Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/07/2024 - 08:00

Søren Malling: Jeg skal have mig selv med

Søren Malling gør meget for, at folk ikke skal blive trætte af ham. Han kerer sig om ikke at blive kedelig og uinteressant som skuespiller.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Gennem fire sæsoner spillede Søren Malling journalisten og tv-bossen Torben Friis i DR's successerie "Borgen".

Nu er den 60-årige stjerneskuespiller tilbage som journalist. Men denne gang i en helt ny serie og på en konkurrerende kanal - "Graverne" på TV 2.

- Jeg synes, jeg gør meget for, at folk ikke skal blive trætte af mig. Man kunne godt copy-paste Torben Friis og så pakke ham ud i en anden udgave. Men vi snakkede meget om, at vi ikke skulle læne os op ad det - vi skulle i hvert fald passe på. Det er vi sgu for lille et land til, konstaterer Søren Malling.

- Omvendt vendte jeg det rundt og sagde: "Det skal sgu ikke være det, der forhindrer mig i at gøre det". Og så måtte jeg jo insistere på at lave en anden udgave. Det synes jeg faktisk i al beskedenhed, er lykkes. De ligger langt fra hinanden, og koncepterne er forskellige.

"Graverne" udspiller sig på en lille redaktion, der laver undersøgende journalistik. De modtager et tip - et anonymt råb om hjælp: Fanger sidder indespærret uden at blive stillet for en dommer. Uden at få hjælp fra en advokat. Og uden mulighed for kontakt til familien.

Med andre ord eksisterer de ikke.

Det er et klart brud på menneskerettighederne - hvis det altså er sandt.

Det bliver opgaven for graverjournalisterne, som foruden Søren Malling, der portrætterer papirnusseren og talknuseren Hansen, spilles af Mille Dinesen, Lila Nobel og Clint Ruben.

- Jeg synes, det er et anderledes bud på en tv-serie. Et seriøst bud på noget, som læner sig op ad ikke at være en kliché på endnu en krimi, men er et spændingsdrama, lyder det fra Søren Malling.

- Det er dejligt befriende. Men jeg forventer ikke, der kommer nyt hver gang, sådan fungerer det ikke.

Den erfarne skuespiller har ifølge databasen IMDB haft over 100 forskellige roller - og det er alene på film og tv.

- I forhold til, hvad der kommer min vej, så siger jeg for det meste ja, fordi jeg godt kan lide det, men selvfølgelig også, fordi jeg er blevet spurgt - for så er det, fordi der er nogle, der godt vil have mig.

Det gælder også "Graverne".

- Jeg kunne godt mærke, bildte jeg mig selv ind, at de virkelig gerne ville have mig med. Og da jeg så læste det, så kunne jeg på en måde godt forstå det, og jeg troede også på, at jeg kunne lave det på en god måde, siger Søren Malling og tilføjer så:

- Det kan lyde sådan lidt selvoptaget. Men det betyder, at jeg kan se mig selv i det.

Søren Malling medgiver, at det giver ham et godt forhandlingsgrundlag.

- Jeg klager heller ikke, svarer han.

- Men jeg siger lige så ofte nej. Jeg behøver ikke at sige ja til alt. Det er nok svært at forstå, når man lige er startet som skuespiller.

Allerede inden Søren Malling blev færdiguddannet skuespiller i 1992, fik han kontrakt på Odense Teater.

Men kort efter sagde han det lukrative job op.

Han ville ikke gå på kompromis.

- Jeg skal føle, at jeg har mig selv tilstrækkeligt meget med i det, jeg laver, for så synes jeg, det er mere seriøst. Så får folk også den fulde udgave af mig, mit commitment (engagement, red.). Og så er det ikke for pengenes skyld - så er det, fordi jeg virkelig har lyst, siger den prisvindende skuespiller.

- Jeg har simpelthen ikke noget behov for længere bare at være med i en hel masse. Det tror jeg, giver mening i sidste ende. For alle. Også dem, der skal se på mig derude. Jeg lever af, at folk godt kan lide det, jeg laver, konstaterer Søren Malling.

- Det kan jeg da godt have lov til at kere mig omkring, at jeg ikke pludselig bliver kedelig og uinteressant, for så er der heller ikke nogen, der gider at se på mig.

"Graverne" får premiere på TV 2 Play søndag 28. juli og på TV 2 mandag 29. juli.

/ritzau/


København, 20/11/2025 - 15:48

Målrettet fodboldfyr får kongeligt ur for sin tid i Livgarden

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kong Frederik har hædret en ung garder med "Kongens Ur" i forbindelse med en parade ved Livgarden.

Kong Frederik har torsdag overrakt "Kongens Ur" til garder Oliver Rolf Petersen fra Haslev på Sjælland.

Uret er en hædersbevisning, der gives til en værnepligtig garder i Livgarden ved afslutningen af tjenestetiden.

Hæderen - og uret fra Georg Jensen - får Oliver Rolf Petersen for at besidde en stor modenhed og faglighed, lyder det i indstillingen.

- Garder O.R. Petersen besidder et højt niveau af holdning, faglighed og positivitet, som smitter af på resten af vagtholdet.

- Han har igennem en stor modenhed etableret en naturlig autoritet over for sin afløsning og sideordnede på vagt. Hans gode forhold til sine kolleger gør også hans autoritet troværdig.

Garderen får også ros for at stræbe efter at skabe et godt socialt miljø, når han er på vagt.

Oliver Rolf Petersen er født i Silkeborg, men er opvokset i Haslev.

Fra barnsben har han været glad for at spille fodbold, og han har spillet på elitehold i både Køge og Herfølge.

Af sin far beskrives han som målrettet og viljestærk, men også som omsorgsfuld og god til at omgås mennesker.

Det er ikke faldet på plads, hvad Oliver Rolf Petersen skal efter endt tjeneste i Livgarden.

Han har søgt om en plads på sergentuddannelsen, men han har ikke fået svar endnu.

Det er gardernes overordnede og kammerater, der indstiller en garder til at modtage hædersbevisningen.

Vagtkorpset udpeger én til at modtage uret for at være en god kammerat og en dygtig soldat.

Historien bag uret går tilbage til 1970, hvor det første gang blev overrakt i anledning af Frederik IX's 70-års fødselsdag. Dengang hed uret også "Kongens Ur".

Efterfølgende hed det i en lang årrække "Dronningens Ur", mens det var dronning Margrethe, der var statsoverhoved.

Men efter tronskiftet i 2024 har uret igen heddet "Kongens Ur".

Siden traditionen med uret begyndte, er over 130 gardere blevet hædret med den særlige anerkendelse.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/11/2025 - 15:29

Målrettet fodboldfyr får kongeligt ur for sin tid i Livgarden

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kong Frederik har hædret en ung garder med "Kongens Ur" i forbindelse med en parade ved Livgarden.

Kong Frederik har torsdag overrakt "Kongens Ur" til garder Oliver Rolf Petersen fra Haslev på Sjælland.

Uret er en hædersbevisning, der gives til en værnepligtig garder i Livgarden ved afslutningen af tjenestetiden.

Hæderen får Oliver Rolf Petersen for at besidde en stor modenhed og faglighed, lyder det i indstillingen.

- Garder O.R. Petersen besidder et højt niveau af holdning, faglighed og positivitet, som smitter af på resten af vagtholdet.

- Han har igennem en stor modenhed etableret en naturlig autoritet over for sin afløsning og sideordnede på vagt. Hans gode forhold til sine kolleger gør også hans autoritet troværdig.

Garderen får også ros for at stræbe efter at skabe et godt socialt miljø, når han er på vagt.

Oliver Rolf Petersen er født i Silkeborg, men er opvokset i Haslev.

Fra barnsben har han været glad for at spille fodbold, og han har spillet på elitehold i både Køge og Herfølge.

Af sin far beskrives han som målrettet og viljestærk, men også som omsorgsfuld og god til at omgås mennesker.

Det er ikke faldet på plads, hvad Oliver Rolf Petersen skal efter endt tjeneste i Livgarden.

Han har søgt om en plads på sergentuddannelsen, men han har ikke fået svar endnu.

Det er gardernes overordnede og kammerater, der indstiller en garder til at modtage hædersbevisningen.

Vagtkorpset udpeger én til at modtage uret for at være en god kammerat og en dygtig soldat.

Historien bag uret går tilbage til 1970, hvor det første gang blev overrakt i anledning af Frederik IX's 70-års fødselsdag. Dengang hed uret også "Kongens Ur".

Efterfølgende hed det i en lang årrække "Dronningens Ur", mens det var dronning Margrethe, der var statsoverhoved.

Men efter tronskiftet i 2024 har uret igen heddet "Kongens Ur".

Siden traditionen med uret begyndte, er over 130 gardere blevet hædret med den særlige anerkendelse.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 20/11/2025 - 11:16

FAKTA: Tjek produkter med arganolie

* Arganolie bruges i mange hår- og hudplejeprodukter og skulle efter sigende have en plejende effekt. 

* Men mange af de hårolier, der markedsføres som "Argan oil", indeholder kun ganske lidt af de gyldne dråber.

* Forbrugerrådet Tænk Kemi har gennemgået en række af disse hårolier, og her udgør arganolie under 25 procent af indholdet i flere af dem. 

* Det er ifølge konstitueret projektchef Christel Søgaard Kirkeby en god idé at være lidt kritisk og tjekke produktets indhold. 

* På bagsiden af flasken skal du kigge efter betegnelsen "argania spinosa kernel oil". Jo længere nede det står på ingredienslisten, desto mindre er der i.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk Kemi og konstitueret chefrådgiver og testsansvarlig Christel Søgaard Kirkeby. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 20/11/2025 - 11:16

Din hårolies blødgørende effekt kan gøre mere skade end gavn

Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

Mange hårolier lover tykkere, længere og mere glansfyldt hår. Men det er klogt at tjekke flaskens etiketter, hvis du gerne vil undgå uønsket kemi.

Det kan være let at lade sig forføre af håroliers lovende kvaliteter.

Men i flere af de mest populære hårolier gemmer de blødgørende dråber også på en række problematiske stoffer.

Det viser en ny test, der er lavet af Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Nogle af de stoffer, der skiller sig ud i testen, er en gruppe af kemikalier, der kaldes siloxaner.

Det fortæller Christel Søgaard Kirkeby, der er testansvarlig og konstitueret projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

- Det er en type silikonestoffer, som har været meget populære i blandt andet hårolie, fordi det kan have en blødgørende effekt for håret.

- Der findes mange forskellige siloxaner, og det de har tilfælles er, at de er miljøbelastende, siger Christel Søgaard Kirkeby.

Stofferne fordamper fra håret og ender i jorden og vandmiljøet, hvor de har meget svært ved at blive nedbrudt.

Af samme årsag er flere siloxaner på EU's liste over særligt problematiske kemikalier.

- Nogle af dem er også mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det vil sige, at de kan påvirke vores hormonbalance og potentielt give uønskede effekter, siger projektchefen.

Christel Søgaard Kirkebys råd er simpelt, nemlig at du skal kaste et blik på produktets ingrediensliste.

De mest problematiske siloxaner optræder ifølge projektchefen under navnene: cyclopentasiloxane, cyclohexasiloxane, cyclomethicone og trisiloxane.

For lettere at kunne overskue indholdet kan du bruge en app som Forbrugerrådet Tænks Kemiluppen, hvor du scanner produktet.

Her vil en hårolie, som indeholder siloxaner, blive markeret med en C-kolbe, der er den dårligste bedømmelse, fortæller Christel Søgaard Kirkeby.

Produkter med C-kolben indeholder stoffer, der for det meste er lovlige, og de enkelte produkter er ikke sundhedsskadelige i sig selv.

Men de bidrager ifølge Forbrugerrådet Tænk til din udsættelse for problematiske kemikalier, der samlet kan udgøre en sundhedsrisiko.

Selv om det skulle vise sig, at din faste hårrutine inkluderer en enkelt hårolie med siloxaner, behøver du dog ikke at smide den ud med det samme.

- Det handler meget mere om, hvad du generelt bliver udsat for i din hverdag med alle de produkter, du bruger, siger Christel Søgaard Kirkeby.

I Kemiluppen findes der 157 hårolier, der er testet for uønsket kemi.

94 af dem får C-kolben, mens kun 8 hårolier lever op til kravene for A-kolben - den bedste kemibedømmelse.

Hvis du vil undgå de problematiske stoffer, er det vigtigste, at du lægger mærke til indholdet, næste gang du putter hårolie i kurven.

Kosmetik og plejeprodukter, der sælges i EU, er ifølge Miljøstyrelsen underlagt et fælles regelsæt.

EU har besluttet, at der fra 6. juni 2027 kun må være op til 0,1 procent af de mest problematiske siloxaner i kosmetik og plejeprodukter.

I hårolierne, som Forbrugerrådet Tænk Kemi netop har testet, er siloxanerne ofte den primære ingrediens.

Miljøstyrelsen anbefaler, at du som udgangspunkt går efter produkter, der er Svanemærket eller lever op til samme standard.

Der er nemlig krav til, at de ikke må indeholde de problematiske stoffer.

Rådet gælder især for de basisprodukter, du bruger jævnligt og i store mængder derhjemme, fremgår det af styrelsens hjemmeside.

Er du gravid, eller har du ønsker om at blive det, kan det ifølge Christel Søgaard Kirkeby også være en god idé at gøre lidt ekstra for at undgå stofferne.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek