København, 15/01/2023 - 10:00
Er du på boligjagt? Så husk at undersøge ejendommens grænser
Når du er på boligjagt og vil købe fast ejendom, skal du undersøge, hvor den præcise ejendomsgrænse er, lyder anbefalingen fra landinspektør og købermægler.
Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus
Det går sløvt med bolighandlerne for tiden. Men det er ikke kun skidt, for det betyder også, at du typisk har bedre tid til at få undersøgt detaljer om en bolig, før du som køber slår til.
På den måde kan du i større grad undgå ubehagelige overraskelser, som du gerne vil kende til, før du underskriver en købsaftale.
Ejendommens grænser - også kaldet skelgrænsen - er noget af det, som du bør have fokus på, når du gerne vil købe en grund. Sådan lyder anbefalingen fra både en landinspektør og en købermægler.
For der er en risiko for, at ejendommens faktiske areal ikke stemmer overens med det registrerede.
- Man risikerer at købe en ejendom, hvor en del af ejendommens registrerede areal ligger på naboens grund, siger landinspektør Brian Bay Johansen fra firmaet LE34, der beskæftiger sig med fastlæggelse af skel.
- Køber man en ejendom uden at få påvist ejendomsgrænsen, og det efterfølgende viser sig, at naboen har vundet hævd på en del af den nyerhvervede ejendom, er der ikke noget at gøre.
Hævd er en brugs- og ejendomsret, der kan opnås af en person, der gennem længere tid uberettiget har brugt eller rådet over for eksempel en andens faste ejendom.
Brian Bay Johansen peger på, at det altid har været vigtigt at kende ejendomsgrænsen, men når det er sælgers marked, står der en ny køber klar, hvis man som køber begynder at stille krav. Sådan er det ikke i dag.
Han anbefaler derfor, at du får undersøgt skellet, da det ejendomsretlige skel kan have rykket sig over årene. Og du risikerer så at betale for jord, som du ikke ejer juridisk.
Og det er en reel bekymring, som køberne bør have fokus på, lyder det fra John Wulff, der rådgiver købere og er medstifter af Købersmægler. Men han vurderer, at problemet ikke er omfattende.
- Ofte er skellet markeret med cement- eller metalpæle, men de kan være overgroet. Derfor ser man også, at nogle leder efter skelmærker med en metaldetektor, siger han.
- Der er typisk fire pæle, og hvis man finder tre af dem, kan man ofte også finde den sidste med et matrikelkort, hvor afstanden mellem pælene vil fremgå.
Men det er ikke kun på grund af økonomi, at du skal sørge for at kende skellet, før du køber en ejendom.
For hvis ejendommen eksempelvis har høje træer, kan det være vigtigt for dig at vide, om det er dig eller naboen, der kan beslutte, om de skal fældes eller bevares.
- Den ene synes måske, at træerne er fantastiske og flotte, og den anden synes, at de tager alt lyset. Så er det pludselig afgørende, hvor grænserne går.
John Wulff peger på tre specifikke scenarier, hvor skellet kan få betydning, hvis du overvejer at købe eller allerede ejer fast ejendom.
- Det er i forbindelse med opførelse af bygninger, fældning af træer og så almindelige nabostridigheder.
Han anbefaler derfor også, at du altid orienterer dig om, hvad der er plantet på ejendommens ydre kanter, når du kigger på fast ejendom. Og det gælder også for sommerhuse.
Hvis du er i tvivl, skal du spørge mægleren, hvor grænserne går. Sørg for at få svaret på skrift, så du har den nødvendige dokumentation, hvis du skulle få brug for den senere.
/ritzau fokus/