Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 27/09/2023 - 08:23

Nøgleperson på den danske kunstscene Karsten Ohrt er død

Tidligere museumsdirektør for Statens Museum for Kunst Karsten Ohrt er død som 70-årig.

Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Den danske kunsthistoriker Karsten Ohrt, der blandt andet er kendt fra sin tid i toppen af Statens Museum for Kunst og som en nøgleperson i dansk kulturliv, er død efter længere tids sygdom.

Det skriver Jyllands-Posten.

Karsten Ohrt blev 70 år gammel.

Allerede som helt ung blev han optaget af kunstens verden.

I et interview med Kristeligt Dagblad sidste år fortalte han om sit første kunstsamarbejde, da han fik kunstneren Paul Cederdorff til at illustrere sine digte, da han gik på gymnasiet i Holstebro.

Selv om Karsten Ohrt indtil sit 70. år selv skrev sine egne sangtekster og melodier, blev det andres kunst, der drog kunsthistorikeren.

I sin 40 år lange karriere kom han omkring indtil flere bestyrelses- og topposter i kunstverdenen, hvorfor han også er blevet beskrevet som en af de mest indflydelsesrige personer i det danske kulturliv, skriver Jyllands-Posten.

Særligt er Karsten Ohrt kendt fra sin tid som direktør for Statens Museum for Kunst og senere direktionsformand for Ny Carlsbergfondet.

I sine seks år på Statens Museum for Kunst fik han sat skub i det gamle museum, skriver Kristeligt Dagblad. Blandt andet var han med til at ændre navnet til det kortere SMK.

Det lykkedes Karsten Ohrt at skaffe museet 250 millioner kroner til forskellige projekter, som han også blev hædret for i 2012, da SMK modtog Den Danske Museumspris for innovation under hans ledelse.

Derfra rykkede han over på den anden siden af bordet.

I stedet for at søge om penge, delte han dem ud på sin post som formand for Ny Carlsbergfondet, der hvert år deler et trecifret millionbeløb ud til det danske kulturliv.

Karsten Ohrt var også medlem af Det Kongelige Akademi for De Skønne Kunstnere, som i 1998 tildelte ham N.L. Høyen Medaljen, "den højeste udmærkelse, som kan tildeles en kunstnerisk formidler", skriver Politiken i sin nekrolog.

Karsten Ohrt efterlader sig sin hustru Jave Havshøj, en datter og to børnebørn. Hans anden datter gik bort i 2015.

/ritzau/

Los Angeles, 12/12/2025 - 23:40

Anmelder: Taylor Swift går ind i ny æra med dokumentarserie

Jennifer Gauthier/Reuters

De første to episoder af en ny dokumentarserie om Taylor Swifts turné "The Eras Tour" er landet fredag.

De første episoder af dokumentarserien "The End of an Era", der går bag om verdensstjernen Taylor Swifts yderst populære koncertturné "The Eras Tour", får flere rosende ord med på vejen hos udenlandske anmeldere.

Fredag er de to første ud af i alt seks episoder udkommet, og dem giver The Guardians anmelder fem ud af seks stjerner.

Hos London Evening Standard får episode et tre ud af fem stjerner. Anmelderen har lavet en anmeldelse til hver enkelt episode, og nummer to får tre ud af fem stjerner.

Dokumentarserien kommer ind på de tre koncerter, som skulle være spillet i Østrigs hovedstad, Wien. Koncerterne blev aflyst, efter at et planlagt angreb ved en af koncerterne i den østrigske hovedstad blev afværget.

Det samme gælder en episode, hvor tre piger blev dræbt af knivstik under et Taylor Swift-dansearrangement sidste år i Southport nord for Liverpool.

Ifølge The Guardians anmelder er musikeren i dokumentaren tydelig berørt efter at have mødt ofrenes familier.

- Det er umuligt ikke at føle hendes smerte og rædslen ved disse grusomheder, skriver The Guardians anmelder.

Selve mødet med familierne vises ikke i dokumentaren ifølge anmelderen.

Under "The Eras Tour", som fandt sted fra marts 2023 til december 2024, nåede Taylor Swift at afholde 149 koncerter fordelt over 51 byer på fem kontinenter.

Turnéen blev den mest indbringende turné i historien med billetindtægter for mere end to milliarder dollar. Det svarer til knap 13 milliarder kroner. Den kom ikke forbi Danmark.

London Evening Standards anmelder bemærker, at Taylor Swift "opdeler sit liv i kapitler, eller som hun nu kalder dem, æraer".

Med den nye dokumentarserie træder vi ind i en ny æra, hvor musikeren blandt andet er "sportshelt" og "propagandamaskine".

- The End of the Eras er indtil videre et perfekt stykke amerikansk propaganda. Swift er den modige, blonde, helt igennem amerikanske pige, der overvinder det uhyggelige, terrorramte Europa (...). Hun eksisterer i tjeneste for sine fans, for den bevægelse, hun har skabt, kræfter, der er større end hende selv, skriver anmelderen om episode et.

