Store bededag blev afskaffet som helligdag fra 2024, men to år senere på vej ind i en ny valgkamp, vil ingen partier garantere, at det skal forblive sådan.

I en partilederdebat få timer efter valgudskrivelsen siger partiledere en efter en, at de er klar til enten bare at genindføre den, eller at forhandle om det, hvis man sammen kan finde de penge, som afskaffelsen gav.

- Vi har det også sådan, at hvis det er det vigtigste for så mange partier, så lad os snakke om det, siger De Radikales formand, Martin Lidegaard, i debatten på DR og TV 2.

De Radikale støttede i 2023 som det eneste oppositionsparti regeringens beslutning om at afskaffe store bededag.

Regeringens plan om at afskaffe bededagen blev ikke nævnt med et ord før valget i 2022, og det blev mødt af voldsom politisk kritik og utilfredshed fra vælgere, fagbevægelse og andre, at man fjernede en helligdag uden varsel.

Nu vil hverken Socialdemokratiet, Moderaterne eller Venstre garantere, at store bededag forbliver en normal arbejdsdag.

- Det er helt rigtigt, at vi gerne vil være med til at diskutere store bededag, siger Mette Frederiksen under debatten.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, pointerer, at afskaffelsen af bededagen var med til at finansiere de massive investeringer i forsvaret.

Men hvis man vil hjælpe med at anvise de milliarder, som afskaffelsen ifølge regeringen har givet, og hvis man i øvrigt vil finde det øgede arbejdsudbud på anden vis, kan Venstre være med til at forhandle om det.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, vil dog hellere indføre en anden fridag end store bededag.

Lars Løkke Rasmussen er "ekstremt misundelig" på Norge, som har nationaldagen 17. maj, og han vil hellere have grundlovsdag som fridag.

- Hvis der er appetit på, at man skal finde nogle penge, så synes jeg, vi skal gå efter Kristi himmelfartsdag, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/