Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/07/2024 - 08:00

Søren Malling: Jeg skal have mig selv med

Søren Malling gør meget for, at folk ikke skal blive trætte af ham. Han kerer sig om ikke at blive kedelig og uinteressant som skuespiller.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Gennem fire sæsoner spillede Søren Malling journalisten og tv-bossen Torben Friis i DR's successerie "Borgen".

Nu er den 60-årige stjerneskuespiller tilbage som journalist. Men denne gang i en helt ny serie og på en konkurrerende kanal - "Graverne" på TV 2.

- Jeg synes, jeg gør meget for, at folk ikke skal blive trætte af mig. Man kunne godt copy-paste Torben Friis og så pakke ham ud i en anden udgave. Men vi snakkede meget om, at vi ikke skulle læne os op ad det - vi skulle i hvert fald passe på. Det er vi sgu for lille et land til, konstaterer Søren Malling.

- Omvendt vendte jeg det rundt og sagde: "Det skal sgu ikke være det, der forhindrer mig i at gøre det". Og så måtte jeg jo insistere på at lave en anden udgave. Det synes jeg faktisk i al beskedenhed, er lykkes. De ligger langt fra hinanden, og koncepterne er forskellige.

"Graverne" udspiller sig på en lille redaktion, der laver undersøgende journalistik. De modtager et tip - et anonymt råb om hjælp: Fanger sidder indespærret uden at blive stillet for en dommer. Uden at få hjælp fra en advokat. Og uden mulighed for kontakt til familien.

Med andre ord eksisterer de ikke.

Det er et klart brud på menneskerettighederne - hvis det altså er sandt.

Det bliver opgaven for graverjournalisterne, som foruden Søren Malling, der portrætterer papirnusseren og talknuseren Hansen, spilles af Mille Dinesen, Lila Nobel og Clint Ruben.

- Jeg synes, det er et anderledes bud på en tv-serie. Et seriøst bud på noget, som læner sig op ad ikke at være en kliché på endnu en krimi, men er et spændingsdrama, lyder det fra Søren Malling.

- Det er dejligt befriende. Men jeg forventer ikke, der kommer nyt hver gang, sådan fungerer det ikke.

Den erfarne skuespiller har ifølge databasen IMDB haft over 100 forskellige roller - og det er alene på film og tv.

- I forhold til, hvad der kommer min vej, så siger jeg for det meste ja, fordi jeg godt kan lide det, men selvfølgelig også, fordi jeg er blevet spurgt - for så er det, fordi der er nogle, der godt vil have mig.

Det gælder også "Graverne".

- Jeg kunne godt mærke, bildte jeg mig selv ind, at de virkelig gerne ville have mig med. Og da jeg så læste det, så kunne jeg på en måde godt forstå det, og jeg troede også på, at jeg kunne lave det på en god måde, siger Søren Malling og tilføjer så:

- Det kan lyde sådan lidt selvoptaget. Men det betyder, at jeg kan se mig selv i det.

Søren Malling medgiver, at det giver ham et godt forhandlingsgrundlag.

- Jeg klager heller ikke, svarer han.

- Men jeg siger lige så ofte nej. Jeg behøver ikke at sige ja til alt. Det er nok svært at forstå, når man lige er startet som skuespiller.

Allerede inden Søren Malling blev færdiguddannet skuespiller i 1992, fik han kontrakt på Odense Teater.

Men kort efter sagde han det lukrative job op.

Han ville ikke gå på kompromis.

- Jeg skal føle, at jeg har mig selv tilstrækkeligt meget med i det, jeg laver, for så synes jeg, det er mere seriøst. Så får folk også den fulde udgave af mig, mit commitment (engagement, red.). Og så er det ikke for pengenes skyld - så er det, fordi jeg virkelig har lyst, siger den prisvindende skuespiller.

- Jeg har simpelthen ikke noget behov for længere bare at være med i en hel masse. Det tror jeg, giver mening i sidste ende. For alle. Også dem, der skal se på mig derude. Jeg lever af, at folk godt kan lide det, jeg laver, konstaterer Søren Malling.

- Det kan jeg da godt have lov til at kere mig omkring, at jeg ikke pludselig bliver kedelig og uinteressant, for så er der heller ikke nogen, der gider at se på mig.

"Graverne" får premiere på TV 2 Play søndag 28. juli og på TV 2 mandag 29. juli.

/ritzau/


Reykjavik, 10/12/2025 - 18:12

Island slutter sig til boykot af Eurovision med israelsk deltagelse

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Island vil ikke deltage ved Eurovision 2025. Det vil Holland, Irland, Spanien og Slovenien heller ikke.

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

I en pressemeddelelse skriver RUV, at den offentlige debat i Island har gjort det klart, at hverken glæde eller fred vil vinde frem, hvis tv-stationen deltager i Eurovision.

- Sangkonkurrencen og Eurovision har altid haft til formål at forene den islandske nation, men det står nu klart, at dette mål ikke kan opnås, og det er på dette programrelaterede grundlag, at beslutningen er taget, skriver RUV.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

Det er tv-stationerne, der er medlemmer af EBU, som afgør, om deres lande deltager i Eurovision.

Det er ikke besluttet om den islandske sangkonkurrence Söngvakeppnin vil blive afholdt i 2026. Det er normalt vinderen af den konkurrence, som repræsenterer Island ved Eurovision.

I Danmark er det DR, som afholder Dansk Melodi Grand Prix, hvor den danske repræsentant til Eurovision findes.

DR har tidligere oplyst, at man ikke har planer om at boykotte Eurovision fra dansk side.

DR har dog hele tiden sagt, at mediets deltagelse er betinget af en række forhold, herunder et "stærkt internationalt fællesskab", sikkerhed og en apolitisk ramme om konkurrencen.

Næste års Eurovision skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Israel har deltaget i Eurovision i mere end 50 år, siden landet fik sin debut i 1973.

/ritzau/

Læs Mere >>

Reykjavik, 10/12/2025 - 17:38

Island slutter sig til boykot af Eurovision med israelsk deltagelse

Island vil ikke deltage ved Eurovision 2025. Det vil Holland, Irland, Spanien og Slovenien heller ikke.

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

FAKTA: Emojis i retssager

* Flere retssager i udlandet og herhjemme har vist, at emojis kan spille en stor rolle, når domstole vurderer intentioner og handlinger.

* I 2023 blev en landmand i Saskatchewan i Canada idømt en bøde, fordi han havde svaret med en tommel op-emoji, efter at han havde fået tilsendt en kontrakt via sms. Landmanden hævdede, at han blot bekræftede modtagelsen. Men en dommer vurderede, at emojien udgjorde en juridisk bindende aftale. Han blev dømt til at betale 82.000 canadiske dollar - omkring 350.000 kroner - for ikke at have leveret korn som aftalt.

* 29. oktober 2024 fik en 16-årig pige 30 dages betinget fængsel ved Retten i Aalborg for billigelse af et terrorangreb, fordi hun i en kommentar på Facebook skrev "Yass" med en smiley med hjerteøjne og et palæstinensisk flag til Ekstra Bladets opslag om Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Kilder: Ritzau, CBC og BBC.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

Vær varsom: Emojis kan tolkes forskelligt

Matthias Balk/Ritzau Scanpix

Emojis er blevet et internationalt sprog i den digitale tidsalder, men de tilsyneladende uskyldige ikoner kan opfattes forskelligt.

For mange, der modtager en snemand-emoji på Snapchat, betyder den typisk bare vinter. Men for en pusher handler det om forretning, for snemanden er en kode for kokain.

Små ikoner kaldet emojis kan gøre beskeder og opslag på sociale medier mere levende og personlige. De udtrykker følelser og stemninger.

Men afhængigt af blandt andet alder, kontekst og kulturelle forskelle kan en emoji tolkes forskelligt af afsender og modtager.

En tommel op kan for nogle signalere opbakning, mens andre opfatter den som et dovent og dermed uhøfligt svar. Derfor kan det være en god idé at spørge, hvordan en emoji fortolkes, hvis du er i tvivl.

Sådan lyder rådet fra Sandra Halskov, der er fagkonsulent med speciale i destruktive digitale fællesskaber og online risikoadfærd hos Center for Digital Pædagogik.

- Hvis vi betragter emojis som et sprog, fungerer de på samme måde som andre sprog. Betydningen afhænger af kontekst, kulturelle normer og relationen mellem afsender og modtager, siger hun og fortsætter:

- Et eksempel er emojien, der forestiller et dødningehoved. For en midaldrende person betyder den typisk død. Men for en yngre person betyder emojien, at noget er dødsens sjovt.

Andre bruger en emoji, der illustrerer, at man griner så meget, at man får tårer i øjnene, for at vise, at noget er virkelig sjovt.

Men ifølge Sandra Halskov opfatter de unge den typisk som en boomer-emoji. En boomer betegner oprindeligt en person, der er født under det store babyboom i årene efter Anden Verdenskrig, men bruges i dag uformelt om nogen, der virker gammeldags.

- På samme måde som en emoji kan ord også betyde noget forskelligt, afhængigt af hvor gammel man er, og i hvilken kontekst ordet bliver brugt, siger hun.

Hvis du vil være sikker på, at du har tolket en emoji rigtigt, kan du altså spørge afsenderen nysgerrigt, hvordan vedkommende forstår den.

Sandra Halskov vurderer, at denne nysgerrighed især kan være vigtig mellem forælder og barn:

- Et godt eksempel på misforståede emojis var efter Netflix-serien "Adolescence", hvor 100-emojien blev gjort til noget, der har at gøre med incel-miljøet.

Incels betegner mænd, der hader kvinder, fordi de typisk ikke har haft succes med det modsatte køn.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, et barn bruger den emoji.

- Flere forældre blev bekymrede for, om deres børn var blevet eksponeret for kvindehadske incel-miljøer, hvis barnet brugte de samme emojier som i serien. Men det var jo slet ikke tilfældet, siger Sandra Halskov.

Mere generelt betyder 100-emojien blot "helt sikkert" eller "helt enig", tilføjer hun.

Hun understreger, at man aldrig bør bruge tilstedeværelsen eller fraværet af en bestemt emoji til at be- eller afkræfte en bekymring for eksempel om radikalisering.

Selv om det kan hjælpe at søge en definition af en emoji på nettet, vurderer hun, at det ikke nødvendigvis er den rigtige fortolkning, da betydningen kan variere. Ifølge Sandra Halskov vil det bedste derfor være at spørge afsenderen, hvis man kommer i tvivl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek