Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Spanien, 05/08/2025 - 13:18

Dansk drama får verdenspremiere på international filmfestival

"Vægtløs" får premiere på årets filmfestival i San Sebastián. Den er instrueret af debutanten Emilie Thalund.

Af: /ritzau/

Den kommende danske film "Vægtløs" får verdenspremiere på den prestigefyldte internationale filmfestival i San Sebastián til september.

Det offentliggør produktionsselskaberne Snowglobe og Scanbox Entertainment i en pressemeddelelse.

Filmen er den danske instruktør Emilie Thalunds debutfilm og får derfor premiere i filmfestivalens New Directors-konkurrenceprogram.

- At debutere på en så prestigefyldt festival er en drøm, der går i opfyldelse, og det har fra begyndelsen været vores ønske, at filmen også ville nå ud til et internationalt publikum, lyder det fra filmens instruktør, Emilie Thalund, i pressemeddelelsen.

"Vægtløs" bliver beskrevet som et drama om venskab, betagelse og grænser.

Den handler om den 15-årige Lea, der skal tilbringe sommeren på en sundhedskoloni, hvor hun bliver venner med den spontane og selvsikre Sasha, som hun både beundrer og spejler sig i. Mens Sasha søger opmærksomhed hos de lokale drenge, bliver Lea derimod betaget af den voksne pædagog Rune.

Filmens manuskript er skrevet af Marianne Lentz, der står bag "Den store stilhed" fra 2023 og "En flirt" fra 2019.

I hovedrollerne ses debutanten Marie Helweg Augustsen som Lea, mens Ella Paaske, der tidligere har medvirket i filmen "Fuld af kærlighed" fra 2024, spiller Sasha.

På rollelisten finder man også Joachim Fjelstrup, der var medvirkende i "Pigen med nålen", som var med i opløbet til en Oscar ved årets uddeling.

San Sebastián International Film Festival er én ud af de 15 A-festivaler på filmfestivalernes internationale rangliste. Af andre festivaler kan blandt andet nævnes Venedig, Cannes og Berlin.

Den 73. udgave af filmfestivalen finder sted i den nordspanske by San Sebastián fra 19. til 27. september.

"Vægtløs" har dansk biografpremiere 26. februar 2026.

/ritzau/

Los Angeles, 08/12/2025 - 16:13

Paramount byder på film- og seriegigant trods købsaftale med Netflix

Mario Tama/Ritzau Scanpix

Netflix meddelte fredag, at selskabet ville købe Warner Bros. Discovery. Nu kommer Paramount med overbud.

Paramount har tilbudt at købe produktions- og filmselskabet Warner Bros. Discovery, efter at streamingtjenesten Netflix fredag meddelte, at den havde indgået en købsaftale med Warner Bros. Discovery.

Det skriver det amerikanske medie CNN.

Warner Bros. Discovery omfatter blandt andet streamingtjenesten HBO Max, som er blandt Netflix' største konkurrenter.

Ifølge CNN har Paramount budt 30 dollar per aktie, mens Netflix op til weekenden bød 27,75 per aktie for at købe Warner Bros. Discovery.

Paramount, som både producerer film og tv-serier, er gået direkte til Warner Bros. Discoverys aktionærer med sit købstilbud.

Produktionsselskabet er klar til at betale kontant, lyder det fra Paramounts administrerende direktør, David Ellison.

- WBD's aktionærer har fortjent at få mulighed for at tage stilling til vores overlegne kontante tilbud om køb af alle deres aktier i hele selskabet, siger David Ellison i en udtalelse ifølge CNN.

Foruden HBO Max er flere tv-kanaler - herunder CNN - samt filmselskabet Warner Bros. en del af Warner Bros. Discovery.

Netflix bød kun på den del af selskabet, som omfatter film- og serieproduktion, og ikke CNN og andre amerikanske tv-stationer.

Det er uklart, om Paramounts købstilbud også kun er rettet mod den del af selskabet, der omfatter film- og serieproduktion.

Warner Bros. Discovery satte formelt sig selv til salg i oktober.

Det skete, efter at produktionsselskabet havde annonceret, at det skulle splittes op i to selvstændige selskaber.

Ét selskab, som var koncentreret omkring HBO Max og filmselskabet Warner Bros., og ét med navnet Discovery Global, som var bygget op omkring blandt andet CNN og andre tv-stationer.

Opdelingen af selskaberne er ikke sket endnu.

Uanset om det ender med at være Netflix eller Paramount, der køber Warner Bros. Discovery, skal købet godkendes af de amerikanske konkurrencemyndigheder og aktionærerne i Warner Bros. Discovery.

/ritzau/

Læs Mere >>

Los Angeles, 08/12/2025 - 16:10

Paramount byder på film- og seriegigant trods købsaftale med Netflix

Netflix meddelte fredag, at selskabet ville købe Warner Bros. Discovery. Nu kommer Paramount med overbud.

Paramount har tilbudt at købe produktions- og filmselskabet Warner Bros. Discovery, efter at streamingtjenesten Netflix fredag meddelte, at den havde indgået en købsaftale med Warner Bros. Discovery.

Det skriver det amerikanske medie CNN.

Warner Bros. Discovery omfatter blandt andet streamingtjenesten HBO Max, som er blandt Netflix' største konkurrenter.

Ifølge CNN har Paramount budt 30 dollar per aktie, mens Netflix op til weekenden bød 27,75 per aktie for at købe Warner Bros. Discovery.

Paramount, som både producerer film og tv-serier, er gået direkte til Warner Bros. Discoverys aktionærer med sit købstilbud.

Produktionsselskabet er klar til at betale kontant, lyder det fra Paramounts administrerende direktør, David Ellison.

- WBD's aktionærer har fortjent at få mulighed for at tage stilling til vores overlegne kontante tilbud om køb af alle deres aktier i hele selskabet, siger David Ellisson i en udtalelse ifølge CNN.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/12/2025 - 11:00

FAKTA: Tyg og smør dig til mindre tør mund

* Døjer man med mundtørhed, er man i større risiko for at få syreskader. Derfor skal man holde lidt igen med indtag af syreholdige drikke- og fødevarer. Det gælder eksempelvis citrusfrugter og sodavand.

* Er man glad for appelsinjuice - som indeholder syre - kan man dog godt drikke det og så skylle efter med vand bagefter.

* Det kan stimulere spytproduktionen at tygge på noget. Det kan være sprøde, vandholdige grøntsager som agurk, peberfrugt og icebergsalat.

* Sørg for at holde tænder og slimhinder fugtede. Man kan tage små mundfulde vand nogle gange i timen. Man kan også putte vand i en lille sprayflaske, for det virker faktisk bedre med en forstøver. Man kan også købe mundspray tilsat noget, der holder på fugten.

* Sukkerfri pastiller kan hjælpe med at sætte gang i spytproduktionen. De kan dog virke afførende, da der - selv om de er sukkerfri - er sukkeralkoholer i. Undgå sukkerfri bolsjer, som er meget syrlige.

* Til natten fungerer det typisk bedst at smøre med en fugtbevarende gelé på tungeryggen, ganen og kinderne. Man kan også smøre med vegetabilske olier som rapsolie, vindruekerneolie, kokosolie og olivenolie, hvis man kan lide bismagen.

* Drik ikke for meget kaffe - det vil sige over fem kopper - for så begynder det at have en vanddrivende effekt, og dehydrering kan også medføre nedsat spytproduktion. Te skal man heller ikke indtage for meget af, da det også har en vanddrivende effekt.

Kilde: Anne Marie Lynge Pedersen, som er professor på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 08/12/2025 - 11:00

FAKTA: Medicin kan give tør mund

Den hyppigste årsag til mundtørhed er bivirkninger af medicin. Omkring 1500 typer medicin kan have mundtørhed som bivirkning. Blandt de hyppigste er:

* Midler mod psykiske sygdomme.

* Stærke smertestillende midler (opioider).

* Nogle blodtrykssænkende midler.

* Vanddrivende medicin.

* Midler mod allergi.

* Astmamedicin.

* Cellegift (kemoterapi).

Kilde: Patienthåndbogen, som drives af stat, regioner og kommuner.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek