Den anmelderroste film "Min evige sommer" er nomineret til Nordisk Råds Filmpris 2025.

Spillefilmen er oppe mod kandidater fra de andre nordiske lande, og for første gang nogensinde er det ikke kun seks lande, der dyster om prisen, men hele syv.

Færøerne har nemlig for første gang også indstillet en film til den fornemme pris, der er blevet uddelt årligt siden 2005.

"Min evige sommer" er kandidaten, der skal repræsentere Danmark ved den fornemme prisuddeling.

- "Min evige sommer" imponerer med en selvbeherskelse og menneskeforståelse, der vises i en fortælling, som nemt kunne være klaustrofobisk deprimerende. I stedet bæres den af en lethed i billederne og en ømhed for karaktererne, lyder det i juryens motivering.

Filmen er instruktør Sylvia Le Fanus debut på det store lærred, og man følger 15-årige Fannys sidste sommer med sin mor, der er syg af kræft.

Ifølge den danske jury, der står bag nomineringen, er spillefilmen udvalgt for sit "lyriske og stærkt rørende portræt" af en familie, der tilbringer sommeren i skyggen af både kærlighed og sorg.

- Filmen viser, at fiktion kan stille humanistiske spørgsmål, der er lige så vigtige som for eksempel de sociale eller politiske. Og samtidig komplekse og relaterbare, lyder det videre i motiveringen.

Filmen bygger på instruktørens egne oplevelser med tab og sorg.

Den danske jury består af Heidi Hilarius-Kalkau Philipsen, der er lektor ved Syddansk Universitet, filmredaktør for Soundvenue Jacob Ludvigsen og filmproduceren Emile Péronard.

Hvert land har en jury på tre medlemmer udnævnt af Nordisk Ministerråd.

De syv nationale juryer er fra Finland, Grønland, Færøerne, Island, Norge, Sverige og Danmark.

Den endelige modtager af Nordisk Råds Filmpris og præmien på 300.000 kroner offentliggøres 21. oktober, hvorefter prisen overrækkes 28. oktober i forbindelse med Nordisk Råds efterårssession, der afholdes i den svenske hovedstad, Stockholm.

Det er i år 21. gang, at den prestigefyldte pris uddeles. Otte gange tidligere er prisen gået til en dansk film. Senest i 2023, hvor "Viften" løb med sejren for næsen af resten af de nordiske lande.

/ritzau/

Når Jakob Kjeldbjerg siger: "Sæt i gang!" til den 26. sæson af "Robinson Ekspeditionen", bliver det til et velkendt ansigt.

Den 32-årige vurderingsspecialist Andreas Holm Jensen, der var blandt bejlerne i anden sæson af TV 2's datingprogram "Bachelorette", stiller til start.

Det afslører Viaplay i en pressemeddelelse, hvor hele castet bliver præsenteret.

Blandt deltagerne er også 26-årige Tanja fra Odense, 54-årige Henrik fra Herning og 36-årige Anders fra Kristiansand i Norge.

- I 41 uforudsigelige dage skal 20 udvalgte, modige overlevere kæmpe mod den ubarmhjertige hede, den barske natur og det vilde dyreliv i det sydlige Malaysia.

Selv om den kommende sæson er den 26. i rækken, forsikrer Viaplay, at "Robinson Ekspeditionen" er hårdere og mere brutal end nogensinde før.

- Jakob Kjeldbjerg stiller ekstreme krav fra dag ét og gør noget, han aldrig har gjort før: Deltagerne kæmper i par på dag ét, hvor de kastes direkte ud i en frygtindgydende udholdenhedskonkurrence, lyder det i pressemeddelelsen.

- Det makkerpar, der udstår smerten længst og dermed kæmper sig til sejren, skaber henholdsvis hold Nord og hold Syd. I år danner holdene grundlag for "Robinson Ekspeditionen" i meget længere tid, end deltagerne regner med.

Årets tema i "Robinson Ekspeditionen" er: "Overlev sammen - vind alene".

- Årets overlevere ved, at de skal finde deres plads i fællesskabet og vise, hvad de kan, når de får muligheden, lyder det videre fra Viaplay.

- Alligevel bliver alliancer brudt og venskaber knust. Det eneste, deltagerne kan vide sig sikre på, er: Kun én står tilbage til sidst - og vinder trofæet, den halve million kroner og titlen som Årets Robinson 2025.

Årets udgave af "Robinson Ekspeditionen" får premiere på TV3 og på Viaplay 1. september.

/ritzau/

* Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du er fysisk aktiv regelmæssigt - helst hver dag.

* Lidt fysisk aktivitet er bedre end ingen.

* Bevægelse af kroppen kræver hverken træningstøj eller medlemskab i et fitnesscenter. Det vigtigste er, at du kommer i gang med at bruge din krop.

* Hvert skridt tæller, og det er aldrig for sent at begynde.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Du behøver ikke at stræbe efter de velkendte 10.000 skridt om dagen for at gøre noget godt for dit helbred.

Et nyt studie viser, at færre skridt også har en positiv effekt. Ifølge studiet halveres risikoen for tidlig død allerede ved 7000 daglige skridt, samtidig med at risikoen for demens, depression og diabetes mindskes. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Forskerne bag det nye studie har gennemgået 57 tidligere studier, der omfatter 160.000 mennesker. Resultaterne er offentliggjort i det medicinske tidsskrift The Lancet Public Health.

Paddy Dempsey, der er medforfatter på studiet og medicinsk forsker ved det britiske University of Cambridge, siger til nyhedsbureauet AFP, at de største gevinster ses før 7000 skridt, og derefter har fordelene en tendens til at flade ud.

Ifølge mediet stammer målet om at gå 10.000 skridt angiveligt fra en japansk reklame for en skridttæller fra 1960'erne.

Siden har videnskaben påvist, at der er flere helbredsmæssige fordele ved at tage tusindvis af skridt hver dag.

Men det vigtigste er faktisk, at du får bevæget dig på en måde, du kan overskue. Sådan lyder den overordnede anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, og den støttes også af Anders Vedel, som er konsulent i Danmarks Idrætsforbund.

- I vores optik er al bevægelse god bevægelse, for det er bedre at bevæge sig lidt end slet ikke at bevæge sig, siger han.

- Som udgangspunkt går vi altså ikke så meget op i, om man går 7000 eller 10.000 skridt om dagen. Bare man får dyrket noget idræt eller motion, som man kan overkomme, og som giver en positiv oplevelse.

Han peger på, at gang er en rigtig god fysisk aktivitet, fordi de fleste kan være med.

Du kan både gå alene og sammen med andre lige uden for din dør, og det kræver ikke udstyr at komme i gang.

- Men man gør sig selv en tjeneste ved at gå i sko, der sidder godt og giver god støtte, siger Anders Vedel og uddyber:

- Det behøver ikke være vandre- eller løbesko. Man kan sagtens begynde med de sko, man allerede har. Det vigtigste er at komme ud.

Anders Vedel anbefaler, at du lægger forsigtigt ud og ikke sætter ambitionsniveauet for højt.

For det er vigtigt, at den fysiske aktivitet er en god oplevelse.

- Begynd ikke med en gåtur på 20 kilometer, for så risikerer man hurtigt at køre træt i det og måske aldrig komme af sted igen, siger han.

Hvis du gerne vil tage flere skridt i løbet af dagen, kan det hjælpe at sætte struktur og rammer for din bevægelse.

For eksempel kan en gå-makker give struktur og være en stor hjælp, fordi man motiverer og forpligter hinanden til at komme af sted og bevæge sig.

- Vi ved også, at idræt i foreningsfællesskaber forpligter og fastholder, siger Anders Vedel.

Men i virkeligheden kan man tænke bevægelse ind mange andre steder - også på arbejdet.

- Arbejdspladser kan gøre en forskel ved for eksempel at lægge et møde som en walk and talk, siger han. Det er især en mulighed, hvis mødet ikke kræver en computer.

Det kan også være, du har lyst til at bruge en pause på at gå en lille tur og få lidt frisk luft.

/ritzau fokus/