Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/10/2021 - 08:00

Sofie Linde: Der skal mere til at skræmme mig

Sofie Linde er tilbage fra barsel. Som mor til to er hun vant til at have det rolige overblik, og det kan hun bruge i "X Factor", hvor følelserne får frit løb.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Sidste sæson sad Sofie Linde derhjemme i sofaen med sin højgravide mave, da liveshowene i "X Factor" strøg over skærmen.

Hun havde været med til auditionrunderne, til five chair challenge og den endelig udvælgelse og gik på barsel, da liveshowene fik premiere.

Nu er Sofie Linde tilbage - som nybagt mor til Søs, som hun har fået sammen med manden Joakim Ingversen - og er klar til sin sjette sæson som X Factor-vært.

- Jeg er så meget på toppen. I virkeligheden var det faktisk ret godt at tage et skridt tilbage, for så mærkede jeg virkelig, hvor meget jeg har savnet det, jubler Sofie Linde.

- "X Factor" har været en del af mit årshjul i ret mange år. Så hvis man ikke er med til det, føler man sig nærmest lidt udenfor, så det er så dejligt at være tilbage, siger den prisvindende tv-vært.

Melvin Kakooza var hyret ind som Sofie Lindes barselsvikar. Men få dage inden showstart på liveudsendelserne blev Melvin Kakooza akut sygemeldt med en godartet tumor i hjernen.

Det betød, at TV 2 måtte haste ud for at finde en barsels- og sygevikar for henholdsvis Sofie Linde og Melvin Kakooza. Og ind trådte "X Factors" allerførste vært, nemlig Lise Rønne, som stod i spidsen for fire programmer, da det i sin tid blev sendt på DR.

Sofie Linde er glad for at være tilbage, men ser det på ingen måde som en selvfølge.

- Jeg er bevidst om, at jeg ikke kan kile mig fast til den stol for evigt. Jeg ser det heller ikke som mit domæne eller som noget, der er mit, siger Sofie Linde.

- Men jeg har egentlig ret god selvtillid, i forhold til at jeg ikke føler, at jeg skal måle mig op med andre.

Sofie Linde overtog værtstjansen på "X Factor" i 2016 fra Eva Harlou, og der er ingen metaltræthed at spore i den 32-årige stjerne.

- De vigtigste ingredienser hvert år er jo de nye deltagere. Det er vidt forskellige mennesker hver gang, og vi aner ikke, hvad der dukker op, før vi står til audition, og så er det ligesom knald eller fald, lyder det fra Sofie Linde.

- Jeg synes stadig, der er en kæmpe klump af uforudsigelighed i det, som er det, der gør, at man kan skille hver sæson fra de andre.

Det samme gælder liveshowene.

I sine seks sæsoner som vært har Sofie Linde skullet håndtere alt fra deltagere, der er gået i sort på scenen, til dommere, der er røget i totterne på hinanden.

Læg dertil teknik, der kokser, skærme, der går ned, og lyd, der driller.

- Nu er jeg jo mor til to, så der skal mere til at skræmme mig, siger Sofie Linde med et grin, inden hun fortsætter:

- Jeg tror, at det bedste, man kan gøre, er ikke at forberede sig på alt. Det handler om at lytte med begge ører, være til stede og følge en eller anden form for mavefornemmelse.

Der er store følelser på spil både blandt dommere og deltagere i "X Factor". Men showets rutinerede værtinde tager det med stoisk ro.

- Det her program er med ægte følelser - hos alle, der er involveret. Jeg gør mig hvert eneste år umage med at forsøge at sætte mig ind i alles sted og forstå, hvad det er, vores deltagere har på spil. De er i gang med en kæmpe oplevelse, som er helt verdensomvæltende for dem, forklarer Sofie Linde.

- På samme måde er dommerne personligt investerede i deres deltagere. De bruger enormt meget tid sammen med dem og arbejder på, at de skal dygtiggøre sig og udkomme bedst muligt. Derfor blusser følelserne nogle gange op, hvis det ikke lykkes, eller de andre dommere ikke reagerer, som de havde forventet.

Dommertrioen anno 2022 består af "X Factors" grand old man Thomas Blachman, sidste sæsons debutant, Martin Jensen, som gør comeback, og så sætter musikeren Kwamie Liv sig for første gang ved dommerbordet.

- Jeg tror, hun kommer til at være en rigtig god og rolig søjle i kraftværket mellem Martin Jensen og Thomas Blachman. Kwamie kommer med fødderne solidt plantet i jorden. Og så er det min klare fornemmelse, at hun står helt skarpt i modvind også, lyder det fra Sofie Linde.

- Der er en masse selvtillid og anciennitet. Og så er hun også en "no bullshit-kind of girl". Det tror jeg, er meget godt. Jeg tror, hun kommer til at svinge rigtigt godt med drengene og passe rigtig godt ind i dommertrioen.

15. sæson af programmet får premiere på TV 2 i januar 2022.

/ritzau/

København, 24/11/2025 - 22:30

Lars Løkke hædret på TV 2: Årets yndlingsoffer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Endnu et år er efterhånden ved at gå på hæld, og igen har TV 2 Charlie med satireshowet "Året der gak" hyldet og spiddet dem, der har stukket snuden frem.

Mens temperaturen udenfor befandt sig på frysepunktet, blev der ristet løs indenfor i Cirkusbygningen i København mandag aften.

Her løb TV 2 Charlies satireshow "Året der gak" af stablen.

Mellem indslagene og optrædenerne blev der uddelt tre priser: æresprisen kaldet Storm-prisen, Årets Store Smil og Årets Yndlingsoffer.

Årets Yndlingsoffer er igen i år fundet på Christiansborg. Titlen tilfalder udenrigsminister og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen, som overtager den fra Venstres formand, vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Årets Yndlingsoffer kåres i samarbejde med Svikmøllen - et hæfte med satiretegninger, som karikerer en række af årets mest opsigtsvækkende begivenheder og personerne i centrum for dem.

I den anden ende af spektret blev Ditte Hansen og Louise Mieritz hyldet og hædret med æresprisen.

Storm-prisen, som er opkaldt efter tegner, opfinder og skuespiller Storm P., gives ifølge TV 2 Charlie for lang og tro tjeneste i humorens tegn.

Ditte Hansen og Louise Mieritz lærte hinanden at kende i 2007, da de medvirkede i teaterstykket "Kvindernes hævn". Der opstod kunstnerisk kemi, og det blev begyndelsen på deres professionelle parløb.

I 2015 havde de premiere på deres selvbetitlede serie, "Ditte & Louise", som i 2018 blev til en film.

Sammen står de også bag TV 2's dramakomedieserie "Dansegarderoben" og Netflix-filmen "Sult".

Blandt tidligere modtagere af Storm-prisen finder man blandt andre Niels Hausgaard, Bodil Jørgensen, Ørkenens Sønner, Søs & Kirsten og senest Søren Østergaard.

Der var også en pris til entertaineren Martin Kanstrup. Han kan bryste sig af at have leveret Årets Smil, som gives til en person, der ifølge TV 2 Charlie har fået os til at grine lidt ekstra.

"Året der gak" sendes på TV 2 Charlie og TV 2 Play lørdag 6. december med Vild med dans-værten Martin Johannes Larsen og Badehotellet-stjernen Merete Mærkedahl som værter.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 20:30

Kulturkommentator på Ekstra Bladet er opsagt efter personalesag

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En personalesag har ført til, at René Fredensborg ikke længere skal være kulturkommentator på Ekstra Bladet.

Journalisten René Fredensborg er blevet opsagt som kulturkommentator på Ekstra Bladet.

Det skriver han i et opslag på Instagram-profilen til hans radioprogram "En Gonzo skifter spor".

- Jeg er blevet gjort bekendt med en personalesag, som har ført til, at jeg desværre ikke længere er ansat på Ekstra Bladet, skriver René Fredensborg.

Han tilføjer, at han på nuværende tidspunkt ikke kan komme med yderligere kommentarer, fordi der er en intern proces i gang.

- Jeg vil dog understrege, at der ikke er tale om nogen form for MeToo-sag eller anklage om fysisk grænseoverskridende adfærd eller lignende. Og jeg har heller ikke smuglet eller taget stoffer i arbejdstiden, skriver journalisten videre.

Det sidste kan læses som en henvisning til hans fyring fra Radio24syv tilbage i 2018.

Han blev fyret fra radiostationen, efter at han smuglede stoffer til Folkemødet på Bornholm i en autocamper. Det var to kolleger, der uden at kende til stofferne kørte autocamperen gennem Sverige til Bornholm.

Den ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, Knud Brix, bekræfter over for mediet, at René Fredensborg ikke længere er ansat.

Heller ikke han uddyber, hvad der ligger til grund for afskedigelsen, som Ekstra Bladet selv omtaler som en fyring.

- Jeg kan bekræfte, at vi har stoppet samarbejdet, men det er en personalesag, og derfor kan jeg selvfølgelig ikke kommentere det yderligere, siger Knud Brix.

René Fredensborg har været ansat som kulturkommentator på Ekstra Bladet siden 2021.

I årene har han anmeldt en lang række film, tv-serier og kommentator. Han har desuden skrevet mange ledere.

Ved siden af ansættelsen på Ekstra Bladet er Fredensborg vært på det selvbiografiske radioprogram "En Gonzo skifter spor" på radiostationen R8Dio.

Tidligere har han foruden Radio24syv arbejdet for blandt andet Euroman og filmmagasinet Ekko.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek