Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington D.C., 30/08/2026 - 23:23

USA har angrebet Revolutionsgarden på iransk ø

USA har angrebet raketaffyringsramper på den iranske ø Larak, siger talsperson for amerikansk militær til AFP.

Majid Asgaripour/Reuters

Af: /ritzau/

Amerikanske styrker har angrebet to iranske raketaffyringsramper på den iranske ø Larak.

Det oplyser en talsperson for det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, til nyhedsbureauet AFP.

- Tidligere i dag (søndag, red.) angreb amerikanske styrker to iranske affyringsramper på øen Larak.

- Styrker fra Den Islamiske Revolutionsgarde blev observeret, mens de forberedte sig på at affyre raketter med søminer ind i Hormuzstrædet, skriver flådekaptajn Tim Hawkins i en besked til AFP.

Det er de første amerikanske angreb mod Iran siden slutningen af juli, skriver nyhedsbureauet.

RITZAU

TjekDet - faktatjek