Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/04/2025 - 16:11

Eks-chefredaktør er utilfreds med bødestraf og vil anke

Adam Dyrvig Tatt har søgt om tilladelse til at anke bødestraf for sin opførsel op til og under anholdelse.

Af: /ritzau/

Det sidste punktum er måske ikke sat i en sag om en meget omtalt anholdelse af den daværende chefredaktør Adam Dyrvig Tatt nær Christiania i september 2023.

Den bødestraf på 7000 kroner, som han blev idømt af Københavns Byret tidligere på måneden, vil han anke.

Det bekræfter hans advokat, Mads Kruse.

Når bøden ikke er større, har man ikke krav på at få prøvet sin sag i to instanser - altså både by- og landsret. Det kræver en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, hvilket de har søgt om.

Adspurgt om, hvad der er særligt ved denne sag, siden den ifølge Dyrvig Tatt og Kruse bør indbringes for landsretten, lyder svaret:

- Sagen har skabt en hel del berettiget mediedebat om blandt andet politiets magtbeføjelser, og der er noget om proportionalitetsbetragtninger.

- Og så er vi uenige i bevisresultatet i sagens forhold et om, at han skulle have cyklet og talt i telefon, hvilket anstifter hele episoden. Det vil vi gerne have landsrettens vurdering af, siger Mads Kruse.

Adam Dyrvig Tatt havde været på arbejde som chefredaktør på mediet Danwatch, da han cirka klokken 16.15 blev stoppet på Prinsessegade ved Christiania i København.

Han cyklede og var på vej for at hente sine børn. I ørerne havde han trådløse høretelefoner, og han havde netop afsluttet et opkald, da han blev stoppet, har han forklaret.

Telefonen holdt han i hånden på styret, fortalte han, da sagen var for Københavns Byret. Derfor mener han ikke, at han overtrådte reglerne om, at man ikke må bruge sin håndholdte telefon under kørslen.

En motorcykelbetjent standsede ham og sigtede ham, og situationen eskalerede.

Dyrvig Tatt blev bedt om at oplyse sit navn og fødselsdato og sagde, at det ville han gerne, men han ville have at vide, hvad han havde gjort. Efter en kort udveksling blev han anholdt for ikke at ville oplyse navn og fødselsdato.

Tre andre betjente kom til, og chefredaktøren blev lagt ned. Undervejs fik han sprøjtet peberspray på sig.

En betjent forklarede i retten, at Dyrvig Tatt spændte op i armene, da han skulle lægges i håndjern.

Byretten dømte ham for at modsætte sig anholdelsen, ikke at opgive sit navn, at have brugt sin telefon, mens han cyklede, og at have kaldt en betjent for "din fucking nar".

Det er uvist, hvornår Procesbevillingsnævnet kan give svar på ansøgningen.

/ritzau/

Nuuk, 30/04/2025 - 15:14

Kong Frederik lærer om grønlandsk jagt og får rypesnaps

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Under besøg på universitet lærte kong Frederik mere om nystartet biologiuddannelse om Grønlands natur.

Der var onsdag uddannelse om jagt, sæler og megen anden grønlandsk natur på programmet, da kong Frederik indledte andendagen af sit besøg i Nuuk.

På Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, var kongen og den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, forbi den nystartede uddannelse SILA.

Det er en særlig biologiuddannelse tilpasset grønlandske forhold.

- Tak for en dejlig dag, sagde kong Frederik til Jens-Frederik Nielsen på vej ind til universitetet med henvisning til dagen inden, der bød på blandt andet fjordsejlads og fjeldtur.

Inde på universitetet talte kongen, regeringslederen og andre med både undervisere og de studerende.

Der var kaffe, frugt og en "uformel" snak, fortæller Aviaja Lyberth Hauptmann, som er afdelingsleder på SILA.

Derudover fik kongen en særlig gave, for flere af de studerende havde været på rypejagt.

- En del af den her uddannelse er, at man lærer at gå på jagt og lærer om den mad og ressourcer, der er i vores natur, og de studerende havde lavet en lille nøglering med en rypefod til kongen, siger Hauptmann.

- En af vores studerende, som er en ihærdig rypejæger og har skudt over 600 ryper i år, havde også lavet en lille snaps med rypekro i, fortsætter afdelingslederen.

Aviaja Lyberth Hauptmann oplevede generelt en konge med en stor interesse i Grønland.

- Kongen stiller meget relevante, nærværende spørgsmål og kender også familiemedlemmer til de studerende, siger hun og understreger, at man mærker hans forbindelse til Grønland:

- Det mærkes meget, meget tydeligt, og det er der slet ikke nogen, der kan være i tvivl om, når man ser kongen her eller på billeder, siger hun.

Besøget onsdag fortsætter med frokost hos formanden for Grønlands parlament, Inatsisartut, Kim Kielsen.

Efter frokost med parlamentsformanden besøger kongen Grønlands Maritime Center, hvor forstander Bent Olesen introducerer centerets arbejde med uddannelse og maritim udvikling i Grønland.

/ritzau/

Læs Mere >>

Nuuk, 30/04/2025 - 14:03

Kong Frederik lærer om grønlandsk jagt og får rypesnaps

Under besøg på universitet lærte kong Frederik mere om nystartet biologiuddannelse om Grønlands natur.

Der var onsdag uddannelse om jagt, sæler og megen anden grønlandsk natur på programmet, da kong Frederik indledte andendagen af sit besøg i Nuuk.

På Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, var kongen og den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, forbi den nystartede uddannelse SILA.

Det er en særlig biologiuddannelse tilpasset grønlandske forhold.

- Tak for en dejlig dag, sagde kong Frederik til Jens-Frederik Nielsen på vej ind til universitetet med henvisning til dagen inden, der bød på blandt andet fjordsejlads og fjeldtur.

Inde på universitetet talte kongen, regeringslederen og andre med både undervisere og de studerende.

Der var kaffe, frugt og en "uformel" snak, fortæller Aviaja Lyberth Hauptmann, som er afdelingsleder på SILA.

Derudover fik kongen en særlig gave, for flere af de studerende havde været på rypejagt.

- En del af den her uddannelse er, at man lærer at gå på jagt og lærer om den mad og ressourcer, der er i vores natur, og de studerende havde lavet en lille nøglering med en rypefod til kongen, siger Hauptmann.

- En af vores studerende, som er en ihærdig rypejæger og har skudt over 600 ryper i år, havde også lavet en lille snaps med rypekrog i, fortsætter afdelingslederen.

Aviaja Lyberth Hauptmann oplevede generelt en konge med en stor interesse i Grønland.

- Kongen stiller meget relevante, nærværende spørgsmål og kender også familiemedlemmer til de studerende, siger hun og understreger, at man mærker hans forbindelse til Grønland:

- Det mærkes meget, meget tydeligt, og det er der slet ikke nogen, der kan være i tvivl om, når man ser kongen her eller på billeder, siger hun.

Besøget onsdag fortsætter med frokost hos formanden for Grønlands parlament, Inatsisartut, Kim Kielsen.

Efter frokost med parlamentsformanden besøger kongen Grønlands Maritime Center, hvor forstander Bent Olesen introducerer centerets arbejde med uddannelse og maritim udvikling i Grønland.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 30/04/2025 - 10:00

FAKTA: Forbered sætninger til dig selv

* Når du kaster dig ud i at omlægge dine madmønstre, er det godt at være sød og nænsom ved dig selv, for det er en krævende proces.

* Det kan være en hjælp at have nogle sætninger parat, når det trækker tænder ud.

* Det kan for eksempel være: "Det er faktisk svært for mig det her, fordi jeg før har haft et meget sort-hvidt spisemønster, hvor jeg prøvede at udelukke en masse ting. Men jeg gør det bedste, jeg kan, og jeg tager en dag ad gangen".

* Sætningerne kan fungere som modtanker til nogle af de tanker, der automatisk melder sig, som "hvis ikke jeg kontrollerer det fuldstændigt fra den ene dag til den anden, så er det ikke for mig", eller "så er jeg bare en med svag rygrad".

* Brug modtankerne til at give sig selv det skulderklap, der skal til i starten.

Kilde: Marie Steenberger, som er uddannet i human ernæring, forfatter til en række sundhedsbøger samt ejer af og direktør for Madmentoruddannelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 30/04/2025 - 10:00

Kvæl din sukkertrang ved at fylde skabet med chokolade

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Omprogrammer din hjerne, så den ikke hungrer efter sukker, men forstår, at det er så tilgængeligt, at det nærmest er kedeligt.

Der er forskellige skoler, når det kommer til sukrede sager. Der er dem, der altid har skuffen fyldt med lidt af hvert til den søde tand. Og dem, der sværger til ikke at have det i huset.

Hvis du hører til dem, der ikke kan have søde sager derhjemme uden at tænke på dem nonstop - indtil du har fortæret dem - så er det måske værd at skele til en metode, der florerer på de sociale medier under navnet "5 blocks of chocolate".

Den går ud på, at du altid har fem plader chokolade i skabet. Du må gerne spise af dem, men så snart en er spist, skal den erstattes. Teorien er, at hvis din hjerne vænner sig til, at der er overflod, stopper du med tiden med at hungre efter den.

Og den tese er faktisk ikke så dum, vurderer Marie Steenberger, som er uddannet i human ernæring, forfatter til en række sundhedsbøger samt ejer af og direktør for Madmentoruddannelsen, der beskæftiger sig med spisemønstre og de psykologiske processer bag.

- Jeg bruger selv det greb til folk, der har en enten-eller tilgang til for eksempel chokolade eller andet, de prøver at udelukke fra deres kost - og så er det det eneste, de har lyst til, når overskuddet halter. Så bliver det rigtig svært at styre, fordi de ikke har lært at få et moderat forhold til det.

- Så det kan være en måde at lære sig selv, at der altid er chokolade, og man må altid godt spise det. Så kan man få adgang til tanker om, hvorvidt det overhovedet er noget, man har lyst til, eller det nærmere har været en tvangshandling: "Hvis jeg ikke må få det, så skal jeg have det", siger hun.

Det er dog ikke sådan, at i samme øjeblik, du propper skabe og skuffer med chokolade, vil din sukkertrang fordufte.

Til at starte med vil du nok føle dig som et barn i en slikbutik.

- Når det er tilgængeligt, så bliver det også meget tillokkende. Så man skal give det noget tid, hvor man lærer sin hjerne, kroppen og følelserne, at det er ude i skuffen, og det er ikke så farligt. Jeg må få det igen i morgen, for det er her hele tiden, siger Marie Steenberger.

- Så begynder sindet og tvangsadfærden at lægge sig lidt. Det er en tilvænningsperiode på en, to, tre uger, siger hun og bemærker, at det for mange vil være en skræmmende periode, hvor de får lyst til at lægge metoden på hylden igen.

Men prøv at holde ved i omkring tre uger for at se, om det er noget, der kan fungere for dig.

Det gælder om at droppe det sort-hvide syn og i stedet få øje på de små succeser. Man kan rose sig selv for, at man kun spiste fire stykker chokolade, når man kunne have spist en hel plade, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek

Privatliv