Warszawa, 13/03/2025 - 06:56
Præsident har bedt USA om at flytte atomvåben til Polen
Polens præsident har talt med særlig udsending fra USA om placering af atomsprænghoveder i Polen.
Af: /ritzau/
Polens præsident, Andrzej Duda, har opfordret USA til placere atomvåben i det østeuropæiske land.
Det siger den polske præsident torsdag i et interview med det amerikanske medie Financial Times.
- Natos grænser blev flyttet mos øst i 1999. 26 år senere bør der også ske en ændring af Natos infrastruktur mod øst. Det er indlysende for mig, siger Duda til mediet og tilføjer:
- Jeg tror ikke kun, at tiden er inde, men at det også ville være mere sikkert, hvis de våben allerede var placeret her.
Formålet med at omplacere de amerikanske atomsprænghoveder er ifølge Duda at afskrække en fremtidig russisk aggression.
Ifølge den polske præsident har han for nylig diskuteret forslaget USA's særlige udsending for Ukraine og Rusland, Keith Kellogg.
/ritzau/




