Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Los Angeles, 12/03/2024 - 05:59

Hitmager bag All By Myself og Hungry Eyes er død

I en alder af 74 år er Eric Carmen gået bort. Han sov i weekenden stille ind, oplyser hans hustru.

Af: /ritzau/

Den amerikanske sanger og sangskriver Eric Carmen, som blandt andet er kendt for sangene "Hungry Eyes" og "All By Myself", er død i en alder af 74 år.

Det oplyser hans hustru ifølge nyhedsbureauet dpa.

Eric Carmen blev kendt i USA som forsanger af poprockbandet The Raspberries og etablerede sig senere som soloartist med blandt andet "Hungry Eyes", som er med i filmen "Dirty Dancing" fra 1987.

Også sangen "All By Myself" fra 1975 blev en stor succes. Den bruges blandt andet i åbningsscenen i filmen "Bridget Jones' dagbog" og er også blevet udgivet som et populært cover af sangerinden Céline Dion.

- Det er med enormt vemod, at vi deler den hjerteskærende nyhed om Eric Carmens død, lyder det i en udtalelse fra hans hustru, Amy Murphy, på sangerens officielle hjemmeside.

- Vores kære, kærlige og talentfulde Eric sov stille ind over weekenden. Det bragte ham meget glæde at vide, at hans musik rørte så mange gennem årtier, og at det vil være hans eftermæle, lyder det videre.

Hun slutter udtalelsen med ordene "kærlighed er alt, der betyder noget … Trofast og for evigt", som er fra Carmens' album "Boats Against The Current" fra 1977.

Sangskriveren blev født i Ohio i USA og startede sammen med Jim Bonfanti og Wally Bryson The Rasperries i starten af 1970'erne.

Bandet udgav debutalbummet "Rasperries" i 1972, hvor blandt andet sangen "Go All Way" blev en succes. På radiostationen BBC i Storbritannien blev det gjort forbudt at spille sangen grundet tekstens seksuelle undertoner.

Efter fire albums gik bandet fra hinanden i 1975. Eric Carmen startede så sin karriere som soloartist.

Han efterlader sig sin hustru og deres to børn - Clayton og Kathryn.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek