Louise Herping Ellegaard, Morten Larsen, Tahir Siddique, Nikolaj Nyholm og Anne Stampe træder endnu en gang ind i studiets savanne i DR-programmet "Løvens hule".

Det afslører DR i en pressemeddelelse.

Louise Herping Ellegaard og Anne Stampe blev begge en del af programmet i ottende sæson i 2023, mens at Morten Larsen, Tahir Siddique og Nikolaj Nyholm debuterede i den seneste sæson.

Undervejs besøges tiende sæson af "Løvens hule" af Rasmus Kolbe, der brød igennem som youtuber under navnet Lakserytteren. Siden har han kastet sig over andre projekter. Blandt andet influencer- og marketingbureauet Wearcube, som blev solgt i 2021.

I ottende sæson introducerede DR for første gang en sjette investor, som gæstede flere af udsendelserne, og det fortsætter altså også i den tiende.

Rasmus Kolbe er dog allerede et velkendt ansigt i "Løvens hule", da han var blandt mentorerne i juniorudgaven af programmet.

Her kunne børn, der drømmer om at udvikle deres egne opfindsomme idéer, få råd og sparring fra en række erfarne iværksættere, herunder også Tahir Siddique.

Der var ingen penge mellem deltagerne og investorerne, som der ellers er i "Løvens hule". Her præsenterer håbefulde iværksættere deres produkt. Herefter skal investorerne vurdere, om de vil købe sig ind i virksomheden.

Den kommende tiende sæson markerer samtidig programmets tiårsjubilæum.

- Vores ambition har gennem alle årene været at sætte fokus på iværksætteri og vise, hvordan man med kreativitet og gåpåmod kan skabe nye virksomheder og arbejdspladser, der bidrager til samfundsudviklingen i Danmark, siger programchef Anne Garlichs i pressemeddelelsen.

Den første sæson af "Løvens hule" havde premiere i 2015.

Her bestod investorpanelet af Just Eat-medstifter Jesper Buch, Hummel-direktør Christian Stadil, it-investor Tommy Ahlers, tøjdesigner Ilse Jacobsen og forretningskvinde Birgit Aaby.

Tiende sæson af "Løvens hule" har premiere 27. februar på DR1 klokken 20.00 og DRTV.

/ritzau/

Dronning Mary fylder onsdag 53 år, og i den forbindelse har kongehuset offentliggjort et nyt portræt af dronningen.

Det skriver kongehuset på det sociale medie Instagram.

Billedet er taget på Amalienborg i København.

Bag kameraet står Steen Evald, som har været fotograf for kongehuset i mange år.

Han har blandt andet fotograferet brylluppet mellem kong Frederik og dronning Mary, dengang de var kronprinspar.

Han har også taget billeder af Frederik og Mary til flere frimærker for Post Danmark, før de blev konge og dronning.

I det offentlige rum bliver det dog ikke til at se, at dronningen har fødselsdag onsdag.

Det er ellers en flagdag, hvilket betyder, at statslige myndigheder har pligt til at flage med splitflag fra deres bygninger.

Men fordi der tirsdag skete et alvorligt skyderi i Sverige, som kostede mindst 11 personer livet, bliver der ikke flaget onsdag. Det meddelte det danske justitsministerium tirsdag.

Der vil heller ikke blive flaget i anledning af prinsesse Maries fødselsdag, som er torsdag.

Beslutningen er ifølge Justitsministeriet truffet i samråd med kongehuset af respekt for ofrene.

Det er ikke første gang, at et medlem af kongefamilie må nedtone sine fødselsdagsfejring på grund af uforudsete hændelser uden for kongehuset.

I foråret sidste år måtte dronning Margrethe undvære en optræden fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps, da hun rundede 84 år. Det skyldtes branden i Børsen i København.

5. februar sidste år var dronning Marys første fødselsdag i den nye rolle som dronning. I den anledning delte kongehuset også et nyt billede.

Det var et billede af dronningen og hendes far, John Donaldson.

Billedet havde dronningen selv valgt. Det var taget af hendes søn prins Vincent i december 2023, da kongefamilien var i Australien.

/ritzau/

* Det er tidligere blevet estimeret, at en dansk husstand på fire personer i gennemsnit smider næsten 60 kilo mad ud om året.

* Madspild koster danske husstande i alt 16 milliarder kroner om året. Den enkelte familie vil kunne spare op mod 7000 kroner om året ved at mindske madspild.

* Mindre madspild er også godt for klimaet.

* Der er derfor både økonomiske og miljømæssige gevinster ved at reducere madspildet i hjemmet.

* Det kan du blandt andet gøre ved at lave en madplan og planlægge måltider ud fra, hvad der allerede er i dit køleskab.

Kilder: raadtilpenge.dk og Stop Spild af Mad.

/ritzau fokus/

I mange hjem udgør dagligvareindkøb en af de større udgiftsposter.

Hvis du også har tænkt over, hvor mange penge du bruger på mad, får du her et par enkle råd til, hvordan du kan få overblikket og tøjle dit madbudget.

Har du ikke allerede fået oprettet en særskilt madkonto i din bank, bør du starte med at gøre det.

Det nemmeste vil være, hvis du kan betale for dagligvarer med et betalingskort, der trækker penge fra den madkonto.

Sådan lyder rådet fra Betina Grimstrup, som er privatøkonomisk ekspert i Nordea.

- Det vil så variere, hvor mange penge man hver måned skal overføre til denne konto, siger hun.

Du kan starte med at overføre et gennemsnitligt forbrug til bankkontoen, og se, hvor langt pengene rækker. Det fortæller privatøkonom i PFA Camilla Schjølin Poulsen.

En gennemsnitlig husstand med to voksne og to børn brugte 5500 kroner om måneden på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer i 2022. Det viser den seneste forbrugsundersøgelse fra Danmarks Statistik.

- Priserne er siden steget, så nu er vi tættere på i hvert fald 6000 kroner, siger hun.

- Nogle familier bruger mindre, mens andre bruger mere. Men det beløb kan fungere som et pejlemærke for et nogenlunde fornuftigt madbudget.

Det gælder så først og fremmest om at finde ud af, om det overførte beløb på madkontoen rækker til hele måneden.

- På den måde kan man ret hurtigt finde ud af, om budgettet holder. Hvis pengene rækker til hele måneden, er det ikke sikkert, at det er nødvendigt at ændre på noget, siger Camilla Schjølin Poulsen.

Men er pengene derimod hurtigt brugt op, kan du overveje, om du skal skrue lidt ned for forbruget ved at jagte tilbud og undgå madspild.

- Flere banker har netbank med værktøjer, som kan identificere de indkøb, der er relateret til dagligvarer, såsom supermarkeder. Man kan prøve at tælle de seneste tre måneders indkøb sammen for at se, hvor mange penge man har brugt, siger Betina Grimstrup.

Hvis du ofte forkæler dig med for eksempel to go-kaffe, kan du med fordel prøve at regne på, hvad det koster dig om måneden.

- Viser det sig så, at man bruger 200 kroner om ugen bare på kaffe, kan det godt være, at det er et mønster, man skal overveje at ændre på, siger hun.

Du kan også prøve at udfordre dig selv for eksempel ved at begrænse, hvor meget aftensmaden må koste.

- Hjemme hos os prøvede vi i en periode at lave aftensmad til under 50 kroner for to voksne og to børn. Det var sjovt, men lad os bare sige, at der var en del dage med pasta, siger Betina Grimstrup.

Men hvis du for alvor vil have kontrol over dit madbudget, bliver det svært at komme udenom en ugentlig madplan, tilføjer hun.

Med en madplan kan du planlægge indkøb og sørge for at bruge nogle af de samme ingredienser med en kort holdbarhed, såsom mejeriprodukter, dagen efter.

- En anden fordel ved en indkøbsliste er, at det kan være nemmere at undgå impulskøb, siger hun.

- Hvis det er svært at komme i gang, kan man sagtens gøre brug af betalte apps med opskrifter eller måltidskasser i en periode, indtil man får sit eget system.

/ritzau fokus/