Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/08/2024 - 09:46

Balletten får ny midlertidig leder efter Nikolaj Hübbes sygemelding

Balletmester Nikolaj Hübbe har sygemeldt sig på ubestemt tid efter sag om dårligt miljø på balletskole.

Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det Kongelige Teaters Ballet har konstitueret en ny midlertidig balletmester, efter at den nuværende balletmester Nikolaj Hübbe har sygemeldt sig på ubestemt tid.

Det bekræfter teaterchef Kasper Holten til Politiken.

Nikolaj Hübbe sygemeldte sig ifølge mediet i forsommeren i kølvandet på en uvildig undersøgelse, der kortlagde et hårdt undervisningsmiljø på skolen, som ifølge bestyrelsen var uacceptabelt.

Kasper Holten oplyser i en skriftlig udtalelse til Politiken, at han i samråd med bestyrelsen har valgt midlertidigt at konstituere instruktør ved balletten Amy Watson som balletmester i Hübbes fravær.

Politiken afdækkede i efteråret, hvordan ansatte på balletskolen opfordrede normalvægtige ned til niårsalderen til at tabe sig.

17 tidligere elever kunne fortælle avisen, at de under deres ophold på skolen udviklede spiseforstyrrelser. Andre udviklede angst og depression, er det kommet frem.

Undervisningsmiljøet har ifølge en række elever været baseret på frygt, og eleverne blev mobbet af lærere på skolen, har de fortalt.

Som følge af det blev en uvildig undersøgelse af advokathuset Horten søsat.

Både teaterchef Kasper Holten og balletmester Nikolaj Hübbe fik på den baggrund en "påtale" fra bestyrelsen.

Af advokatundersøgelsen fremgik det, at forholdene på skolen er blevet bedre, som tiden er skredet frem.

- Groft sagt: Jo længere vi går tilbage i tid, jo mere kritisable forhold er der oplysninger om, lød det.

Vurderingen lød, at der var grundlag for ansættelsesretlige reaktioner over for tre ansatte på Det Kongelige Teater.

Hübbes sygemelding er på ubestemt tid. Men tilbage i maj meddelte Det Kongelige Teater, at han stopper som balletmester, når hans kontrakt udløber i 2026.

Amerikanske Amy Watson, der overtager for Hübbe, har været ved Den Kongelige Ballet siden 2000.

/ritzau/

Los Angeles, 07/05/2025 - 02:12

Motown-sanger sagsøgt for seksuelle overgreb

Lisa O''connor/Ritzau Scanpix

Smokey Robinson beskyldes i søgsmål fra tidligere kvindelige ansatte for voldtægt og seksuelle overgreb.

Motown-sanger Smokey Robinson beskyldes for voldtægt og seksuelle overgreb.

Det fremgår af et søgsmål, der er indgivet af fire kvinder, der tidligere har været ansat i den 85-årige sangers hjem.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til onsdag.

Overgrebene skal være sket over en årrække i perioder, hvor Robinsons hustru ikke har været i hjemmet.

Kvinderne bag søgsmålet kræver en erstatning på 50 millioner dollar, hvilket svarer til lige knap 330 millioner kroner.

Ifølge en af kvinderne bag søgsmålet skal sangeren syv gange have forgrebet sig på hende over en periode fra marts 2023 til februar 2024, hvor kvinden opsagde sin stilling.

Hun hævder, at Robinson blandt andet har bedt hende gå ind på hans soveværelse. Her blev kvinden mødt af sangeren, der var klædt i undertøj. Derefter skal han have forgrebet sig på hende.

En af de øvrige tidligere ansatte beskriver i søgsmålet, at Robinson mere end 20 gange over en periode på fire år skal have begået seksuelle overgreb mod hende.

En tredje siger, at hun over en periode på 12 år blev "seksuelt chikaneret, seksuelt misbrugt og voldtaget".

I søgsmålet fremgår det, at kvinderne lod være med at anmelde angrebene, efter at de havde fundet sted, fordi de blandt andet frygtede personangreb som følge af Robinsons berømmelse.

AFP har forsøgt at få en kommentar fra Robinsons repræsentanter. De er ikke vendt tilbage på nyhedsbureauets henvendelser.

Motown-sangerens hustru, Frances Gladney, er også nævnt i søgsmålet. Hun beskyldes for at have skabt et dårligt arbejdsmiljø og at have vendt det blinde øje til overgrebene.

- Jeg er lige så overrasket som dig, siger Gladney, da hun i et telefonopkald bliver spurgt ind til søgsmålet. Hun afviser at gå i nærmere detaljer om sagen.

Smokey Robinson var i 1959 med til at starte Motown Records. Hans eget band, The Miracles, fik i 1960'erne stor succes hos pladeselskabet.

Fra 1960 til 1970 havde Smokey Robinson & The Miracles, som de ændrede navn til i 1965, 26 top-40 hits i USA. Blandt bandets største hits er "Shop Around" og "Tears of a Clown".

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

Los Angeles, 07/05/2025 - 01:46

Motown-sanger sagsøgt for seksuelle overgreb

Smokey Robinson beskyldes i søgsmål fra tidligere kvindelige ansatte for voldtægt og seksuelle overgreb.

Motown-sanger Smokey Robinson beskyldes for voldtægt og seksuelle overgreb.

Det fremgår af et søgsmål, der er indgivet af fire kvinder, der tidligere har været ansat i den 85-årige sangers hjem.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til onsdag.

Overgrebene skal være sket, når Robinsons hustru ikke var hjemme.

Ifølge en af kvinderne bag søgsmålet skal sangeren syv gange have forgrebet sig på hende over en periode fra marts 2023 til februar 2024, hvor kvinden opsagde sin stilling.

Hun hævder, at Robinson blandt andet har bedt hende gå ind på hans soveværelse. Her blev kvinden mødt af sangeren, der var klædt i undertøj. Derefter skal han have forgrebet sig på hende.

Kvinderne bag søgsmålet kræver en erstatning på 50 millioner dollar, hvilket svarer til lige knap 330 millioner kroner.

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

, 07/05/2025 - 08:00

FAKTA: Skilsmisse kan give økonomiske problemer

* For 18 procent af samboende partnere ville det være et økonomisk problem for den adspurgte, hvis de gik fra hinanden.

* Det er typisk et større problem for kvinder (23 procent) end for mænd (13 procent).

* For 32 procent af dem med små børn ville det være et problem. Det er samtidig den gruppe, der skændes mest om økonomi.

* 9 procent ville lade økonomiske overvejelser afholde dem fra at forlade partneren. Kvinder er mindre tilbøjelige til at lade sig bremse af økonomi end mænd.

Kilde: Danske Banks undersøgelse foretaget af YouGov.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 07/05/2025 - 08:00

Bered dig økonomisk på en skilsmisse selv om alt er godt

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det er godt givet ud at gøre sig tanker om en skilsmisse, selv om du aldrig håber, den bliver til virkelighed.

Det kan føles helt unødvendigt at gennemgå et skrækscenarie, hvor kærligheden går itu, og I må gå hver til sit, når det slet ikke er på jeres romantiske radar. Men der er alligevel god ræson i at tænke konsekvenserne igennem, mens kærligheden står i fuldt flor.

For 18 procent af samboende partnere vil det nemlig være et økonomisk problem for den adspurgte, hvis parret går fra hinanden. Det viser en ny YouGov-undersøgelse, som Danske Bank har fået foretaget.

9 procent vil ligefrem lade økonomiske overvejelser afholde dem fra at forlade partneren. Det er altså godt givet ud at være beredt - selv hvis der aldrig bliver brug for det - fremfor at ærgre sig senere.

- Det behøver ikke at være så uromantisk, siger Louise Aggerstrøm, som er chefanalytiker og privatøkonom hos Danske Bank.

Hun står selv over for snart at skulle giftes. Og hun fortæller, at de har talt en del om ægtepagt derhjemme.

- Det er en måde at sørge for, at hvis du står i en skilsmisse, så er der ikke supermange ting, der er uklare.

- Måske er man uvenner, men man skal ikke blive det over noget, man aldrig kan tilgive. Har du eksempelvis arvet en del af et sommerhus fra din mormor, så bliver det altså også delt ved en skilsmisse, forklarer hun.

Når man indgår ægteskab, får man nemlig automatisk delingsformue. Det betyder, at man ved en eventuel skilsmisse har ret til halvdelen af den fælles formue - fra opsparing til bolig, sommerhus og bil.

Hendes råd lyder derfor, at man taler det igennem og tager de dele ud, som ikke skal indgå ved en deling. Det kan også være, hvis den ene er gået ind i ægteskabet med langt mere på bankbogen end den anden.

- Man skal ikke være så bange for at sige: "Det her kan jo godt ske, hvordan sker det på en måde, så vi begge er bedst sikret". Så det kan være så rent et brud som muligt, siger Louise Aggerstrøm.

Derudover handler det om at danne sig et godt overblik over privatøkonomien - og hvordan den kunne se ud, hvis I ikke var sammen. Jo bedre overblik, du har over udgifterne, jo bedre.

Jeres håb og drømme har også stor privatøkonomisk betydning - både nu og i fremtiden. Derfor gælder det om at have øje for de privatøkonomiske konsekvenser på længere sigt.

Bettina Brask, som er formueøkonom hos Jyske Bank, peger på et scenarie, hvor eksempelvis kvinden har haft meget barsel og måske også har valgt at gå på deltid.

- Det har været til fordel for familiens ve og vel, men så står hun med en mindre pensionsandel, siger Bettina Brask og fortsætter:

- Hvis parret bliver skilt, får hun ikke andel i hans pensioner, medmindre man har været så fornuftig at lave en ægtepagt, hvor man har aftalt nogle spilleregler for, hvordan hun skal tilgodeses for at have ofret noget økonomisk til fordel for familien.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek