Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/01/2023 - 10:00

Er du på boligjagt? Så husk at undersøge ejendommens grænser

Når du er på boligjagt og vil købe fast ejendom, skal du undersøge, hvor den præcise ejendomsgrænse er, lyder anbefalingen fra landinspektør og købermægler.

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Det går sløvt med bolighandlerne for tiden. Men det er ikke kun skidt, for det betyder også, at du typisk har bedre tid til at få undersøgt detaljer om en bolig, før du som køber slår til.

På den måde kan du i større grad undgå ubehagelige overraskelser, som du gerne vil kende til, før du underskriver en købsaftale.

Ejendommens grænser - også kaldet skelgrænsen - er noget af det, som du bør have fokus på, når du gerne vil købe en grund. Sådan lyder anbefalingen fra både en landinspektør og en købermægler.

For der er en risiko for, at ejendommens faktiske areal ikke stemmer overens med det registrerede.

- Man risikerer at købe en ejendom, hvor en del af ejendommens registrerede areal ligger på naboens grund, siger landinspektør Brian Bay Johansen fra firmaet LE34, der beskæftiger sig med fastlæggelse af skel.

- Køber man en ejendom uden at få påvist ejendomsgrænsen, og det efterfølgende viser sig, at naboen har vundet hævd på en del af den nyerhvervede ejendom, er der ikke noget at gøre.

Hævd er en brugs- og ejendomsret, der kan opnås af en person, der gennem længere tid uberettiget har brugt eller rådet over for eksempel en andens faste ejendom.

Brian Bay Johansen peger på, at det altid har været vigtigt at kende ejendomsgrænsen, men når det er sælgers marked, står der en ny køber klar, hvis man som køber begynder at stille krav. Sådan er det ikke i dag.

Han anbefaler derfor, at du får undersøgt skellet, da det ejendomsretlige skel kan have rykket sig over årene. Og du risikerer så at betale for jord, som du ikke ejer juridisk.

Og det er en reel bekymring, som køberne bør have fokus på, lyder det fra John Wulff, der rådgiver købere og er medstifter af Købersmægler. Men han vurderer, at problemet ikke er omfattende.

- Ofte er skellet markeret med cement- eller metalpæle, men de kan være overgroet. Derfor ser man også, at nogle leder efter skelmærker med en metaldetektor, siger han.

- Der er typisk fire pæle, og hvis man finder tre af dem, kan man ofte også finde den sidste med et matrikelkort, hvor afstanden mellem pælene vil fremgå.

Men det er ikke kun på grund af økonomi, at du skal sørge for at kende skellet, før du køber en ejendom.

For hvis ejendommen eksempelvis har høje træer, kan det være vigtigt for dig at vide, om det er dig eller naboen, der kan beslutte, om de skal fældes eller bevares.

- Den ene synes måske, at træerne er fantastiske og flotte, og den anden synes, at de tager alt lyset. Så er det pludselig afgørende, hvor grænserne går.

John Wulff peger på tre specifikke scenarier, hvor skellet kan få betydning, hvis du overvejer at købe eller allerede ejer fast ejendom.

- Det er i forbindelse med opførelse af bygninger, fældning af træer og så almindelige nabostridigheder.

Han anbefaler derfor også, at du altid orienterer dig om, hvad der er plantet på ejendommens ydre kanter, når du kigger på fast ejendom. Og det gælder også for sommerhuse.

Hvis du er i tvivl, skal du spørge mægleren, hvor grænserne går. Sørg for at få svaret på skrift, så du har den nødvendige dokumentation, hvis du skulle få brug for den senere.

/ritzau fokus/

København, 19/12/2025 - 14:17

Forfatter og forlag frifindes i injuriesag om Fejø-bog

Ligheder mellem bog og virkelighed var krænkende, men grundet ytringsfriheden frifindes forfatter og forlag.

Forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal er fredag blevet frifundet i en injuriesag anlagt af en restauratør fra Fejø i forbindelse med romanen "Insula".

Det oplyser Retten i Nykøbing Falster til Ritzau.

Restauratør Frank Strathe har sagsøgt forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal, i forbindelse med bogen der udkom i august sidste år.

I bogen optræder karakteren "Rolf". En usympatisk drukkenbolt, der både kører spritkørsel og fremsætter strafbare trusler.

De karaktertræk vil Frank Strathe ikke kendes ved, men fordi "Rolf" på en lang række andre punkter minder om virkelighedens Frank, så føler Strathe, at bogen krænker hans ære.

Og så langt har Frank Strathe fået ret af den dommer, som har vurderet sagen. Ifølge hende er der nemlig så mange lighedstegn mellem den fiktive Rolf og den virkelige Frank, at de omstridte beskrivelser af Rolf må anses som en krænkelse af Frank Strathes ære.

Strathes advokat, Christian F. Jensen, anser netop den del af dommen som en lille sejr.

- Der er især to elementer, som jeg ser som en oprejsning for Frank Strathe. For det første anerkender retten, at der er fremsat grove beskyldninger mod ham. For det andet siger retten, at der ikke var grundlag for at anse ytringerne for sande og for at fremsætte dem.

Men selv om retten i udgangspunktet anser straffelovens injurieparagraf for overtrådt, så bliver der alligevel ikke tale om nogen straf eller anden konsekvens for forlaget og forfatteren.

De er nemlig beskyttet af ytringsfrihedsbestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

- Man har foretaget en afvejning mellem retten til at ytre sig og retten til privatliv, og her har dommeren valgt at gå ind ad en anden dør, end vi har, lyder det fra Christian F. Jensen.

Netop den afvejning er af så principiel betydning, at Frank Strathe vil anke dommen til Østre Landsret.

Hos Gyldendal er der tilfredshed med dommen. Her lægger skønlitterær forlagschef Simon Pasternak især vægt på, at der er vide rammer for ytringsfriheden, når det kommer til fiktion.

- Det er en meget klar dom, som slår fast, at der skal være vide rammer for kunsten og dens ytringer. Dommen lægger til grund, at "Insula" ikke er et dokumentarisk værk, men et fiktionsværk, der, selv om det til en vis grad er inspireret af virkeligheden, skaber sit eget univers, siger Pasternak i en skriftlig kommentar sendt til Ritzau.

- Det er afgørende for litteraturen, at der er forskel på fiktive og dokumentariske værker, og at fiktioner godt kan tage afsæt i virkeligheden og diskutere samfundsrelevante emner, lyder det fra forlagschefen.

- Det er vigtigt, at vi har vide rammer for ytringsfriheden, og at litteraturen indgår i vores samtale om, hvad samfundet er og kunne være. Vi håber, at dommen betyder, at forfattere fortsat kan skrive frit uden frygt for at blive sagsøgt, siger Simon Pasternak.

Frank Strathe skal betale henholdsvis 25.000 kroner og 20.000 kroner til forfatteren og forlaget til at dække deres sagsomkostninger.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/12/2025 - 13:41

Forfatter og forlag frifindes i injuriesag om Fejø-bog

Restauratør fra Fejø følte sig forulempet af ligheden mellem ham og den usympatiske karakter "Rolf" i bog.

Forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal er fredag blevet frifundet i en injuriesag anlagt af en restauratør fra Fejø i forbindelse med romanen "Insula".

Det oplyser Retten i Nykøbing Falster til Ritzau.

Restauratør Frank Strathe har sagsøgt forfatteren Thomas Boberg og forlaget Gyldendal, i forbindelse med bogen der udkom i august sidste år.

Strathe mener, at "Rolf", en usympatisk karakter i bogen, har så mange lighedstræk med ham som virkelig person, at det udgør en retsstridig krænkelse.

Karakteren i bogen fremstilles dels som en, der kører spritkørsel, og dels fremsætter strafbare trusler, og det vil restauratøren ikke have siddende på sig.

Forfatteren og forlaget har under sagen forsvaret sig med, at der er tale om fiktion. Og selv om karakteren i bogen er inspireret af virkelighedens Frank Strathe, så er der ikke lighedstegn mellem de to.

Retten i Nykøbing Falster giver imidlertid Frank Strathe ret i, at de lighedstegn, der er mellem ham og "Rolf" i kombination med de opdigtede usympatiske egenskaber ved karakteren, var en krænkelse af Frank Strathes ære i straffelovmæssig forstand.

- Forfatteren og forlaget havde ikke grundlag for at anse udsagnene for sande eller for at fremsætte disse, lyder det i præmisserne for dommen, som retten har offentliggjort på sin hjemmeside.

Når det alligevel er endt med en frifindelse af forfatteren og forlaget, så skyldes det, at der er tale om en roman.

- Retten lagde endvidere vægt på formen og indholdet af romanen, og at en læser af bogen, der ikke havde kendskab til sagsøgeren (Frank Strathe, red.), ikke ville identificere bipersonen med sagsøgeren, lyder det i præmisserne.

Det er ytringsfrihedsbestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som gør, at retten ikke vil give restauratøren medhold.

Retten har foretaget en afvejning mellem den bestemmelse på den ene side og den beskyttelse af sin ære, som Frank Strathe forfægter gennem straffelovens injurieparagraf. Og her har retten vægtet menneskerettighedskonventionen tungest.

Frank Strathe skal betale henholdsvis 25.000 kroner og 20.000 kroner til forfatteren og forlaget til at dække deres sagsomkostninger.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek