Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/03/2025 - 11:00

Dræbersneglene vågner: Kickstart kampen nu

Forårets lune vejr får babydræbersnegle til at stikke følehornene frem ude i haven, og du kan derfor med fordel skyde gang i bekæmpelsen allerede nu.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Det er ikke kun yndige krokus og erantis, der titter frem under forårssolens stråler i haven.

Nu kan du ifølge Haveselskabet også støde på bittesmå dræbersnegle, der er klar til at fylde maverne efter en lang vinter.

- Babysneglene er omkring en centimeter lange, og de er kendetegnet ved at være nærmest rødbrunstribede, fortæller Louise Møller, der er fagredaktør hos den almennyttige forening.

Du kan gøre dig selv en stor tjeneste ved at gå på jagt efter de slimede ædedolke, så snart du ser dem.

- Det er rigtig godt givet ud med en tidlig indsats. Bekæmper vi dræbersneglene, inden de bliver kønsmodne, begrænser vi, hvor mange der formerer sig senere på året, fastslår fagredaktøren.

Bekæmpelsen kan foregå på forskellige måder. Måske samler du sneglene i en spand og hælder kogende vand over. Måske har du altid en saks i baglommen, som du klipper dræbersneglene over med én efter én.

Du kan også hugge dem over med en spade. Det afgørende er, at du sørger for, at de dør hurtigt.

Som supplement kan du overveje at sprede såkaldte sneglekorn, som er et giftmiddel, der er godkendt til økologisk havebrug.

- Jeg anbefaler, at man spreder dem dér, hvor sneglene typisk vil være. Det kan være omkring kompostbunken eller i de dele af haven, hvor der er mange forårsløg, der blomstrer lige nu, og som sneglene godt kan lide at spise, siger Louise Møller.

2024 bød på overvældende mange dræbersnegle rundt om i landets haver. Om det gentager sig i år, er svært at spå om.

Det kommer nemlig meget an på vejret, fortæller Stine Slotsbo, der er seniorforsker inden for økofysiologi og økotoksikologi på Aarhus Universitet og har skrevet ph.d. om dræbersnegle.

- Får vi en lang periode med tørke, begrænser det antallet af snegle. Hvorimod et fugtigt og lunt forår kan føre til, at de mange snegle, der har klaret vinteren, vokser sig store og generer os til sommer, siger Stine Slotsbo.

Vejret afgør også, hvornår dræbersneglene bliver kønsmodne. De har nemlig brug for en længere periode med lune temperaturer for at udvikle sig. De første parringer ses derfor ofte i maj og juni.

Stine Slotsbo understreger, at dræbersneglene er kommet for at blive, og de er derfor umulige at komme helt til livs - også selv om du er tidligt ude med bekæmpelsen.

- Sidste sommer var det tæt på håbløst, og de år vil komme, men i de fleste almindelige år kan det godt lade sig gøre at holde dem nede. Det kræver dog en indsats, lyder det fra forskeren.

Det drilske ved dræbersneglen er, at den er vældig robust og har få naturlige fjender. Pindsvin spiser dem kun, når de er ganske små. Det samme gælder for tudser, frøer og løbebiller.

Stine Slotsbo anbefaler, at du gør din have mere attraktiv for de naturlige fjender, så de kan hjælpe dig med at jage dræbersneglene. Du kan dog bare ikke være sikker på, at det alene løser problemet.

- Det er et tveægget sværd. En mere naturlig have rummer tit mange flere gemmesteder, hvor sneglene kan putte sig. Hvis du omvendt rydder haven helt, er det dårligt for biodiversiteten, siger Stine Slotsbo.

/ritzau fokus/

København, 17/04/2025 - 12:31

Forfatter hædres med Karen Blixen-pris på 50.000 kroner

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- En historiefortæller af højeste karat, lyder det om forfatteren Ida Jessen, der modtager Rungstedlundprisen.

Forfatteren Ida Jessen modtager Rungstedlundprisen 2025.

Det oplyser Karen Blixen Museet i Rungsted i en pressemeddelelse.

Prisen på 50.000 kroner er en anerkendelse af et "markant forfatterskab i den store nordiske fortælletradition", fremgår det af meddelelsen.

Ida Jessen debuterede i 1989 og har siden udgivet en lang række børnebøger, noveller og romaner.

Gennem årene har hun modtaget adskillige priser for sine bøger.

Formand for Rungstedlundfonden Michael Bjørn Nellemann ser en vis lighed mellem Ida Jessen og Karen Blixen, når det gælder valget af emner:

- Karen Blixens fortællinger kredser om skæbnesvangre begivenheder og afgørende livsvalg.

- Ida Jessen er på samme måde optaget af menneskers måde at møde livets store udfordringer på.

- Hendes omfattende forfatterskab har som Blixens både dybde og bredde og vidner om en historiefortæller af højeste karat, der gør hende til en fortjent modtager af Rungstedlundprisen, lyder det i motiveringen for prisen.

Karen Blixen stiftede Rungstedlundfonden i 1958 under en radiotale til sine mange lyttere på Danmarks Radio.

Med opbakning fra sine søskende donerede hun sit barndomshjem, Rungstedlund i Nordsjælland, og forfatterrettigheder til fonden.

Rungstedlundprisen uddeles til en kulturpersonlighed, der "har ydet en speciel indsats inden for et af de felter, der interesserede Karen Blixen, eller som på anden måde har markeret sig på Blixensk vis", fremgår det af meddelelsen.

Prisen er tidligere gået til blandt andre skuespilleren Meryl Streep, der spillede rollen som Karen Blixen i dramaet "Mit Afrika" fra 1985.

Også danske forfattere som Suzanne Brøgger, Thorkild Bjørnvig og Tom Buk-Swienty er blandt modtagerne af prisen.

Selve prisuddelingen finder sted 12. september 2025.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/04/2025 - 11:57

Dronning Margrethe pustede 85 lys ud i fødselsdagslagkage

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kongehuset deler billeder af den private fejring af dronning Margrethes 85-års fødselsdag på Fredensborg Slot.

Kongehuset har torsdag delt flere billeder fra fejringen af dronning Margrethes 85-års fødselsdag.

Her kan man blandt andet se, at dronningen puster 85 lys ud i en stor fødselsdagslagkage.

Det skete på dronningens fødselsdag, onsdag 16. april, under en middag i Kuppelsalen på Fredensborg Slot.

Kongeparret var værter for fødselsdagsmiddagen, der var et privat arrangement.

Billederne er blevet delt af kongehusets profil på det sociale medie Instagram.

Det fremgår af opslaget, at dronningen under middagen blev overrasket af Sankt Annæ Pigekor.

Desuden opførte Pantomimeteatret uddrag fra balletten "Klods Hans", hvor dronningen selv har været kostumedesigner.

Bordet var dækket med nyudsprungne grene og pyntet med påskeæg, som dronningen selv har dekoreret gennem årene.

Dronningens fødselsdag blev lidt af et tilløbsstykke foran Fredensborg Slot, hvor en større folkemængde var mødt op for at markere dagen.

Klokken 12 trådte hun ud på trappen foran slottets hovedindgang sammen med kongeparret, deres børn og flere andre medlemmer af den kongelige familie.

Modtagelsen skete til lyden af klapsalver og en fødselsdagskoncert, som blev fremført af Den Kongelige Livgardes Musikkorps i den indre slotsgård.

Dronningens fødselsdag er den anden, siden hun under sin nytårstale i 2023 til stor overraskelse fortalte, at hun ville overlade tronen til sin søn.

Tidligere var der tradition for store fejringer på dronningens runde og halvrunde fødselsdage.

Men onsdag var der tale om en nedtonet fejring, fortalte Thomas Larsen, der er forfatter til flere bøger om dronning Margrethe og kongehuskommentator på DR.

- Hun har overladt den store scene til kong Frederik og dronning Mary. Det er dem og deres børn, der skal have opmærksomheden, mens hendes egen rolle er som pensionist.

Dagen forinden var prinsesse Isabella blevet fejret med en festforestilling på Det Kongelige Teater med indslag fra blandt andre sangeren Medina og bandet Scarlet Pleasure.

1000 unge fra hele rigsfællesskabet deltog i fejringen, efter at de var blevet udtrukket blandt 17.685 tilmeldte.

Prinsesse Isabella, der er nummer to i arvefølgen til den danske trone, fylder 18 år mandag 21. april.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 17/04/2025 - 10:00

FAKTA: Kort om kulhydrater

* Kulhydrater bliver omdannet til energi af kroppen. Ifølge De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR) er anbefalingen, at 45-60 procent af energien i din mad kommer fra kulhydrater.

* Men det er værd at vide, at der er forskel på typerne af kulhydrater og den effekt, de har i og på kroppen. De kan deles op i: stivelse, sukkerarter og fibre.

* Man får kulhydrater fra blandt andet kornprodukter, mejeriprodukter, grøntsager, frugter, bær og kartofler.

* Dit valg af kulhydrater får et sundhedsboost, hvis du går efter fuldkorn.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 17/04/2025 - 10:00

Mel virker på samme måde i kroppen som sukker

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der er ofte debatter om sukker. Men ifølge professor bliver der talt for lidt om, at kulhydrater - som i mel - lynhurtigt bliver nedbrudt til sukker.

De fleste er klar over, at man skal begrænse mængden af slik og søde sager, der ryger i munden. Et stort indtag af sukker forbindes nemlig med øget vægt, øget risikoen for hjerte-kar-sygdomme og naturligvis risiko for huller i tænder.

Men hvad der ikke fylder nok i snakken om sukker, er ifølge professor i ernæring og sundhed på Københavns Universitet Lars Ove Dragsted, at stivelse - som er et kulhydrat - også nedbrydes til sukker i kroppen.

- Det er ikke kun sukker, der er problemet i vores kost. Det kan i lige så høj grad være stivelse eksempelvis fra hvidt brød og kager og den slags, for stivelsen bliver lavet om til sukker med det samme, det går lynhurtigt. Så når vi spiser en skive brød, er det sådan set omdannet til sukker på kort tid.

- Der bliver tit kun fokuseret på sukker i ernæringsdebatter, men det er, fordi folk ikke har fysiologien og biokemien i hovedet, så derfor så ser de sukker som noget andet. Men dybest set er der ikke den store forskel, siger han.

Kroppen har brug for kulhydrater, som er den vigtigste kilde til energi, men de kan ifølge Fødevarestyrelsens hjemmeside deles op i tre grupper: stivelse, sukkerarter og kostfibre. Stivelse og sukkerarter er fordøjelige kulhydrater, mens kostfibre er ufordøjelige kulhydrater.

De fordøjelige kulhydrater - altså stivelse og sukker - optages i maven og tyndtarmen og transporteres så rundt i blodet som blodsukker.

Derfor er der i professorens øjne ikke den store forskel på sukker og mel.

- Den eneste forskel er, at en lille smule af melet formentlig overlever gennem tarmen og ikke bliver brudt helt ned til sukker. Det vil sige, at der vil være en svag fibereffekt, siger Lars Ove Dragsted.

Med "fibereffekt" mener han, at den tredje type af kulhydrater, de ufordøjelige fibre, hjælper med at holde maven og fordøjelsen i top. Og den gavnlige effekt kan du få en knivspids af, når du indtager mel eksempelvis i form af brød eller pasta.

Vil du have mere smæk for sundhedsskillingen, skal du gå efter fuldkorn.

Ud over at fuldkorn mætter godt, er indtaget også knyttet til en lavere risiko for flere livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og nogle typer af kræft. Indtag af for mange kulhydrater i form af tilsat sukker forbindes derimod med en negativ effekt på helbredet.

- Jo mere grov maden er, jo mindre er kroppen i stand til lynhurtigt at fordøje den og smide sukkeret fra den ud i blodet - og det er det, der giver de enorme udsving i blodsukkeret, som ikke er så sunde, forklarer Lars Ove Dragsted.

De gavnlige effekter kommer ifølge professoren primært fra fibre i frugt og grønt samt fuldkorn.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek