Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Teheran, 10/06/2026 - 00:55

Irans udenrigsminister: Ingen angreb vil stå ubesvaret hen

USA angreb tirsdag aften Iran. Intet angreb vil stå ubesvaret hen, advarer Irans udenrigsminister kort efter.

Af: /ritzau/

Irans væbnede styrker vil ikke lade noget angreb stå ubesvaret hen.

Sådan lyder meldingen fra Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, tidligt natten til onsdag i et opslag på X, efter at USA sent tirsdag aften meddelte angreb mod landet.

- Vores slagkraftige væbnede styrker vil ikke lade nogen trussel eller noget angreb stå ubesvaret hen. Forlad vores region, hvis I ønsker at være i sikkerhed.

- Den Persiske Golfs historie rummer mange eksempler på den forfærdelige skæbne, der har ramt udefrakommende indtrængere, skriver han.

USA's militær indledte ifølge det amerikanske militærs centralkommando, U.S. Central Command, tirsdagens angreb mod Iran klokken 23.00 dansk tid.

Angrebet skete ifølge Centcom og USA's præsident, Donald Trump, som reaktion på, at en amerikansk militærhelikopter mandag blev skudt ned nær Hormuzstrædet.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek