Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/07/2026 - 17:15

Kraftigt jordskælv i Mexico kan udløse tsunamier

Et jordskælv i havet ud for det sydvestlige hjørne af Mexico har fået bygninger til at ryste i to nabolande.

Af: /ritzau/

Der er udsendt tsunamivarsel, efter at et jordskælv med en beregnet størrelse på 7,4 er indtruffet i havet ud for det sydvestlige Mexico ved grænsen til Guatemala.

Det meddeler USA's tsunamivarslingssystem ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Farlige kæmpebølger kan ramme kyster op til 300 kilometer fra det sted, hvor skælvet ramte.

Tsunamierne kan ramme kyster i både Mexico og Guatemala, lyder advarslen.

Jordskælvet fik bygninger til at ryste i både Guatemala og El Salvador, skriver Reuters.

Skælvet ramte klokken 16.48 dansk tid ud for den mexicanske by Puerto Madero, viser data fra USA's geologiske undersøgelser, USGS.

Dets epicenter lå omkring 50 kilometer fra kysten og på en dybde af ti kilometer under havets overflade.

RITZAU

TjekDet - faktatjek