premiere på TV 2 Play søndag 28. juli og på TV 2 mandag 29. juli.

/ritzau/


New York, 16/09/2025 - 16:57

Hollywood-legenden Robert Redford er død

Valery Hache/Ritzau Scanpix

Siden filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 har Redford været en af Hollywoods giganter.

Den amerikanske skuespiller og filminstruktør Robert Redford er død. Han blev 89 år.

Redford døde i sit hjem i Utah i USA tidligt tirsdag morgen lokal tid.

Det meddeler direktøren for PR-bureauet Rogers & Cowan til New York Times.

Hun nævner ikke en specifik dødsårsag, men oplyser til avisen, at han sov stille ind.

Redford brød for alvor igennem som stjerneskuespiller i filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 sammen med Paul Newman, hvor de to spillede et umage røverpar.

Med sit rodede, lyse morgenhår og blændende hvide smil blev han et af Hollywoods helt store sexsymboler.

Han har spillet med i over 75 film.

På vore breddegrader tog han kegler som den frisindede storvildtjæger Denys Finch Hatton, som Karen Blixen i Meryl Streeps skikkelse kastede sin store kærlighed på i "Mit Afrika".

Netop Meryl Streep har som en af de første filmstjerner kommenteret dødsfaldet i en hyldest til Redford.

- En af løverne er gået bort. Hvil i fred, min dejlige ven, siger Streep i en kommentar til AFP.

Siden gennembruddet har Robert Redford også brilleret i ikoniske film som Watergate-dramaet "Alle præsidentens mænd" med Dustin Hoffman og hjerteknuseren "Vore bedste år" med Barbra Streisand.

I løbet af sin karriere har han flere gange spillet sammen med skuespilleren Jane Fonda. Blandt andet i den romantiske komedie "Barefoot in The Park" fra 1967, hvor de to i hovedrollerne spillede et nygift par.

Fonda har også sørget over den afdøde kollega i en udtalelse, hvor hun blandt andet fremhæver ham som en person, som "var smuk på alle måder".

- Det ramte mig hårdt i morges, da jeg læste, at Bob er væk. Jeg kan ikke stoppe med at græde. Han betød meget for mig, siger hun ifølge AFP.

Den sidste og store finale og med fremragende anmeldelser til følge kom i 2018. Her spillede Redford hovedrollen som bankrøveren Forrest Tucker i filmen "Den sidste gentleman".

Ud over at spille skuespil har Robert Redford brugt sin berømmelse som liberal miljøforkæmper.

I 2005 stiftede han sammen med sin søn James "The Redford Center", som producerer film, der sætter fokus på miljøspørgsmål og sociale problemer.

20 år tidligere, i 1985, havde han grundlagt den store, prestigefyldte filmfestival Sundance, der finder sted hvert år i Sundance i Utah.

Han har siden 2009 været gift med kunstneren Sibylle Szaggars.

Inden da var Redford fra 1958 til 1985 gift med historikeren Lola van Wagenen, som han har tre børn med.

/ritzau/

Læs Mere >>

New York, 16/09/2025 - 16:02

Hollywood-legenden Robert Redford er død

Valery Hache/Ritzau Scanpix

Siden filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 har Redford været en af Hollywoods giganter.

Den amerikanske skuespiller og filminstruktør Robert Redford er død. Han blev 89 år.

Redford døde i sit hjem i Utah i USA tidligt tirsdag morgen lokal tid.

Det meddeler direktøren for PR-bureauet Rogers & Cowan til New York Times.

Hun nævner ikke en specifik dødsårsag, men oplyser til avisen, at han sov stille ind.

Redford brød for alvor igennem som stjerneskuespiller i filmen "Butch Cassidy and the Sundance Kid" fra 1969 sammen med Paul Newman, hvor de to spillede et umage røverpar.

Med sit rodede, lyse morgenhår og blændende hvide smil blev han et af Hollywoods helt store sexsymboler.

Han har spillet med i over 75 film.

På vore breddegrader tog han kegler som den frisindede storvildtjæger Denys Finch Hatton, som Karen Blixen i Meryl Streeps skikkelse kastede sin store kærlighed på i "Mit Afrika".

Netop Meryl Streep har som en af de første filmstjerner kommenteret dødsfaldet i en hyldest til Redford.

- En af løverne er gået bort. Hvil i fred, min dejlige ven, siger Streep i en kommentar til AFP.

Siden gennembruddet har Robert Redford også brilleret i ikoniske film som Watergate-dramaet "Alle præsidentens mænd" med Dustin Hoffman og hjerteknuseren "Vore bedste år" med Barbra Streisand.

Den sidste og store finale og med fremragende anmeldelser til følge kom i 2018. Her spillede Redford hovedrollen som bankrøveren Forrest Tucker i filmen "Den sidste gentleman".

Ud over at spille skuespil har Robert Redford brugt sin berømmelse som liberal miljøforkæmper.

I 2005 stiftede han sammen med sin søn James "The Redford Center", som producerer film, der sætter fokus på miljøspørgsmål og sociale problemer.

20 år tidligere, i 1985, havde han grundlagt den store, prestigefyldte filmfestival Sundance, der finder sted hvert år i Sundance i Utah.

Han har siden 2009 været gift med kunstneren Sibylle Szaggars.

Inden da var Redford fra 1958 til 1985 gift med historikeren Lola van Wagenen, som han har tre børn med.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/09/2025 - 09:00

FAKTA: Arvelovens arveklasser

* Arveloven tager udgangspunkt i tre arveklasser, som fastlægger rækkefølgen for, hvem der arver. Arven går altså ikke videre til anden arveklasse, hvis der findes arvinger i første arveklasse.

* Første arveklasse omfatter ægtefælle, børn og børnebørn. Efterlader man både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, mens børnene tilsammen arver den anden halvdel, som deles ligeligt mellem dem.

* Hvis der ikke er en ægtefælle, børn eller børnebørn, går arven til anden arveklasse, som består af forældre, søskende samt nevøer og niecer.

* Tredje arveklasse omfatter bedsteforældre samt deres børn - altså onkler, mostre og fastre.

* Ønsker man en anden arvefordeling, end loven foreskriver, kræver det et testamente.

Kilder: Ældre Sagen og Danske Arveretsadvokater.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/09/2025 - 09:00

Ny arvelov gør det billigere at arve søskende: Husk testamente

Martin Meissner/Ritzau Scanpix

Efter næste år bliver arveafgift for søskende mere end halveret, og det kan især få konsekvenser for arv, der doneres til velgørenhed.

Fra 2027 bliver det markant billigere for søskende at arve hinanden, når deres arveafgift bliver ændret.

Ændringen får stor betydning for dem, der ikke har ægtefælle eller børn, og som har oprettet et testamente for at minimere arveafgift gennem velgørenhed.

Det vil stadig være muligt at donere arv til velgørenhed. Men de skattemæssige fordele ved visse modeller vil blive ændret.

Den kommende ændring i arveafgift betyder, at søskende rykker over i den kategori af familiemedlemmer, der betaler den lave arveafgift.

Det siger privatøkonom Camilla Schjølin Poulsen fra pensionsselskabet PFA.

- Til og med 31. december 2026 skal søskende, der arver, betale en bo- og tillægsafgift på samlet 36,25 procent. Men derefter skal de kun betale 15 procent.

- Der er altså tale om en betydelig besparelse på arveafgiften, siger hun.

Hun vurderer, at flere familier vil have gavn af at gennemgå eksisterende testamenter for at sikre, at arven fortsat følger de oprindelige ønsker.

Det vil dog være muligt at opdatere sit testamente, efter at ændringerne er trådt i kraft.

- Hvis man hverken har partner eller livsarvinger, såsom børn eller børnebørn, og har oprettet et testamente med den såkaldte 30-procent-løsning, bør man være særligt opmærksom, siger hun.

30-procent-løsningen betyder, at man gennem et testamente tildeler 30 procent af arven til en velgørende organisation, som til gengæld skal betale arveafgiften for de øvrige arvinger.

Det kan lade sig gøre, fordi flere velgørende organisationer er fritaget for at betale arveafgift.

På den måde slipper arvinger, der ellers skulle betale 36,25 procent i afgifter, reelt kun med at betale 30 procent.

Når arveafgifterne ændres, vil denne løsning stadig være relevant, hvis arvingerne er nevøer, niecer, venner eller bekendte. For de vil fortsat skulle betale den høje afgift på 36,25 procent.

Da søskende kun skal betale 15 procent fra 2027, vil modellen med de 30 procent ikke længere være fordelagtig for dem.

Og det er vigtigt, at løsningen med at donere en procentdel til velgørenhed medfører en økonomisk fordel for både den velgørende organisation og arvingerne.

Ellers falder løsningen til jorden. Sådan lyder det fra Ulrik Grønborg, som er familieadvokat hos Advokaterne Sankt Knuds Torv i Aarhus.

- Der er ikke noget krav om, at man skal donere præcis 30 procent af arven til velgørenhed gennem et testamente. Man kan sagtens vælge at give en mindre andel, siger han.

- Men hvor meget man præcist skal donere, for at det kan betale sig for både den velgørende organisation og arvingerne, afhænger af arvens størrelse, når arveafgiften falder til 15 procent.

Det gør det vanskeligt at beregne den præcise procentdel, der skal tilfalde den velgørende organisation, fordi de færreste kender tidspunktet for deres død og formuens størrelse på det tidspunkt.

Hvis formuen ved dødsfaldet er seks millioner kroner eller mere, vil der ifølge advokaten altid være et overskud til både den velgørende organisation og arvingerne, når der testamenteres 13 eller 13,5 procent til velgørenhed.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek