Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Basel, 14/05/2025 - 14:25

Danmarks Eurovision-stjerne: Jeg er meget sort-hvid

Når Sissal går på scenen med "Hallucination", afspejler det nye sceneshow hendes egne intense forelskelser.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Da Sissal stillede op til det danske melodigrandprix med "Hallucination", vandt hun ifølge grandprixkendere konkurrencen på trods af sit sceneshow.

Det blev kritiseret for at mangle en rød tråd. Det har showet fået nu, når hun skal på scenen i Eurovision med nummeret. En rød tråd, der er blå.

Blåt stof hænger ned fra loftet og hvirvler omkring Sissal.

- Vi vil gerne fortælle en historie med iscenesættelsen. Stoffet symboliserer min hjerne. Jeg er inde i en verden, som jeg til sidst river mig løs fra. Så det er faktisk også en sang om håb, fortæller Sissal.

- Vi prøver at finde det emotionelle frem i sangen, frem for at den kun er en dansabel popsang.

Sissal har været med til at skrive sangen, som handler om at være så forelsket, at det føles som en hallucination.

- Jeg er meget sort-hvid, når det kommer til sådan noget, lyder det fra den færøskfødte sanger, der tidligere på året brød med faren til sine to døtre.

- Jeg synes ikke, at langsomme forelskelser er fede. Det skal være intenst med det samme. Den følelse har jeg oplevet. Den intense og teenageagtige følelse, når man første gang er vildt forelsket og nærmest er villig til at miste sin værdighed for at gøre den anden tilfreds.

Sissal har været til flere prøver med sit nye sceneshow, inden det torsdag aften gælder.

Her finder den anden semifinale sted i årets internationale melodigrandprix, hvor Sissal skal forsøge at kvalificere Danmark til den første finaleplads siden 2019.

- Der er nogle kameravinkler, vi stadig gerne vil arbejde med efter de første øvere, men ellers er vi generelt tilfredse og glade, siger Sissal.

Hun mener dog selv, at succesen skal synges hjem med vokalen.

- Jeg vil blive frustreret, hvis jeg bliver så nervøs, at jeg bliver shaky. Det var jeg i det danske melodigrandprix, og der var jeg ikke tilfreds med min vokal, afslører hun.

Sissal har været forkølet, siden hun ankom til den schweiziske storby Basel, hvor årets Eurovision afholdes. Derfor holder hun stort set munden lukket inden skæbnesangen for at spare sin stemme. Men hun forsikrer, at der ikke er noget at være bekymret for.

- Jeg er ikke så presset på samme måde som i det danske melodigrandprix, hvor jeg var favorit. I Eurovision er jeg meget langt nede i oddsene, så jeg føler, at jeg ikke har så meget at miste, for jeg ved, hvad jeg kan, siger Sissal og fortsætter:

- Så jeg hygger mig meget mere her og er meget mere afslappet. Det, jeg kan gøre, er at nyde det og se det som et privilegie og en oplevelse. Så kan jeg ikke gøre så meget mere end det.

Semifinalen med Sissal kan ses på DR1 torsdag klokken 21.

/ritzau/

København, 19/05/2025 - 09:46

Kronprins Christian er optaget på løjtnantsuddannelsen

Kronprins Christian afslutter sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse i slutningen af maj.

Kronprins Christian har snart aftjent sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse og fortsætter derefter den militære uddannelsesvej.

Således er kronprinsen blevet optaget på løjtnantsuddannelse, som han påbegynder i august 2025. Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Værnepligten, som han begyndte at aftjene i februar, afslutter han i slutningen af maj.

Uddannelsen til løjtnant varer et år med en efterfølgende periode med praktisk tjeneste som delingsfører.

Som løjtnant i Forsvaret får man muligheden for at virke som leder, instruktør, faglærer, skydeleder og underviser for soldaterne. Basislønnen på uddannelsen ligger omkring 26.000 kroner.

Kongehuset bekræfter over for Ritzau, at kronprinsen ikke får løn under uddannelsen - helt ligesom det har gjort sig gældende under kronprinsens værnepligt.

Kronprinsen går dermed i sin fars fodspor. Kong Frederik aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde i 1986.

To år efter den daværende kronprins Frederiks værnepligt blev han udnævnt som løjtnant af reserven og blev i den forbindelse delingsfører ved Gardehusarregimentet, der dengang hørte til i Næstved.

Kronprinsens fætter grev Felix har også været omkring løjtnantsuddannelsen ved Gardehusarkasernen i Slagelse. Han valgte dog at afslutte uddannelsen, inden han var færdig på grund af private årsager.

Grev Nikolai tog ligeledes hul på en militæruddannelse i 2018 på Varde Kaserne, men han stoppede også efter kort tid.

I sidste uge afsluttede kronprins Christian den traditionsrige rex-tur, der er den sidste prøvelse, som værnepligtige skal igennem, inden de kan kalde sig gardere.

Billeder fra kongehuset viser den 19-årige kronprins i uniform i flere af de krævende øvelser på turen.

- Jeg er meget stolt, rørt og beæret over, at jeg kan få lov, og at jeg er kommet igennem det sammen med min deling, siger kronprinsen i en video, kongehuset har lagt ud mandag.

Selve rex-turen varer fire døgn. De værnepligtige tilbagelægger omkring 50 kilometer på 36 timer med fuld oprustning.

Kronprins Christian nåede tilbagelagde omkring 65 kilometer, da han var næstkommanderende og derfor var med i ekstra patruljer under turen.

Efter rex-turen fik kronprins Christian det såkaldte rex-mærke, der er kong Frederiks monogram.

Det skal virke som et bevis på, at de nu er gardehusarer og en del af et kongeligt regiment.

- Fremtiden byder på en afslutning på det her forløb som værnepligtig og så endnu mere militærtid på løjtnantsuddannelsen her i Slagelse. Det ser jeg rigtig meget frem til, siger kronprinsen i videoen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 09:10

Kronprins Christian er optaget på løjtnantsuddannelsen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kronprins Christian afslutter sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse i slutningen af maj.

Kronprins Christian har snart aftjent sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse og fortsætter derefter den militære uddannelsesvej.

Således er kronprinsen blevet optaget på løjtnantsuddannelse, som han påbegynder i august 2025. Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Værnepligten, som han begyndte at aftjene i februar, afslutter han i slutningen af maj.

Uddannelsen til løjtnant varer et år med en efterfølgende periode med praktisk tjeneste som delingsfører.

Som løjtnant i Forsvaret får man muligheden for at virke som leder, instruktør, faglærer, skydeleder og underviser for soldaterne. Basislønnen på uddannelsen ligger omkring 26.000 kroner.

Kongehuset bekræfter over for Ritzau, at kronprinsen ikke får løn under uddannelsen - helt ligesom det har gjort sig gældende under kronprinsens værnepligt.

Kronprinsen går dermed i sin fars fodspor. Kong Frederik aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde i 1986.

To år efter den daværende kronprins Frederiks værnepligt blev han udnævnt som løjtnant af reserven og blev i den forbindelse delingsfører ved Gardehusarregimentet, der dengang hørte til i Næstved.

I sidste uge afsluttede kronprins Christian den traditionsrige rex-tur, der er den sidste prøvelse, som værnepligtige skal igennem, inden de kan kalde sig gardere.

Billeder fra kongehuset viser den 19-årige kronprins i uniform i flere af de krævende øvelser på turen.

- Jeg er meget stolt, rørt og beæret over, at jeg kan få lov, og at jeg er kommet igennem det sammen med min deling, siger kronprinsen i en video, kongehuset har lagt ud mandag.

Selve rex-turen varer fire døgn. De værnepligtige tilbagelægger omkring 50 kilometer på 36 timer med fuld oprustning.

Kronprins Christian nåede tilbagelagde omkring 65 kilometer, da han var næstkommanderende og derfor var med i ekstra patruljer under turen.

Efter rex-turen fik kronprins Christian det såkaldte rex-mærke, der er kong Frederiks monogram.

Det skal virke som et bevis på, at de nu er gardehusarer og en del af et kongeligt regiment.

- Fremtiden byder på en afslutning på det her forløb som værnepligtig og så endnu mere militærtid på løjtnantsuddannelsen her i Slagelse. Det ser jeg rigtig meget frem til, siger kronprinsen i videoen.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 11:00

FAKTA: Husk din højrevigepligt

* Hvis en lysregulering sætter ud, gælder højrevigepligt, medmindre andet er angivet.

* Højrevigepligt gælder også som hovedregel i mindre kryds, hvor der ikke er lyssignal, stoplinje, hajtænder eller vigepligtstavle.

* Ved højrevigepligt skal du holde tilbage for alle - både biler, cyklister og knallerter - der kommer kørende fra din højre side, mens de, der kommer fra venstre, skal holde tilbage for dig.

* På steder med højrevigepligt kræver det, at trafikanterne arbejder sammen og ser sig godt for, så der ikke sker misforståelser.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 11:00

Kend din vigepligt når strømmen svigter

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det handler om at slå koldt vand i blodet og følge helt basale færdselsregler, hvis strømmen pludselig går ude på vejene.

Der går hurtigt koks i trafikken, hvis lysreguleringen pludselig går i sort. Det kunne man se i slutningen af april, da et længerevarende strømsvigt lammede store dele af Sydeuropa.

Hvis noget tilsvarende skulle ske herhjemme, er det som bilist først og fremmest afgørende at bevare roen, lyder det fra Bent Grue, der er formand for Dansk Kørelærer-Union og har drevet sin egen køreskole siden 1996.

- Det allervigtigste, man skal huske på, er at trække vejret og sørge for at skynde sig langsomt. Det vil være mit allerbedste råd, siger han.

Bent Grue fortæller, at han selv tilbage i 2003 befandt sig ude på vejene under et stort strømnedbrud på Sjælland, og det var en kaotisk oplevelse, fordi overholdelsen af færdselsreglerne hurtigt forduftede i forvirringen.

- Lige pludselig kørte folk bare ud foran os. Jeg var ude at køre med nogle motorcykelelever på det tidspunkt, og vi blev nødt til at stoppe, fordi det simpelthen var livsfarligt, fortæller han.

Stopper en lysregulering med at virke, gælder højrevigepligt. Det vil sige, at du skal holde tilbage for alle, der kommer kørende fra din højre side - medmindre anden skiltning angiver, at der er ubetinget vigepligt.

Den regel er alfa og omega at have i baghovedet, understreger Bent Grue.

Men du kan ikke regne med, at alle har styr på vigepligtsreglerne, og derfor er det samtidig vigtigt ikke at være for stædig på at holde på din ret, påpeger han.

- Det er ofte der, hvor ulykkerne sker - at folk i stedet for at hjælpe hinanden holder på deres ret til at køre først, lyder det fra kørelæreren, der råder til, at du i en situation med strømsvigt gør dig umage med at læse trafikken og give plads til andre.

Hans budskab bakkes op af Jakob Bøving Arendt, der er direktør for Rådet for Sikker Trafik.

- Når nogle af de ting, som regulerer trafikken, sætter ud, handler det i ekstra høj grad om at udvise hensyn og opmærksomhed, og at vi står sammen i krisen ved at holde afstand, siger han og råder til, at du søger øjenkontakt med dine medtrafikanter.

Sørg også altid for at følge myndighedernes anbefalinger, fastslår Jakob Bøving Arendt. Her kan det være relevant at have en nødradio med i bilen, så du er sikker på, at du kan modtage vigtig information.

- Tilsvarende vil der ved et strømsvigt være flere udrykningskøretøjer på vejene, og derfor skal man være ekstra opmærksom på at holde ind til siden og gøre plads til, at de kan komme hurtigt frem, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek