Endnu en lille Wallbridge-baby er kommet til verden.

Komikeren Rasmus Wallbridge er blevet far for anden gang, efter at hans kæreste, realitydeltageren Malene W. Lagerbon, har født parrets første fælles barn, lille Emil.

- Hele familien er fyldt med lykke og forelskelse i vores nye søn og lillebror. Malene er det sejeste stykke menneske, jeg nogensinde har set. Så alt er bare kanon, skriver den nybagte far på Instagram.

Rasmus Wallbridge afslørede nyheden om familieforøgelsen på det sociale medie i januar.

- Jeg skal være far igen, og det bliver en lille dreng. Kæft, hvor er vi glade, og vi glæder os sindssygt meget til at møde ham her til juni, jublede den kendte komiker i opslaget.

Fra et tidligere forhold har Rasmus Wallbridge en søn i skolealderen.

Rasmus Wallbridge er især kendt for makkerskabet med Vild med dans-værten Martin Johannes Larsen.

Sammen har de blandt andet lavet sketchshowet "Wellington Special" på DR2 og showet "Vil I se vores smukke navler?".

Det var faktisk igennem makkerskabet med Martin Johannes Larsen, at Rasmus Wallbridge mødte sin Malene.

I 2022 blev Malene W. Lagerbon inviteret med i Rasmus Wallbridge og Martin Johannes Larsens podcast "Tændt!", som centrerer sig om tidens reality-tv, hvor de vurderer aktuelle programmer og deltagerne i dem.

Malene W. Lagerbon har nemlig deltaget i DR-programmet "Vild kærlighed", hvor singler skal flyde sammen på en tømmerflåde ned ad en flod i Sverige i håbet om at finde den eneste ene.

Den eneste ene fandt hun dog først efterfølgende takket være programmet, og nu har parret fået deres første fælles barn.

/ritzau/

* 77-årige Kurt Ravn blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 1973.

* Han fik sit folkelige gennembrud i 1979 med rollen som jernbanearbejderen - og kommunisten - Lauritz Jensen, kaldet "Røde", i kultklassikeren "Matador".

* Han har modtaget bodilstatuetten to gange. Den første fik han i 1981 for sin birolle i filmatiseringen af Holberg-komedien "Jeppe på bjerget". Den anden modtog han 30 år senere for sin præstation i dramaet "Smukke mennesker".

Kilde: danskefilm.dk.

/ritzau/

* Når man har været udsat for et højt lydniveau i længere tid, får man en midlertidig tærskelforskydning.

* Det er reelt en forbigående hørenedsættelse.

* Hvis man lytter til musik i høretelefoner lige efter en koncert, slår man på en hørelse, der allerede er plaget.

* På grund af den midlertidige hørenedsættelse kan man føle sig nødsaget til at skrue ekstra op for volumen, fordi man ikke kan høre ordentligt.

* Det er svært at skelne mellem, hvornår en midlertidig hørenedsættelse fører til en høreskade eller ej. Den biologiske proces varer syv til ni dage, så det er under og umiddelbart efter musikoplevelserne, man skal beskytte sine ører.

Kilde: Dorte Hammershøi, professor i lyd og hørelse ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

/ritzau fokus/

For mange er sommer lig med en masse udendørs koncerter og festivaler. Det betyder også, at ens lyttelapper kommer på prøve.

Derfor anbefaler forskere, at du tager lyttepauser undervejs, hvis du skal høre flere koncerter om dagen.

Ifølge Susanne Nemholt, der forsker i tinnitus og lydfølsomhed hos unge og er tilknyttet Region Hovedstaden og Syddansk Universitet, får du hurtigt opbrugt din daglige støjkvote til en koncert.

- På en otte timers arbejdsdag må man ikke udsættes for støj over 85 decibel uden at skulle have høreværn på. Hver gang støjniveauet stiger med tre decibel, bliver den tid, ens ører kan klare det ubeskyttet, halveret.

- Til en koncert er støjniveauet omkring 100 decibel, hvilket du dermed maksimalt bør udsætte dig selv for i 15 minutter uden hørebeskyttelse, siger Susanne Nemholt.

Af den årsag anbefaler hun at bruge ørepropper, og det er både relevant, når du er til koncerter eller i et campingområde, hvor højttalerne brager derudad.

Det er mængden af lyden på en hel dag, der har betydning, forklarer hun.

- En lydpause vil typisk være perioder, hvor du ikke stimulerer ørerne med for kraftig lyd. Der skal ikke nødvendigvis være helt stille, men hør for eksempel ikke musik i høretelefoner, siger forskeren.

Du må for eksempel gerne være et sted, hvor folk taler sammen, og hvor der er musik i baggrunden.

Hun tilføjer, at der ikke er nogen regler for, hvor meget lyd, man må omgås i sin fritid, da der kun er lavet forskning om støj på arbejdspladsen. Derfor er det svært at bestemme, hvor lang en lyttepause skal være.

Men hun henviser til, at du bruger din sunde fornuft. Det er især vigtigt, hvis du gæster en festival hen over flere dage.

Dorte Hammershøi, der er professor i lyd og hørelse ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, forklarer, at effekten af støjen akkumuleres, fordi hørelsen ikke har tid til at restituere.

Hun fortæller også, at når du køber ørepropper, er det vigtigt at vælge nogle, du kan holde ud at bruge i længere tid.

- Hvis du alligevel tager dem ud for at tale med sidemanden, eller fordi de gør ondt, kan det være fuldstændig ligegyldigt, siger Dorte Hammershøi.

Ørepropper hjælper ekstremt meget, da de reducerer mængden af kraftig lyd, der kommer ind i øret, forklarer hun.

Professoren minder om, at du skal være opmærksom, hvis du begynder at få ondt i ørerne, hovedpine, svimmelhed eller kvalme. Det kan være, fordi du er blevet udsat for kraftig lyd.

- Men det er også vigtigt at forstå, at det måske kun er hver fjerde eller femte, der får sådan nogle signaler. Så du skal ikke tro, at du er sikker, bare fordi du ikke får de der advarsler, siger hun.

Ifølge Dorte Hammershøi er de fleste høreskader formentlig stille.

- Det vil sige, at du mister de hårceller og nerveceller, der opsamler lyden, uden at du får en indikation af det. Det problem skal du ikke overse, fordi det er lige så invaliderende som tinnitus, hovedpine og svimmelhed.

- Den stille høreskade giver stigende høreproblemer resten af livet, siger Dorte Hammershøi.

Susanne Nemholt forklarer, at når symptomerne på en begyndende høreskade kan komme snigende, kan de være svære at være opmærksom på.

Derfor kan det være svært for den enkelte at finde ud af, hvordan man passer bedst på hørelsen.

- Det kan være lige så svært at investere i sin hørelse som at investere sin pensionsopsparing.

- Hvis du først har skader på hørelsen, kan du ikke reparere den igen, siger hun.

Dorte Hammershøi understreger, at du med sund fornuft selv kan sikre, at koncertoplevelsen bliver ufarlig.

/ritzau fokus/