Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/04/2023 - 08:00

Dick Kaysø: Jeg vil ikke genoplives

Skuespiller Dick Kaysø er klar i spyttet om, hvad der skal ske, hvis han en dag falder om med hjertestop.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Om skuespiller Dick Kaysøs hals plejer der at hænge en amulet, hvorpå der står skrevet, at han ikke ønsker at modtage hjertemassage, hvis han en dag skulle falde om med hjertestop.

I øjeblikket er han ved at få dens kæde lavet større, fordi den er blevet for stram. Men ellers hænger den troligt omkring halsen på den 76-årige skuespiller.

Den store beslutning tog han allerede i sine ungdomsår, fortæller han.

- Jeg var 22 og var ude at rejse i Indien og Kina. Der gik det op for mig... At vi var jo alt for mange mennesker. Og det kunne jeg ikke have.

- Jeg havde testamenteret mit afsjælede legeme til videnskaben, som det hedder.

Det betyder, at man aktivt har valgt at donere sin krop til medicinsk forskning efter sin død.

- Ud over at jeg syntes, vi var for mange, så kunne jeg heller ikke have, at min krop skulle være et eksperiment for at finde ud af, hvordan vi kan forlænge levetiden.

Så selv om han allerede havde testamenteret sit afsjælede legeme til videnskaben, besluttede Dick Kaysø, at han alligevel ikke ville donere sin krop til medicinsk forskning efter sin død.

Derfor skrev han hurtigt et brev til det institut, han havde doneret det til.

- Jeg tror, der er noget højere, der bestemmer balancen her på jorden. Og hvis du roder for meget med den, så roder du også med noget større.

Skuespilleren har dog ingen planer om at falde om lige foreløbig. Han har nemlig fået et praj om, hvor gammel han bliver.

- Jeg har fået at vide fra en clairvoyant, at jeg bliver 101 år, fortæller han.

- Nu har jeg 25 år tilbage, og jeg kan stadig nå at lave noget. Derfor går jeg til trommer, og jeg er begyndt at øve mig på min basun igen.

Noget, Dick Kaysø altid vender tilbage til, er skuespillet. Men han tager ikke en rolle for enhver pris, fortæller den garvede skuespiller.

- Jeg vil gerne fortælle historier, men det skal give mening.

- Hvis jeg ikke kan forstå, hvorfor vi skal lave filmen eller serien, så siger jeg nej. Og det har jeg gjort mange gange.

Et projekt, Dick Kaysø sagde ja til, er den nye Netflix-serie "Sygeplejersken".

Serien er baseret på den virkelige, gruopvækkende sag om sygeplejersken Christina Aistrup Hansen fra Nykøbing Falster Sygehus, som i 2017 blev idømt 12 års fængsel for drabsforsøg på fire patienter.

Her kommer seerne ind bag murene på sygehuset i Nykøbing Falster, hvor man følger Pernille Kurzmann, spillet af Fanny Louise Bernth, i de første dage af hendes nye job som sygeplejerske

Inden for kort tid møder hun sygeplejerskekollegaen Christina Aistrup Hansen, som spilles af Josephine Park.

Christina virker til at være noget helt særligt og altid først på pletten i en nødsituation.

Men som dagene går, og Pernille bliver mere fortrolig med sin nye arbejdsplads, begynder hun at se, at der måske er mere ved Christina end ved første øjekast.

Pernille beslutter, at hun ikke kan lukke øjnene for det, der sker foran hende.

Dick Kaysø spiller i serien Kenny, som er bror til Arne. Han er en af de patienter, der døde på Nykøbing Falster Sygehus, og som Christina Aistrup Hansen blev kendt skyldig i drabsforsøg på.

- Jeg har mødt Kenny i virkeligheden for at fornemme, hvem han er, fortæller Dick Kaysø.

- Han havde det ikke så godt med, at der skulle laves en serie om det, hvilket jeg godt kunne forstå, men samtidigt så han også nødvendigheden i, at få hændelsen, og det den indebærer, fortalt.

- Det er så noget vi - med det for øje og stor respekt - har fået fortalt, mener skuespilleren.

Ifølge Dick Kaysø er det ikke farligt at lave noget, der er "up to date", som han siger.

- Jeg kan ikke begynde at tænke på, hvad jeg skal gøre, for at Kenny får sympati, for det jeg laver. Så går jeg forbi instruktør og forfatter.

- Det er meningen med virkeligheden, vi skal have frem. Og det kan gøres på mange måder.

"Sygeplejersken" kan ses på Netflix og har ud over Dick Kaysø blandt andre Josephine Park, Fanny Louise Bernth, Peter Zandersen og Amalie Lindegård på rollelisten.

Fakta: Dick Kaysø uden for skuespillet

* Han forlod som 14-årig hjemmet for at tage til søs.

* Han tilbragte også to år i søværnet, hvor han blandt andet blev uddannet dykker.

* Han er født på Nørrebro i København og har et buskørekort.

* Ud over adskillelige film-, tv- og teaterroller har han også haft roller som stemmeskuespiller i blandt andet "Tarzan", "Ice Age", "Find Nemo" og som Anders And.

/ritzau/

København, 30/12/2025 - 09:00

Dem mistede vi i 2025

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Peter Lund Madsen, Jørgen Leth, Jytte Abildstrøm og Paul Hüttel var iblandt de danske stjerner, der gik bort i år.

Flere store danske personligheder gik bort i det forgangne år.

Den kendte læge, psykiater og tv-personlighed Peter Lund Madsen døde pludseligt i august i en alder af 65 år, da han blev ramt af en blodprop i hjertet som følge af svær forkalkning i kranspulsåren.

Han døde på stedet under et elmetræ på en bakke nær Tølløse, hvor han var faldet om på vej på cykel fra sit sommerhus på Sejerø til København.

Han har efterladt sig sin hustru og parrets to sønner og sin lillebror, den kendte journalist Anders Lund Madsen.

Tidligere i december kunne man se brødreparret i deres sidste tv-optræden sammen. Det var i quizprogrammet "Jagten på Danmarkshistorien", som blev optaget måneden inden hans død.

I anledning af programmet delte Anders Lund Madsen en videobesked på DR1's Instagram-profil.

- Husk, at alting slutter en dag. Også for dig. Så kys nogen, hellere i dag end i morgen, og pas på dig selv. Jeg savner ham meget, sagde Anders Lund Madsen tydeligt berørt.

I september gik den kendte og kontroversielle forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth bort efter kort tids sygdom, 88 år gammel.

Jørgen Leth blev bisat i en kiste dekoreret af kunstneren John Kørner. Kisten havde samme gule farve som førertrøjen i Tour de France.

Sammen med makkeren Jørn Mader var Jørgen Leth fast kommentator på det franske cykelløb gennem 90'erne.

Han stoppede på TV 2, da han blev mødt af hård kritik for udgivelsen af erindringsbogen "Det uperfekte menneske" fra 2005, hvor han skrev: "Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret." om hans forhold til en ung haitiansk pige.

Men i 2009 vendte han tilbage til kommentatorboksen, hvor han den følgende årrække kommenterede verdens største cykelløb med sin karakteristiske stemme, indtil han stoppede grundet uenigheder med TV 2.

Siden fortsatte han med andre projekter. Tre måneder inden sin død udgav han digtsamlingen "Zombie".

Film- og seriestjernen Peter Mygind mistede sin mor, den kendte skuespiller og teaterdirektør Jytte Abildstrøm, i begyndelsen af året.

Jytte Abildstrøm var uhelbredeligt syg, og hendes nyrer var ved at stå af, fortalte hun i et interview med ugebladet Søndag kort inden sin død.

Hun gik bort omgivet af sine to sønner.

I et interview med B.T. i 2019 fortalte hun, at hun ikke frygtede døden.

- Nej. Jeg glæder mig. For der er altid et liv efter døden. Jeg er meget religiøs, og dét tror jeg på, sagde hun dengang til avisen.

Jytte Abildstrøm har været en del af dansk scenekunst siden begyndelsen af 1950'erne og stod i 40 år i spidsen for sit eget selvbetitlede Jytte Abildstrøms Teater i Riddersalen på Frederiksberg.

På film og tv er hun især kendt som Sonjas mor i "Sonja fra Saxogade" og for titelrollen i børnefilmen "Flyvende farmor" fra 2001.

Hun har også medvirket i Cirkusrevyen side om side med blandt andre Dirch Passer, Ulf Pilgaard og Marguerite Viby.

Filmverdenen mistede flere andre personligheder i 2025.

Paul Hüttel, der især var kendt som Gyldengrød i julekalenderne om Pyrus, og i rollen som tyskeren Herbert Schmidt i kultklassikeren "Matador", gik bort i oktober, 90 år gammel.

Af dødsannoncen i Berlingske fremgik det, at han var sovet stille ind.

Foruden "Pyrus" og "Matador" har Paul Hüttel lavet masser af teater og lagt stemme til tegnefilm.

De seneste år har han kunnet ses i Bille August-filmen "Ehrengard" og i flere store serier: Lars von Triers "Riget Exodus", TV 2-krimien "Hvide Sande" og seersuccesen "Badehotellet", hvor han spillede over for sin egen hustru, Birthe Neumann.

Parret mødte hinanden på Det Kongelige Teater og blev gift i 1974. Sammen har de en datter.

Filminstruktøren Morten Arnfred, som arbejdede sammen med Lars von Trier på de første sæsoner af "Riget", gik bort i september, 80 år gammel, efter kort tids sygdom.

Morten Arnfred brød igennem som filminstruktør i 70'erne og stod blandt andet bag de populære ungdomsfilm "Mig og Charly" og "Johnny Larsen", som begge indbragte ham en Bodil for Bedste Danske Film i henholdsvis 1978 og 1983.

Samme hæder modtog han i 1983 for "Der er et yndigt land".

Han lavede også en del tv og instruerede blandt andet flere afsnit af "Anna Pihl" og "Taxa" samt et enkelt afsnit af DR-krimien "Forbrydelsen".

Chefen bag flere af DR's store dramasucceser Ingolf Gabold gik bort i maj, 83 år gammel.

I en nekrolog fremgik det, at Ingolf Gabold døde i "favnen på sin kyndige og smukke hustru, Kikke, og med sine børn omkring sig".

Ingolf Gabold var dramachef i DR fra 1999, til han blev pensioneret i 2012 efter 38 år i mediehuset. I perioden som dramachef modtog både "Rejseholdet" og "Nikolaj og Julie" en Emmy.

Skuespilleren Ole Neumann, der spillede Lille Per i de første Far til fire-film, gik bort i januar, 77 år gammel.

I rollen som Lille Per sang Ole Neumann blandt andet "Hej for dig" og "Julebal i Nisseland", og det blev også musikken, han dedikerede sig til, da han stoppede skuespillet som 18-årig.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 30/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Peter Plaugborg

* 45-årige Peter Plaugborg blev uddannet skuespiller fra Odense Teater i 2007.

* Han har to gange været nomineret til en Bodil for Bedste Mandlige Hovedrolle: i 2011 for Thomas Vinterberg-dramaet "Submarino" og i 2016 for koldkrigsdramaet "Idealisten".

* Han har også været nomineret til to robertpriser for rollerne. Derudover har han også været nomineret til en Robert i 2017 for sin præstation i tv-serien "Bedre skilt end aldrig". I 2021 modtog han en Robert for DR-dramaet "Ulven kommer".

Kilde: danskefilm.dk.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

FAKTA: Investeringer i forsvar er fordoblet

* En opgørelse viste for et par måneder siden, at pensionsbranchen har fordoblet beholdningen af investeringer i forsvarsvirksomheder.

* Fra januar 2024 til april 2025 er forsvarsinvesteringerne øget fra godt 9 milliarder kroner til næsten 19 milliarder kroner.

* Stigningen skyldes både, at pensionsselskaber har øget deres eksisterende investeringer i forsvar, at nye pensionsselskaber er gået ind på området, og at især europæiske børsnoterede forsvarsaktier er steget i værdi.

Kilde: Forsikring og Pension.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 29/12/2025 - 11:00

Dine pensionskroner kan ende i våben

Khaled Desouki/Ritzau Scanpix

Hvis du ikke ønsker, at din pensionsopsparing bliver investeret i forsvarsindustrien, kan du typisk fravælge våben.

De fleste danskere indbetaler til en pensionsopsparing, som bliver investeret, så den kan vokse.

For mange pensionskunder indebærer det i dag i højere grad end tidligere også investeringer i forsvarsindustrien og våben. Og det bør man være klar over som kunde.

Sådan lyder det fra underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension Tom Vile Jensen.

- Hvis man har en holdning til det, vil jeg råde til, at man kontakter sit pensionsselskab og spørger ind til sine muligheder, siger han og fortsætter:

- Investorer i det private har tidligere holdt sig helt fra atomvåben blandt andet på grund af FN's traktat om forbud mod atomvåben, der trådte i kraft i 2021. Men ingen Nato-lande - heller ikke Danmark - har underskrevet eller ratificeret den, siger han.

Ifølge Nato er atomvåben en central del af alliancens forsvar som et afskrækkelsesmiddel.

Selv om Danmark ikke har underskrevet traktaten, vurderer Tom Vile Jensen, at den har fået pensionsselskaber herhjemme til at afholde sig fra investeringer i dele af forsvarsindustrien.

For eksempel har landets største pensionsselskab, PFA, tidligere haft en politik om ikke at investere i selskaber, der producerer komponenter til atomvåben.

Men den politik er siden blevet lempet, fortæller Rasmus Bessing, der er PFA's direktør for ansvarlige investeringer.

- Vi lever i en verden, som er under forandring - særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Når verden forandrer sig, skal vi følge med for fortsat at være relevante i den virkelighed, vi agerer i, siger han.

- Der er i Europa bred enighed om, at vi skal tage bedre hånd om vores egen sikkerhed. Som en del af den udvikling har vi tilpasset vores investeringspolitik, så vi i højere grad kan investere i den europæiske forsvarsindustri.

Tidligere var to tredjedele af PFA's investeringer amerikanske. Ifølge Rasmus Bessing udgør USA og EU nu cirka 50 procent hver.

- PFA kan nu investere i eksempelvis Airbus, Boeing og Dassault Aviation, hvor en lille del af omsætningen kommer fra dele til atomvåben. For eksempel leverer Airbus dele til det franske atomforsvar.

Han understreger, at der fortsat ikke bliver investeret i konventionsstridige våben, såsom klyngebomber samt biologiske og kemiske våben.

Som pensionskunde har man typisk mulighed for at sige nej til våben.

- Hvis man ikke ønsker, at ens pensionsopsparing skal bruges til investeringer i våben, kan man vælge vores Klima Plus-produkt, som er fri for våben, siger Rasmus Bessing og uddyber:

- Fravælger man våben, betyder det ikke, at man vil få et dårligere afkast. Målet er, at opsparingen skal vokse på samme måde, uanset om man vælger at investere i våben eller ej.

Hos Danica Pension er synet på investeringer i forsvarsindustrien også gradvist blevet ændret. Det forklarer investeringsdirektør Poul Kobberup.

- Selv om vi investerer mere i forsvar, sker det fortsat ansvarligt og med nøje etiske overvejelser. Alle vores investeringer skal stadig leve op til ESG-kravene, siger han.

Det betyder, at der skal tages hensyn til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

- Ligesom andre pensionsselskaber tilbyder vi et produkt, der er helt fri for investeringer i forsvar og våben. Hos os hedder det Ansvarligt Valg, siger Poul Kobberup.

Han tilføjer, at uanset om investeringen er med eller uden våben, vil den gå op og ned, men over tid skulle opsparingen gerne vokse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek