Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/05/2026 - 12:00

Troels Lund Poulsen inviterer alle partier til forhandlinger

Venstres formand har afløst Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger og forhandlingsleder.

Af: /ritzau/

De officielle regeringsforhandlinger med Troels Lund Poulsen i spidsen begynder mandag morgen, skriver han på Facebook. Alle partier inviteres.

- Alle Folketingets partier og de nordatlantiske medlemmer vil blive inviteret, skriver han.

Troels Lund Poulsen blev kongelig undersøger og dermed forhandlingsleder i forhold til at kunne danne en ny regering fredag aften.

Her afløste han Mette Frederiksen (S) i rollen, efter at Moderaterne valgte at pege på Venstres formand som kongelig undersøger i stedet for Mette Frederiksen.

Det skete efter flere ugers forhandlinger om en centrum-venstre-regering mellem de røde partier og Moderaterne.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek