Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Glasgow, 18/11/2025 - 22:50

Danmark smider VM-billet efter sene skotske mål

Fodboldlandsholdet tabte 2-4 i Skotland og skal nu spille VM-playoffkampe. Skotterne scorede to sene mål.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det danske fodboldlandshold skal igennem playoffkampe i marts, hvis det skal lykkes Danmark at deltage ved sommerens VM-slutrunde i Nordamerika.

Det er en kendsgerning, efter Danmark tirsdag aften smed en direkte VM-billet væk i tillægstiden på et bidende koldt Hampden Park, hvor Skotland vandt 4-2 og tog gruppesejren.

Kieran Tierney stod for det forløsende skotske 3-2 mål i det tredje tillægsminut, da han hamrede bolden ind bag Kasper Schmeichel på et langskud efter Morten Hjulmands kiksede clearing. I det ottende tillægsminut udbyggede Kenny McLean til 4-2 fra midten af banen.

Forud for den vilde afslutning var de medlevende tilskuere vidner til et højdramatisk opgør, hvor Skotland scorede på saksespark, men smed to føringer, mens Danmark fik både straffespark og rødt kort.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek