Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/10/2025 - 08:00

TV 2-stjerne droppede ud for Netflix-drøm: Jeg måtte tage chancen

Malaika Berenth Mosendane sagde det farvel til sin eftertragtede skuespillerskole til fordel for hovedrollen i sci-fi-serien "Chosen" på streaminggiganten.

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Af: Af Anders Villaume Vestergaard, Ritzau Fokus

I 2020 traf skuespilleren Malaika Berenth Mosendane et modigt og usædvanligt valg: Hun droppede ud af Den Danske Scenekunstskole i Odense.

Her havde hun ellers fået en af de få eftertragtede studiepladser, som blot tilbydes til omkring 20 håbefulde skuespilleraspiranter årligt på landsplan.

Årsagen var, at der foran hende lå noget, de færreste nogensinde - selv som erfarne filmstjerner - får tilbudt - nemlig en hovedrolle i en Netflix-serie.

Men det fik Malaika Berenth Mosendane med sci-fi-serien "Chosen", som havde premiere på streaminggiganten i 2022.

- Det var en hård beslutning at tage. Der var stemmer, der trak i begge retninger, og det var ret svært at høre mig selv i det, fortæller hun.

Malaika Berenth Mosendane beskriver sig selv som en pleaser - en, der gerne vil gøre alle glade og en, som andre kan regne med.

- Vi var et hold, og en stor del af det at gå på skolen er at være et sammentømret team og lære af hinanden. Så det var virkelig hårdt, og jeg kunne mærke, at der var nogle, der blev kede af det, fortæller hun.

- Der var også folk i branchen, der tænkte: "Det gør man sgu da ikke!". Jeg var nødt til at lukke af for de stemmer og tænke, at det her valg tog jeg for mig selv, fordi det var det rigtige for mig.

Hun forestillede sig forskellige scenarier for, hvordan fremtiden kunne blive, men vendte hele tiden tilbage til sin egen mavefornemmelse.

- Man kan ikke leve sit liv efter, hvad andre mennesker forventer af en eller synes. Selvfølgelig var der folk, der blev sårede. Også fordi jeg er lidt en pleaser. Så det med at tage et valg, der kun var for mig, var svært.

Alligevel endte den nu 25-årige skuespiller med at lytte til sig selv.

- Jeg tænkte: "Jeg går på det her hold, men vi bliver jo ikke ved med at være et hold. Og der er ingen garanti for et job, når man kommer ud". Så var der den her store chance - en hovedrolle i en Netflix-serie. Den måtte jeg tage!, siger hun.

- Det ville være så nederen, hvis den kom ud, og det var en anden, der spillede den rolle. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville fortryde det, siger hun.

Hun sagde ja til hovedrollen i Netflix-serien, og siden har det kastet flere roller af sig i blandt andet filmatiseringen af romanen "Meter i sekundet" og TV 2's dokudrama om rapperen Natasja, "Natasja for altid".

Nu kan Malaika Berenth Mosendane kan ses i "Sygeplejeskolen", som hun trådte ind i ved seriens sjette sæson.

Her spiller hun rollen som den sygeplejestuderende Michelle Porter, der er kommet til fra England, hvorfor hun har svært ved at finde sin plads i den sammentømrede, danske gruppe af unge sygeplejeelever.

Et scenarie, skuespilleren bag kan genkende, fra da hun trådte ind i seriens studier for første gang.

- Det var svært at komme ind og være den nye og insistere på, at man gerne må være der og tage den plads, man jo egentlig har fået, siger Malaika Berenth Mosendane og fortsætter:

- Og så er der jo også en aldersforskel på mig og mange af de andre, og de taler om børn og livet med en bil, som jeg måske ikke lige er kommet til endnu, siger den 25-årige skuespiller og griner.

Nu medvirker hun i sin anden sæson af serien, og med tiden har hun fundet sin plads i skuespillerflokken.

- Folk har virkelig været søde til at tage imod mig og har forsøgt at give mig mit space. Det var særligt i starten, jeg havde det sådan. Nu er det mere et glædeligt gensyn, siger hun.

"Sygeplejeskolen" kan ses søndage på TV 2 Play og TV 2 Charlie.

/ritzau/

London, 31/10/2025 - 16:50

Tidligere prins Andrew forbliver i tronfølgen trods frataget titel

Toby Melville/Reuters

Kong Charles har frataget sin bror, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor, titlen som prins.

Den tidligere prins Andrew forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og nu har et borgerligt navn.

Den britiske premierministers kontor på Downing Street har således oplyst over for BBC, at man ikke umiddelbart vil ændre på tronfølgen.

En ændring i tronfølgen vil nemlig kræve en lovændring, skriver mediet.

Det betyder, at selv om den tidligere prins med det nu borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor ikke længere har titlen som prins, er han teknisk set stadig nummer otte til tronen.

Ifølge mediet vil en lovændring være kompleks, da den kræver samtykke fra alle Commonwealth-lande, herunder Canada og Australien.

Commonwealth er en sammenslutning af Storbritannien og en række lande, der tidligere har været britiske kolonier, eller som fortsat er under britisk styre.

Prins William er nummer et i tronfølgen. Han er efterfulgt af prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, prins Archie, prinsesse Lilibet og så, som nummer otte i rækken, Andrew Mountbatten Windsor.

Dermed er den tidligere prins' to nevøer og deres børn foran ham i tronfølgen.

Hvis kongehuset begynder at pille i tronfølgen, kan det puste til de republikanske bevægelser i nogle af Commonwealth-landene.

Og det ønsker kongehuset ikke.

Sådan lyder vurderingen fra Craig Prescott, der underviser i forfatningsret ved Royal Holloway University ifølge BBC.

Andrew Mountbatten Windsor er teoretisk set også fortsat counsellor of the state. Det svarer til rigsforstander - altså en af de personer, der kan træde til på kongens vegne, hvis han er i udlandet eller syg.

Men det er kun teoretisk. Det fremgår af kongehusets hjemmeside, at det kun er aktivt arbejdende kongelige, som vil blive bedt om at træde til som counsellor of the state.

Andrew er både blevet beskyldt for voldtægt og kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Han er beskyldt for at have voldtaget den australske kvinde Virginia Giuffre, da hun var 17 år i 2001. Hun blev dengang - ifølge eget udsagn - i en periode udnyttet som sexslave af Jeffrey Epstein.

Ifølge Giuffre misbrugte daværende prins Andrew hende seksuelt i Epsteins luksushjem på Manhattan og på Epsteins private ø i Det Caribiske Hav.

Anklagerne fik i 2019 prins Andrew til at trække sig fra sine officielle pligter.

Han har nægtet at have forgrebet sig på Giuffre, men han indgik et forlig med hende i 2022.

Kongehuset beskriver beslutningen om at fratage privilegier fra Andrew som "nødvendig" og lægger vægt på, at dets sympati ligger hos ofrene.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 31/10/2025 - 16:20

Tidligere prins Andrew forbliver i tronfølgen trods frataget titel

Kong Charles har frataget sin bror, nu med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor, titlen som prins.

Den tidligere prins Andrew forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og nu har et borgerligt navn.

Den britiske premierministers kontor på Downing Street har således oplyst over for BBC, at man ikke umiddelbart vil indføre en lovændring, som vil ændre på tronfølgen.

En ændring i tronfølgen vil nemlig kræve en lovændring, skriver mediet.

Det betyder, at selv om den tidligere prins med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor ikke længere har titlen som prins, er han teknisk set stadig nummer otte til tronen.

Ifølge mediet vil en lovændring være kompleks, da den kræver samtykke fra alle Commonwealth-lande, herunder Canada og Australien.

Commonwealth er en sammenslutning af Storbritannien og en række stater, der tidligere har været britiske kolonier, eller som fortsat er under britisk styre.

Prins William er nummer et i tronfølgen efterfulgt af prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, prins Archie, prinsesse Lilibet og så Andrew Mountbatten Windsor.

Dermed er den tidligere prins' to nevøer og deres børn foran ham i tronfølgen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

FAKTA: Den lille AI-ordbog

* AI står for artificial intelligence altså kunstig intelligens. Kunstig intelligens bygger på matematik og logik, men det er ikke altid klart, hvordan den kommer frem til en bestemt løsning eller vurdering.

* Generativ AI er kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, lyd, musik og videoer. Typisk kræver det bare et simpelt input fra brugeren i form af et såkaldt prompt.

* Et prompt er brugerens besked eller spørgsmål, som generativ AI bruger til at generere indhold.

* Machine learning - altså maskinlæring - er en teknologi, hvor computeren lærer at finde mønstre og lærer af data. Dermed kan den komme med forslag til, hvordan en opgave kan løses. Computeren kan lære af sine erfaringer og bliver dermed bedre til sine opgaver over tid.

* LLM står for large language models - altså store sprogmodeller - og er en type kunstig intelligens, der bliver trænet på massive mængder af tekstdata - for eksempel artikler, bøger og hjemmesider. Dermed opnår modellen en menneskelignende sprogforståelse og -generering, som gør den i stand til at sandsynlighedsberegne et svar eller resultat.

Kilder: dtu.dk og "Hvad er generativ AI?" udgivet af Dataetisk Råd.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 31/10/2025 - 08:00

AI-forsker: Chatbotterne er designet så du vil have mere

Kiichiro Sato/Ritzau Scanpix

Bliver du hængende lidt længere i dialogen med chatbotten, efter at den har besvaret dit indledende spørgsmål? Så er den lykkedes med sin opgave.

Chatbotter som ChatGPT er nærmest blevet allemandseje. Og med få klik på computeren eller telefonen kan du få hjælp til at skrive en festsang, lave et oplæg til arbejdet eller planlægge en rejse.

Når du kommunikerer med chatbotten, er den altid meget høflig og imødekommende - nærmest overstrømmende til en start. Og det er bestemt ikke tilfældigt.

Det fortæller Raghavendra Selvan, som er adjunkt på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i AI - altså kunstig intelligens.

- Hvis du interagerer med ChatGPT, vil du lægge mærke til, at den aldrig bare svarer og så stopper. Den lægger altid ud med at rose dig, så besvarer den din anmodning, og så spørger den, hvad den ellers kan gøre. Det er et eksplicit designvalg, forklarer Raghavendra Selvan og fortsætter:

- I sidste ende er det et produkt, og virksomhederne vil gerne have os til at bruge det mere og mere - det er forretningsmodellen. Hvis vi bliver ved med at bruge det mere, så vænner vi os til at bruge det, og så vil vi gerne have mere af det.

I en artikel i det amerikanske medie The Atlantic har fænomenet fået et navn: chatbait. Mange kender sikkert begrebet clickbait, hvor man bliver lokket til at klikke ind på en artikel, fordi overskriften - altså maddingen - snyder sig til at lyde mere interessant.

Begrebet chatbait dækker i stedet over, at chatbotterne lokker brugerne til at blive i samtalen. I bunden af svaret er der altid et eller flere tilbud om, hvordan botten kan hjælpe en videre. Skal resultatet stilles op på en anden måde, laves om til en køreklar plan eller visualiseres?

- Ligesom clickbait overtaler folk til at åbne links, de måske ellers ville have ignoreret, presser chatbait samtalen steder hen, hvor den måske ellers ikke ville have bevæget sig, skriver The Atlantic.

Og ifølge The Atlantic har OpenAI - der står bag ChatGPT - og andre lignende virksomheder masser at vinde ved at holde brugerne fanget i dialogen.

- Samtalerne med chatbots er værdifuld træningsdata for fremtidige modeller. Og jo mere en person taler med en bot, jo mere persondata har de det med at afsløre, og det kan AI-firmaerne omvendt bruge til at generere mere overbevisende svar.

- Længere samtaler nu kan måske også være vejen til mere produktloyalitet på længere sigt, skriver The Atlantic.

Ifølge Raghavendra Selvan er de lange dialoger også en fordel for AI-skaberne, fordi man betaler per token.

Tokens er i AI-sammenhæng de byggesten, som de store sprogmodeller bruger til at forstå og generere menneskelig kommunikation. Det kan være ord eller dele af ord. Et gennemsnitligt ord består af to tokens, forklarer forskeren.

I den gratis version af eksempelvis ChatGPT vil man opleve, at der er grænser for mængden af data, man kan få analyseret i én session. Ønsker man at fodre chatbotten med mere data, må man enten vente eller punge ud.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek