Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Bruxelles, 15/12/2025 - 12:46

EU's udenrigschef: Forhandling om lån til Ukraine er blevet vanskeligere

EU-landenes ledere vil ikke forlade topmøde uden en afklaring på finansiering til Ukraine, siger Kaja Kallas.

Virginia Mayo/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det har vist sig sværere end først antaget for EU-landene at nå til enighed om et erstatningslån til Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

Og med få dage til, at EU-landenes stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Bruxelles er forhandlingerne blevet vanskeligere.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas. Udmeldingen kommer på vej ind til udenrigsministres mødes i Bruxelles mandag.

- Den mest troværdige mulighed er erstatningslånet, og det er det, vi arbejder på.

- Vi er ikke i mål endnu, og det bliver stadig sværere, men vi arbejder på det, siger Kaja Kallas.

Belgien - hvor hovedparten af midlerne er indefrosset - har endnu ikke opgivet sin modstand.

Fredag fik Belgien uventet opbakning fra Italien, der sammen med Bulgarien og Malta skrev et fælles brev, hvor de udtrykte støtte til Ukraine, men bekymring for risici forbundet med lånet fra de indefrosne russiske midler.

Beslutningen kan i sidste ende træffes med kvalificeret flertal.

Men det kan hurtigt ligne et EU-overgreb på Belgien, hvis et flertal mod Belgiens vilje kræver pengene udleveret fra landet, der rummer EU-institutionerne.

Hovedparten af pengene - 140 milliarder euro - er nemlig indefrosset i værdipapirdepotet Euroclear i Belgien.

Derfor arbejder diplomaterne nu på højtryk for at give Belgien alle de ønskede garantier for, at landet ikke vil hænge på regningen, hvis Ukraine ikke kan betale lånet tilbage til Rusland efter krigen.

- Uden Belgien vil det være svært. For de har hovedparten af midlerne. Det er vigtigt, at de er om bord, siger Kaja Kallas.

Planen er, at Rusland som del af en fredsaftale skal betale erstatning til Ukraine. Ukraine skal derefter betale "lånet" fra de russiske midler tilbage med Ruslands egne penge.

Det er dog uvist, om Rusland vil gå med til at betale erstatning i en fredsaftale, der måske bliver forhandlet på plads af USA's præsident, Donald Trump.

Derfor kan Belgien og de øvrige EU-landes skatteydere i sidste ende havne med regningen.

Belgien kræver blandt andet skriftlige garantier fra de øvrige EU-lande og tilstrækkelig med likviditet, hvis lånet pludselig skal betales tilbage.

Kaja Kallas understreger dog, at der ikke er nogen mulighed for at undlade at finde penge til Ukraine.

Ifølge en EU-diplomat står Ukraine over for et "økonomisk kollaps", hvis ikke der kommer nye midler ved udgangen af første kvartal næste år.

- Vi har forskellige muligheder på bordet. Og de vil blive diskuteret på topmødet på torsdag.

- Vi vil ikke forlade mødet, for der er en afklaring på finansieringen af Ukraine, siger Kaja Kallas.

De andre løsninger er blandt andet et fælles lån på 45 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet.

Det ventes Ungarn dog at blokere, så reelt "flyver de andre løsninger ikke", siger Kaja Kallas.

- Det er to år siden, jeg foreslog, at vi brugte euroobligationer til at finansiere Ukraine. Men det kræver enstemmighed, og vi har ikke alle lande ombord.

- Et erstatningslån kan besluttes med kvalificeret flertal, og det tages ikke fra skatteydernes penge. Samtidig sender det et signal til Rusland om, at de skal betale for den skade, de har forvoldt, siger Kaja Kallas.

/ritzau/

København, 15/12/2025 - 15:35

Tømmermændsplaget vært udskiftes på P3-program

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Jasper Ritz vender ikke tilbage som vært på P3-programmet "Benægt, benægt, benægt". Mads Læbel er ny vært.

Jasper Ritz har ikke ønsket at vende tilbage som vært på P3-programmet "Benægt, benægt, benægt".

Det oplyser DR i en skriftlig besked til Ritzau.

Jasper Ritz måtte afbryde et program 18. oktober efter ti minutters udsendelse som følge af tømmermænd.

Mads Læbel har været vært, mens Jasper Ritz har holdt en pause fra programmet. DR oplyser, at Mads Læbel fortsætter som vært på programmet.

Selv om Jasper Ritz ikke har ønsket at fortsætte i værtsrollen, så forbliver han stadig en del af P3-programmet.

- Han har sagt ja til at være med til at udvikle programmet, så det når ud til endnu flere lyttere, oplyser Susanne Sundstrøm, der er afdelingsleder for P3 Radio, til Ritzau.

Jasper Ritz undskyldte for hændelsen i et opslag på Instagram i oktober.

- Det er skamfuldt og pinligt, at tømmermænd tog sejren, og jeg skal på mest ydmyge måde muligt undskylde til alle mine kollegaer og ikke mindst mine højt elskede lyttere af programmet, fortalte han dengang.

Mads Læbel har tidligere været vært på P3-programmet "Jydekrogen". Han har også flere gange siddet bag mikrofonen på programmet "Weekendmorgen" på P3.

P3-programmet "Benægt, benægt, benægt" er et underholdningsprogram, hvor lyttere kan ringe ind og gå til bekendelse, hvis man har dummet sig eller gjort noget, man fortryder, lyder det i en programbeskrivelse.

"Jasper er vært, og han har helt sikkert gjort noget dummere end dig" stod der i programteksten til P3-programmet i oktober.

Værten havde dagen forinden den tømmermændsplagede udsendelse været til P3 Guld.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 14:57

Tømmermændsplaget vært udskiftes på P3-program

Jasper Ritz vender ikke tilbage som vært på P3-programmet "Benægt, benægt, benægt". Mads Læbel er ny vært.

Jasper Ritz har ikke ønsket at vende tilbage som vært på P3-programmet "Benægt, benægt, benægt".

Det oplyser DR i en skriftlig besked til Ritzau.

Jasper Ritz måtte afbryde et program 18. oktober efter ti minutters udsendelse som følge af tømmermænd.

Mads Læbel har været vært, mens Jasper Ritz har holdt en pause fra programmet. DR oplyser, at Mads Læbel fortsætter som vært på programmet.

Selv om Jasper Ritz ikke har ønsket at fortsætte i værtsrollen, så forbliver han stadig en del af P3-programmet.

- Han har sagt ja til at være med til at udvikle programmet, så det når ud til endnu flere lyttere, oplyser Susanne Sundstrøm, der er afdelingsleder for P3 Radio, til Ritzau.

Jasper Ritz undskyldte for hændelsen i et opslag på Instagram i oktober.

- Det er skamfuldt og pinligt, at tømmermænd tog sejren, og jeg skal på mest ydmyge måde muligt undskylde til alle mine kollegaer og ikke mindst mine højt elskede lyttere af programmet, fortalte han dengang.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 11:00

FAKTA: Overvej alternativer til deltid

* Måske er deltid ikke en mulighed på din arbejdsplads eller i forhold til din privatøkonomi. Der er dog stadig flere muligheder for at få følelsen af mere tid i hverdagen.

* Undersøg muligheden for hjemmearbejdsdage. Måske er det muligt at få nogle faste dage på hjemmekontoret. Dermed kan du spare transporttiden. 

* Undersøg muligheden for at forhandle dig til mere ferie. De kan eventuelt spredes ud som fridage hen over året. 

* For nogle er det en mulighed at lægge nogle arbejdstimer om aftenen for dermed at frigøre noget tid, mens børnene er vågne. Det kan dog også være et pres, at computeren skal klappes op igen efter putning af ungerne. 

Kilde: Lotte Bidstrup, som er selvstændig med firmaet Pengecoachen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 11:00

FAKTA: Så mange er heltids- og deltidsansatte

* Der er flere mænd end kvinder, der har en fuldtidsansættelse. Omvendt er antallet af deltidsansatte højere blandt kvinder. 

* I 2024 lød antallet af fuldtidsansatte på 1.266.000 mænd og 880.000 kvinder.

* Antallet af deltidsansatte samme år var 261.000 mænd og 516.000 kvinder.

Kilde: Danmarks Statistik.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek