Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Odense, 15/12/2022 - 08:58

Rock Nalle er død - 79 år gammel

Rock Nalle er gået bort efter længere tids sygdom. Det oplyser musikerens booking- og managementbureau.

Bent Midstrup/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Efter længere tids sygdom er musikeren Rock Nalle sovet stille ind i sit hjem i Odense.

Det oplyser hans booking- og managementbureau, We Do Music, i en erklæring delt på Facebook.

- Det er med stor sorg, at vi kan meddele, at Rock Nalle alias Roland Lyhr Sørensen er død, skriver We Do Music.

- Han blev 79 år og efterlader sig to børn, venner, kolleger, familie og en imponerende karriere.

Rock Nalle har været en del af den danske musikscene siden 60'erne og begyndte i bandet The Teddy Bears.

Sammen med sin barndomsven Johnny Reimer udgav duoen en dansk version af Wilson Picketts "In The Midnight Hour", som blev Rock Nalles store gennembrud.

I midten af 1970'erne indledte Rock Nalle et samarbejde med pladeproducenten og sangeren Gustav Winckler og hans søn Michael Winckler.

Med tekster af Torben Eschen blev der lavet danske udgaver af sange som "La Bamba" af Ritchie Valens, Creedence Clearwater Revivals "Cotton Fields" og Little Richards "Good Golly Miss Molly", som på dansk blev til "Go'e gamle fru Olsen".

Efter en årrække med personlige problemer og stofmisbrug gjorde Rock Nalle comeback i 1996.

Det er blevet til over 1000 koncerter i forskellige konstellationer - blandt andet i Nalle & The New Big Sound, Nalle and his Crazy Ivans og ikke mindst med duoen Nalle & Møller, som er blevet hædret med flere statuetter ved Danish Music Awards.

Siden 2019 har Rock Nalle turneret med Michelle Birkballe & Band som special guest, oplyser We Do Music.

Begravelsen afholdes for de nærmeste venner, kolleger og familie senere i december.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek