Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/07/2024 - 08:00

Søren Malling: Jeg skal have mig selv med

Søren Malling gør meget for, at folk ikke skal blive trætte af ham. Han kerer sig om ikke at blive kedelig og uinteressant som skuespiller.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Gennem fire sæsoner spillede Søren Malling journalisten og tv-bossen Torben Friis i DR's successerie "Borgen".

Nu er den 60-årige stjerneskuespiller tilbage som journalist. Men denne gang i en helt ny serie og på en konkurrerende kanal - "Graverne" på TV 2.

- Jeg synes, jeg gør meget for, at folk ikke skal blive trætte af mig. Man kunne godt copy-paste Torben Friis og så pakke ham ud i en anden udgave. Men vi snakkede meget om, at vi ikke skulle læne os op ad det - vi skulle i hvert fald passe på. Det er vi sgu for lille et land til, konstaterer Søren Malling.

- Omvendt vendte jeg det rundt og sagde: "Det skal sgu ikke være det, der forhindrer mig i at gøre det". Og så måtte jeg jo insistere på at lave en anden udgave. Det synes jeg faktisk i al beskedenhed, er lykkes. De ligger langt fra hinanden, og koncepterne er forskellige.

"Graverne" udspiller sig på en lille redaktion, der laver undersøgende journalistik. De modtager et tip - et anonymt råb om hjælp: Fanger sidder indespærret uden at blive stillet for en dommer. Uden at få hjælp fra en advokat. Og uden mulighed for kontakt til familien.

Med andre ord eksisterer de ikke.

Det er et klart brud på menneskerettighederne - hvis det altså er sandt.

Det bliver opgaven for graverjournalisterne, som foruden Søren Malling, der portrætterer papirnusseren og talknuseren Hansen, spilles af Mille Dinesen, Lila Nobel og Clint Ruben.

- Jeg synes, det er et anderledes bud på en tv-serie. Et seriøst bud på noget, som læner sig op ad ikke at være en kliché på endnu en krimi, men er et spændingsdrama, lyder det fra Søren Malling.

- Det er dejligt befriende. Men jeg forventer ikke, der kommer nyt hver gang, sådan fungerer det ikke.

Den erfarne skuespiller har ifølge databasen IMDB haft over 100 forskellige roller - og det er alene på film og tv.

- I forhold til, hvad der kommer min vej, så siger jeg for det meste ja, fordi jeg godt kan lide det, men selvfølgelig også, fordi jeg er blevet spurgt - for så er det, fordi der er nogle, der godt vil have mig.

Det gælder også "Graverne".

- Jeg kunne godt mærke, bildte jeg mig selv ind, at de virkelig gerne ville have mig med. Og da jeg så læste det, så kunne jeg på en måde godt forstå det, og jeg troede også på, at jeg kunne lave det på en god måde, siger Søren Malling og tilføjer så:

- Det kan lyde sådan lidt selvoptaget. Men det betyder, at jeg kan se mig selv i det.

Søren Malling medgiver, at det giver ham et godt forhandlingsgrundlag.

- Jeg klager heller ikke, svarer han.

- Men jeg siger lige så ofte nej. Jeg behøver ikke at sige ja til alt. Det er nok svært at forstå, når man lige er startet som skuespiller.

Allerede inden Søren Malling blev færdiguddannet skuespiller i 1992, fik han kontrakt på Odense Teater.

Men kort efter sagde han det lukrative job op.

Han ville ikke gå på kompromis.

- Jeg skal føle, at jeg har mig selv tilstrækkeligt meget med i det, jeg laver, for så synes jeg, det er mere seriøst. Så får folk også den fulde udgave af mig, mit commitment (engagement, red.). Og så er det ikke for pengenes skyld - så er det, fordi jeg virkelig har lyst, siger den prisvindende skuespiller.

- Jeg har simpelthen ikke noget behov for længere bare at være med i en hel masse. Det tror jeg, giver mening i sidste ende. For alle. Også dem, der skal se på mig derude. Jeg lever af, at folk godt kan lide det, jeg laver, konstaterer Søren Malling.

- Det kan jeg da godt have lov til at kere mig omkring, at jeg ikke pludselig bliver kedelig og uinteressant, for så er der heller ikke nogen, der gider at se på mig.

"Graverne" får premiere på TV 2 Play søndag 28. juli og på TV 2 mandag 29. juli.

/ritzau/


København, 22/12/2025 - 08:00

Valdes jul-forfattere: Naturen er ikke kun til for vores skyld

Forfatterne bag "Valdes jul - vintermiraklet" er meget bevidste om det ansvar, som det at skrive en stor julekalender bærer med sig.

Når dette års julekalendere ruller over skærmene, sidder børn såvel som voksne limet til skærmen.

Det traditionsrige juleformat, der gang på gang samler familier på tværs af generationer, stiller høje krav til, hvilken fortælling man vil vise for danskerne i december.

Sådan siger Jesper Fink, Thomas Porsager og Christian Bengtson, der er forfatterne bag dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

- Når man kommer ind i folks stuer 24 gange, så er man forpligtet. Det er så få gange, at familier er samlet - det kender jeg fra min egen, siger Jesper Fink.

- Det er så svært at få familien samlet i dag, at når man så endelig gør det, så har man en forpligtelse til at give folk noget at snakke om.

Da de tre forfattere skulle skrive opfølgningen til "Valdes jul - skovens vogter" fra 2023, var det vigtigt for dem at tage fat i et emne, som har stor betydning for nutidens unge.

- Hvor den første sæson handlede om at indse, at man er skovens vogter, så handler sæson to om, hvad der så fører med den titel. Det er et stort tema, for hvordan passer man på skoven og naturen? Det er et emne, jeg tror, at mange unge i dag kan spejle sig i, siger Jesper Fink.

- Vi lever i en tid, hvor det virkelig begynder at koste noget at redde naturen. Det er i høj grad også en historie om, at det har en pris at kæmpe for den. Vi håber, at det kan blive diskuteret hos familierne, der ser med, tilføjer Christian Bengtson.

Gennem julekalenderens hovedperson, Valde, der i forrige sæson blev til den magiske skovs vogter, giver de tre forfattere et eksempel på et ungt menneske, der oplever de dilemmaer, der kan være forbundet med at ville bevare naturen.

- Fra starten af havde vi virkelig lyst til en fortælling om en helt, der indser, at han kan tage ansvar for naturen. En af pointerne i historien er, at man skal ikke bare give op og blive handlingslammet, som mange nok føler sig i dag - det gør Valde også selv i løbet af julekalenderen, siger Jesper Fink.

Derudover har julekalenderforfatterne ønsket at videregive et budskab om menneskets opfattelse af naturen og vores rolle i den.

- Vi skal huske, at naturen også bare skal have lov til at være natur og ikke er noget, der kun eksisterer for vores skyld, siger Thomas Porsager.

- Vi har så let ved at glemme, at vi er en del af naturen - vi er ikke uden for den og ejer den ikke. Den samtale vil vi gerne starte, tilføjer han.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Sebastian Jessen

* Sebastian Jessen blev født i Gladsaxe, 17. juli 1986.

* Han er autodidakt skuespiller og fik sin første teaterrolle som 10-årig.

* Han har blandt andet spillet med i tv-serien "Sygeplejeskolen" samt film som "Den skaldede frisør" og "Toscana" og Anja og Viktor-serien.

* Han er bror til skuespilleren Andreas Jessen.

Kilder: IMDB, Soundvenue.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 22/12/2025 - 09:00

FAKTA: Forstå vurdering for 2022 og 2024

* Ejendomsvurderingen for 2022 er grundlag for beregning af boligskatten for 2024. De vurderinger er Vurderingsstyrelsen i gang med at sende ud.

* 2022-vurderingen var ikke klar, da skatten for 2024 skulle beregnes. Derfor har boligejere i første omgang betalt skat af en foreløbig 2022-vurdering. Den fik alle boligejere adgang til i efteråret 2023.

* Ejendomsvurderingen for 2024 er en indeksering af 2022-vurderingen. Det er altså den samme vurdering, men der er taget højde for prisudvikling. 2024-vurderingen er grundlag for beregning af boligskatterne for 2025 og 2026.

* Du kan ikke klage over 2024-vurderingen, fordi den er en indeksering af 2022-vurderingen, som du til gengæld kan klage over.

Kilde: Vurderingsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 22/12/2025 - 09:00

Smuthul til at klage over ejendomsvurdering

Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Din ejendomsvurdering skal være mindst 20 procent forkert, hvis du skal vinde en klagesag. Men der er faktisk et smuthul.

Vurderingsstyrelsen er begyndt at udsende 2022-vurderingerne af de knap 1,77 millioner ejerboliger i landet.

I modsætning til 2024-vurderingen er det muligt at klage over vurderingen for 2022.

Men det er en god idé at gøre indsigelse, inden du modtager den endelige vurdering.

Det forklarer Henning Boye Hansen, som er chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO.

- 2022-vurderinger bruges kun ved beregningen af boligskatter i 2024, men de er vigtige, siger han og fortsætter:

- Vurderingerne for 2022 danner nemlig grundlag for fastsættelsen af den endelige skatterabat.

Som boligejer betaler du boligskatter, der beregnes ud fra en offentlig vurdering af ejendommens og grundens værdi.

Hvis du har købt din bolig før 2024, og dine samlede boligskatter er steget på grund af de nye skatteregler, får du som udgangspunkt en skatterabat.

Ifølge Henning Boye Hansen vil mange boligejere sandsynligvis vælge at klage over 2022-vurderingen.

Hvis du overvejer at klage, er der flere forhold, du bør være opmærksom på.

- En klage forudsætter, at du kan påvise, at vurderingen er mere end 20 procent forkert. Men der er faktisk et smuthul, siger han.

- Inden du modtager den endelige ejendomsvurdering, vil du få tilsendt en deklaration, der er en oversigt over de oplysninger, som Vurderingsstyrelsen bruger til at vurdere din ejendom.

Det vil også fremgå af deklarationen, hvilke ejendomssalg Vurderingsstyrelsen bruger som grundlag for kvadratmeterprisen.

- Hvis du gør indsigelse mod oplysningerne i deklarationen, kræves der i stedet en afvigelse på kun fem procent, før Vurderingsstyrelsen skal tage hensyn til de indsendte oplysninger og regulere ejendomsvurderingen, siger Henning Boye Hansen.

Også direktør i Vurderingsstyrelsen Anne-Sofie Jensen anbefaler boligejerne at være ekstra opmærksomme på deklarationen.

- Deklarationen giver boligejerne mulighed for at se og forholde sig til grundlaget for deres ejendomsvurdering, inden de modtager selve vurderingen, siger hun.

Og hvis der skulle være fejl eller mangelfulde forhold, opfordrer hun til at gøre Vurderingsstyrelsen opmærksom på dem.

Anne-Sofie Jensen tilføjer, at boligejerne er dem, der kender deres ejendom bedst, og derfor kan de hjælpe med at gøre data om grund og ejendom endnu bedre.

Vælger du at vente med at klage, indtil du har fået den endelige vurdering, vil det ifølge Vurderingsstyrelsen koste et gebyr på 1200 kroner.

Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis du får helt eller delvist ret i din klage.

- Mit råd er altså, at man indsender sine kommentarer, allerede når man modtager sin deklaration, siger Henning Boye Hansen.

Men det vil kræve lidt benarbejde. Du skal selv finde sammenlignelige bolighandler i dit nærområde og bruge dem til at dokumentere, at vurderingen har ramt ved siden af.

Til gengæld lytter klagemyndighederne ofte til dem, der gør sig ulejligheden, forklarer Henning Boye Hansen.

- De foreløbige afgørelser fra Landsskatteretten viser, at klagemyndigheden faktisk er ganske lydhør over for boligejere, der kan dokumentere fejl i vurderingen, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek