Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

San Francisco, 25/01/2023 - 23:42

Donald Trump får igen adgang til Facebook og Instagram

Trump har været udelukket fra sine profiler på platformene siden stormløbet på kongresbygning i 2021.

Af: /ritzau/

Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump får igen adgang til sine konti på henholdsvis Facebook og Instagram.

Det oplyser moderselskabet bag de to sociale medier, Meta, i en udtalelse onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Trump har været udelukket fra platformene siden et dødeligt stormløb på den amerikanske kongresbygning i Washington 6. januar 2021.

Dermed har han været udelukket i to år.

Ifølge den amerikanske avis The New York Times forventes ekspræsidenten at få adgang til sine profiler i løbet af de kommende uger.

Tilsammen har de hundrede millioner af følgere.

I november fik Trump også adgang til Twitter, som han ligeledes havde været bandlyst fra siden januar 2021.

For få dage siden bad Donald Trump Facebook om at få sin profil genåbnet inden valgkampen til præsidentvalget i 2024, hvor den tidligere republikanske præsident håber at genvinde magten.

Trump blev udelukket fra Facebook dagen efter de dramatiske begivenheder i Washington D.C. den 6. januar 2021.

Den daværende præsident havde lagt en video op, mens hans tilhængere var i færd med at storme Kongressen. I videoen sagde Trump til demonstranterne: "Vi elsker jer, I er meget særlige".

Under og efter optøjerne døde i alt fem personer. Facebook vurderede efterfølgende, at der var "for store risici" ved at lade Trump benytte det sociale medie.

Oprindeligt meddelte Facebook, at udelukkelsen var permanent.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek