Model, influencer, tv-vært og forfatter Cecilie Haugaard var aldrig blevet udsat for voldsom kritik på baggrund af bogen "Instagrim", hvis hendes mand, Christopher, havde befundet sig på dansk grund ved udgivelsen.

Det siger popstjernen selv i et nyt interview med Euroman.

- Jeg vil vove at påstå, at det aldrig var sket, hvis jeg var hjemme, siger han til magasinet og fortsætter:

- For så var hun ikke endt i "Deadline". Uanset hvor godt forberedt hun havde været, så var det der endt galt. Ingen af os er så naive, at vi ikke godt vidste, at der ville komme en form for virak, siger han til Euroman.

Christopher henviser her til et interview i DR-programmet "Deadline". Det var nemlig Cecilie Haugaards udtalelser i dette interview, der fik shitstormen til at blæse op.

Kritikken kredsede især om, at hun selv tjener penge på at bruge de sociale medier til at skabe det glansbillede, hun argumenterer for kan påvirke brugere af sociale medier negativt.

De kraftige reaktioner kom bag på Christopher, der på daværende tidspunkt befandt sig i udlandet på turné. Og det gjorde ondt at følge med på afstand, fortæller han til Euroman.

- At se sin elskede blive slagtet på den måde er langt værre end selv at blive slagtet. Og jeg kunne ikke sige noget. Det ville komme til at virke, som om at her kommer "Chris to the rescue", hvilket bare ville stille hende i en værre situation. Så jeg blev nødt til at holde min kæft, siger han til magasinet.

Cecilie Haugaards mål med bogen var at undersøge, hvordan man lykkedes med at forene et sundt liv med de sociale medier.

Det understregede Christopher også over for den fremmødte presse inden finalen i årets "X Factor", hvor han skulle optræde, men blev spurgt til shitstormen omkring sin hustru.

- Der vil altid være nogle, der giver dig et rap over næbet, hvis du stikker næsen så langt frem. Det har jeg også selv prøvet et par gange. Så jeg har været der for hende og mindet hende om, hvor fed en mission hun er på, lød det fra den 32-årige sanger.

- Det eneste, jeg kan sige er, at jeg synes, det er en megavigtig samtale. Jeg har brugt det meste af mit voksne liv på de sociale medier. Det er fedt, at hun har fået åbnet den dialog. Jeg er virkelig stolt af hende, og det er en sag, jeg kun kan bakke op om.

Selv svarede Cecilie Haugaard på kritikken i en video på Instagram. Her understregede hun, at hun har lært meget af den.

- Jeg forstår godt, hvis nogen af jer sidder derude og synes, at det er paradoksalt, at jeg som influencer sætter fokus på sociale medier, sagde hun blandt andet og uddybede:

- På den anden side, kan man måske også argumentere for, at jeg om nogen har et indgående kendskab til disse medier netop på grund af mit arbejde. Derfor har jeg haft et ønske om at undersøge det til bunds.

/ritzau/

Danseskoene er slidt op for Silas Holst. Den kendte Vild med dans- og musicalstjerne har besluttet at stoppe som professionel danser til næste år.

Det fortæller han i en pressemeddelelse.

- Jeg må erkende, at kroppen ikke er så ung, som den har været, og derfor føler jeg, at tiden er inde til at tage hul på en ny etape af min karriere, lyder det fra Silas Holst.

Inden det store farvel venter dog to store danseroller på de skrå brædder. Til efteråret spiller han hovedrollen i forestillingen "Saturday Night Fever - The Musical", og til foråret gælder det "Strictly Ballroom - The Musical".

Men når tæppet er gået for sidste gang på sidstnævnte, er det slut med dansebærende roller, understreger den 41-årige showman, der også er på vej med en ny bog, der får titlen "Tak for dansen" og udkommer til september.

- Om et år starter et nyt og spændende kapitel i min karriere. Herefter vil jeg fokusere på musicalroller, hvor sang og skuespil er i centrum - men måske der engang i mellem sniger sig et enkelt dansetrin ind, siger Silas Holst i pressemeddelelsen.

Meldingen om dansestoppet kommer, få måneder efter at han i et interview med Ritzau i februar åbnede en dør på klem for at vende tilbage til "Vild med dans".

- Jeg tror, at jeg ikke vil afvise det helt blankt længere. Der er noget i mig, der begynder at få idéer og tænke kreativt, hvad det format angår. Det plejer at være en meget god indikator om, at noget er sjovt, sagde han, da han blev spurgt ind til, om han overvejede at vende tilbage til programmet.

Silas Holst har danset, siden han var ganske lille og blev landskendt gennem TV 2-programmet "Vild med dans", som han har vundet tre gange.

Senest snuppede han i 2019 førstepladsen sammen med skuespiller Jakob Fauerby, der dermed blev det første par i verden af samme køn, der sikrede sig trofæet.

De senere år har Silas Holst haft kalenderen fyldt op af roller i alskens musicalopsætninger. Derudover holder han foredrag, skriver bøger og driver sin egen danseskole.

- Dansen har været udgangspunktet for hele min karriere, den har fyldt alt, og jeg har elsket at danse altid. Jeg har mange utroligt dejlige minder med dansen, både fra min medvirken i "Vild med dans" og på scenen i en lang række forestillinger, siger Silas Holst i pressemeddelelsen.

/ritzau/

* At du har bidraget til at nå organisationens mål.

* At du har påtaget dig mere ansvar.

* At du har fået nye arbejdsopgaver.

* At du har fået ledelsesansvar.

* At du har optimeret processer eller sparet virksomheden penge og ressourcer.

* At din løn ikke svarer til din markedsværdi.

Kilde: fagforeningen IDA.

/ritzau fokus/

Inden du sætter dig over for din chef og forlanger mere i løn, skal du lige tænke en ekstra gang over, hvad der kommer ud af din mund.

Her er fire sætninger, som sætter dig i en ugunstig forhandlingsposition.

1) "Jeg skal have 5000 mere om måneden, ellers går jeg".

Selv om trusler om at forlade forhandlingsbordet ofte høres i benhårde politiske forhandlinger, så er det en dårlig strategi på arbejdsmarkedet.

Det siger Jacob Plenaa Thorngreen, der er ekspert i ansættelsesret hos fagforeningen IDA og har stor erfaring i at rådgive omkring løn og lønforhandling.

- Rent forhandlingsteknisk er det en dårlig idé at stille et ultimatum. For du risikerer at blive taget på ordet, siger han.

- Og truslen er der, uden du behøver sige det. For du kan altid folde dine antenner ud og søge videre. Det ved en arbejdsgiver også, siger han.

2) "Jeg forestiller mig en lønforhøjelse på mellem 1500 og 3000 kroner".

Ligesom det ikke er en god idé at kravle op i et træ med urokkelige, ultimative krav, er det heller ikke smart at komme med et bredt lønforslag.

- Hvis man spiller ud med det, så starter forhandlingen fra 1500 og kører nedad derfra, siger Malene Rix, der er selvstændig forhandlingsrådgiver.

I stedet råder hun til at sige: "jeg ville blive virkelig glad for en lønforhøjelse på 3000 kroner. Hvad skal der til for, at jeg kan få det?".

Derfor anbefaler rådgiveren, at du giver din chef lov til at forhandle dig ned.

- Du kan måske have 1500 som smertegrænse, men man skal faktisk selv tro på, at de 3000 kroner er det rigtige, for ellers kan modparten høre, hvis tallet bare er fiktivt, siger hun.

3) "Jamen, sidste år lovede du, at …".

Prøv at holde det så sagligt som muligt, når du går ind til lønforhandlingen, og undgå at ryge i følelsernes vold.

- Skil følelser og forhandling ad, og gå faktuelt til værks, siger Jacob Plenaa Thorngreen, der dog anerkender, at en lønsamtale kan være ubehagelig at være i.

Skulle chefen ikke holde det, vedkommende lovede sidste år, bør du forholde dig nøgternt.

- Sig blandt andet, at "sidste år aftalte vi det og det, og det er du ikke klar på nu, kan jeg høre. Det er ærgerligt. Måske skal vi skrive ned, hvad vi bliver enige om nu?", råder Jacob Plenaa Thorngreen.

4) "Hvorfor får jeg ikke den samme lønforhøjelse som min kollega?".

Det kan virke uretfærdigt, hvis du finder ud af, at en kollega har fået en højere lønforhøjelse end dig. Men det skal du passe på med at bringe på banen, siger Malene Rix.

- Den bemærkning kan let føre til en opremsning af, hvorfor din kollega er bedre eller mere værd end dig, og den forurettede tone vil sandsynligvis irritere din modpart, siger hun.

Hun anbefaler, at du i stedet siger noget i retning af: "Hvilke kriterier uddeles der lønforhøjelser efter i denne omgang? Jeg vil gerne have et løft, så hvad skal der til, for at jeg kan få det?”

- Så kommer samtalen til at handle mere om objektive kriterier, og hvordan du lever op til dem allerede, og hvad du kan gøre for at komme derhen, siger hun.

/ritzau fokus/