Mediet Variety giver ikke karakter, men fremhæver, at musikerens dansere virker "uhyggeligt ("freakishly", red.) afslappede".

- Og ikke på den der grin-af-chefens-vittigheder-for-kameraerne-måde, vi nogle gange ser i popdokumentarer, men som om de nyder livet fuldt ud som borgere i Republikken Swift, skriver anmelderen.

"The End of an Era" kan ses på streamingtjenesten Disney+. Der vil blive udgivet to afsnit om ugen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Los Angeles, 12/12/2025 - 23:27

Anmelder: Taylor Swift går ind i ny æra med dokumentarserie

Jennifer Gauthier/Reuters

De første to episoder af en ny dokumentarserie om Taylor Swifts turné "The Eras Tour" er landet fredag.

De første episoder af dokumentarserien "The End of an Era", der går bag om verdensstjernen Taylor Swifts yderst populære koncertturné "The Eras Tour", får flere rosende ord med på vejen hos udenlandske anmeldere.

Fredag er de to første ud af i alt seks episoder udkommet, og dem giver The Guardians anmelder fem ud af seks stjerner.

Samme karakter får episode to hos London Evening Standard. Anmelderen har lavet en anmeldelse til hver enkelt episode, og den første får en lidt lavere karakter, nemlig tre ud af seks stjerner.

Dokumentarserien kommer ind på de tre koncerter, som skulle være spillet i Østrigs hovedstad, Wien. Koncerterne blev aflyst, efter at et planlagt angreb ved en af koncerterne i den østrigske hovedstad blev afværget.

Det samme gælder en episode, hvor tre piger blev dræbt af knivstik under et Taylor Swift-dansearrangement sidste år i Southport nord for Liverpool.

Ifølge The Guardians anmelder er musikeren i dokumentaren tydelig berørt efter at have mødt ofrenes familier.

- Det er umuligt ikke at føle hendes smerte og rædslen ved disse grusomheder, skriver The Guardians anmelder.

Selve mødet med familierne vises ikke i dokumentaren ifølge anmelderen.

Under "The Eras Tour", som fandt sted fra marts 2023 til december 2024, nåede Taylor Swift at afholde 149 koncerter fordelt over 51 byer på fem kontinenter.

Turnéen blev den mest indbringende turné i historien med billetindtægter for mere end to milliarder dollar. Det svarer til knap 13 milliarder kroner. Den kom ikke forbi Danmark.

London Evening Standards anmelder bemærker, at Taylor Swift "opdeler sit liv i kapitler, eller som hun nu kalder dem, æraer".

Med den nye dokumentarserie træder vi ind i en ny æra, hvor musikeren blandt andet er "sportshelt" og "propagandamaskine".

- The End of the Eras er indtil videre et perfekt stykke amerikansk propaganda. Swift er den modige, blonde, helt igennem amerikanske pige, der overvinder det uhyggelige, terrorramte Europa (...). Hun eksisterer i tjeneste for sine fans, for den bevægelse, hun har skabt, kræfter, der er større end hende selv, skriver anmelderen om episode et.

Mediet Variety giver ikke karakter, men fremhæver, at musikerens dansere virker "uhyggeligt ("freakishly", red.) afslappede".

- Og ikke på den der grin-af-chefens-vittigheder-for-kameraerne-måde, vi nogle gange ser i popdokumentarer, men som om de nyder livet fuldt ud som borgere i Republikken Swift, skriver anmelderen.

"The End of an Era" kan ses på streamingtjenesten Disney+. Der vil blive udgivet to afsnit om ugen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 12/12/2025 - 08:00

FAKTA: Forskellige lertyper

* Der findes et væld af forskellige slags ler. Overordnet inddeles de i tre typer: lertøjsler, stentøjsler og porcelænsler.

* Dit valg er ler afhænger blandt andet af, hvor højt ovnen kan brænde.

* Smeltepunktet for lertøjsler er lavt, og det skal derfor ikke brændes ved så høje temperaturer som stentøjsler og porcelænsler, der begge har et højt smeltepunkt.

Kilde: cerama.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 12/12/2025 - 08:00

FAKTA: Hold fokus på processen

* Prøv at slippe dine egne forventninger til, hvordan det færdige resultat af din keramik skal se ud, og tillad dig selv at lege med leret, når du går i gang med at forme det.

* Lav måske en tegning forinden af, hvad du gerne vil lave, men brug den udelukkende som et startskud og ikke som et facit.

* Du kan også sagtens sætte hænderne i leret uden at have nogen som helst idé om, hvad du gerne vil lave. Prøv bare at lade hænderne prøve sig frem.

* Du kan altid klaske leret sammen og prøve igen, hvis du er utilfreds med det, du har formet.

* Men husk også, at kreationer i ler ofte ser håbløse ud helt op til den sidste finish. Nogle gange skal der ikke mere til end at lukke alle de små revner med tommelfingeren og køre en fugtig svamp hen over kanten på koppen, før den pludselig ser flot ud.

Kilde: Pi Bjørg, der er keramiker og forfatter til bogen "Keramik derhjemme - for alle".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek