Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/04/2024 - 10:43

Tobias Rahim topper liste over mest indtjenende sange i Danmark

Tobias Rahim og Andreas Odbjerg står tilsammen for seks ud af ti musiknumre, der har indtjent mest i Danmark.

Af: /ritzau/

2023 var et godt år for sangeren Tobias Rahim.

34-årige Rahim har således fire sange med på listen over de mest indtjenende musiknumre i Danmark, og to af dem ligger helt i toppen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra musikorganisationen Koda.

Det er Tobias Rahims hit "Flyvende Faduma", der ligger nummer et, mens "Stor Mand", som sangeren har lavet i samarbejde med Andreas Odbjerg, kommer ind på en andenplads.

Derudover optræder sangene "Mucki Bar" og "Feberdrømmer Xx Dubai" også på listen over de ti mest indtjenende numre.

Loui Törnqvist, der er forperson i Koda, kalder både Tobias Rahim og Andreas Odbjerg for en "succes".

- To af de mest lysende eksempler på succes er Tobias Rahim og Andreas Odbjerg, som med hver deres unikke sangskriverudtryk har domineret samtlige platforme, hvor musik høres og opleves, siger hun.

Andreas Odbjerg har tre sange på listen, og tilsammen står han og Tobias Rahim for seks ud af listens ti sange.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek