"Den giver os ikke rigtig noget, vi ikke allerede havde". Sådan lyder nogle af ordene fra Soundvenue om filmen "Under stjernerne på himlen", der handler om Melodi Grand Prix-ikonet Tommy Seebach og hans familie.

Soundvenue, Ekstra Bladet og Filmmagasinet Ekko er enige i bedømmelsen om tre stjerner til filmen. Berlingske kvitterer med to stjerner.

Soundvenue skriver om filmen, at tåkrummende dialog skæmmer filmen om Tommy Seebach.

Generelt er anmelderne enige i, at Anders Matthesen gør det godt i rollen som Tommy Seebach.

Ekstra Bladet skriver, at det første faresignal er, at Tommy Seebachs børn står opført som producere på filmen om deres far, og at det derfor er "kommerciel nostalgi tanket med tunge klichéer".

Filmen begynder i 1979, hvor Tommy Seebach er på toppen af sin karriere med hittet Disko Tango ved Dansk Melodi Grand Prix.

Da 90'erne rammer får Tommy Seebach at vide, at tiderne er skiftet, og tv-seerne vil se unge deltagere ved sangkonkurrencen. Det bringer ham ud i en eksistentiel krise.

Man følger Tommy Seebach i hans musikkarrieres op- og nedture, hvor særligt hans alkoholmisbrug også påvirker familielivet.

Filmmagasinet Ekko skriver, at det er en film, der vil fortælle en mere eller mindre trist historie om en mand, som ofrede sit helbred og hele sin familie på grund af Melodi Grand Prix, men filmen burde folde intentionen bredere ud.

Berlingske skriver, at Anders Matthesen i rollen som Tommy Seebach gør en stor indsats, til trods for at filmen aldrig finder sin melodi.

- Som følge af tidligere lukrative hit kommer film i genren nemt i fare for at virke mere kommercielt beregnende end skabt af kunstnerisk nødvendighed. Det gælder desværre også filmen om Tommy Seebach, skriver Berlingske.

Der er dog ros for, at filmen ikke fortæller om hele Tommy Seebachs liv, men kun har fokus på de år med Dansk Melodi Grand Prix fra det første hit, Disko Tango i 1979.

Information erklærer sig enige i Berlingskes vurdering af, at Anders Matthesen gør en god figur i rollen som Tommy Seebach og kalder filmen for sympatisk.

B.T. skriver, at der er flere rørende og sjove scener i filmen, men at den ikke lever op til de smukke sange og den triste historie.

- "Under stjernerne på himlen", der skildrer grandprixheltens storhed - og ikke mindst fald - gør dig måske ikke klogere, men du er i godt selskab, skriver B.T.

/ritzau/

Skuespilleren Bjarne Henriksen stiller op til kommunalvalget 18. november i år. Det gør han i Frederiksberg Kommune for Socialdemokratiet.

Det siger Bjarne Henriksen til TV 2 Kosmopol.

- Nu er jeg 66 år, og i min alder får jeg efterhånden kun tilbudt roller som et af de tre D'er: Død, Døende - eller Dement. Og så er der altså tid til politisk arbejde, siger han til TV 2 Kosmopol.

Han er kendt fra et hav af film og tv-serier såsom "Badehotellet" på TV 2 og DR's "Forbrydelsen".

Bjarne Henriksen har boet på Frederiksberg i København de seneste ti år. Han vil være med til at sikre, at Frederiksberg Kommune forbliver rød. I dag hedder borgmesteren Michael Vindfeldt (S).

Han har været borgmester siden 2022 og stoppede dermed 112 års konservativt styre i kommunen.

- Jeg stiller op til kommunalvalget for Socialdemokratiet, fordi jeg mener, at Frederiksberg skal fortsætte med Michael Vindfeldt som borgmester. Det tror jeg, at vi alle er bedst tjent med, siger Bjarne Henriksen i en pressemeddelelse fra Socialdemokratiet på Frederiksberg.

Bjarne Henriksen har tre mærkesager. Frederiksberg skal være en blandet by, ikke bare en "rigmandsghetto", Frederiksberg skal have et rigt kulturliv, og han vil gerne tage kampen op mod ensomhed, siger han til TV 2 Kosmopol.

Han er usikker på, om det er en fordel eller ej at være et kendt ansigt i en valgkamp.

Lidt "erfaring" har Bjarne Henriksen i øvrigt med politik. Han havde rollen som politikeren Hans Christian Thorsen i DR's populære tv-serie "Borgen".

I den rolle var Bjarne Henriksen blandt andet Danmarks forsvarsminister og formand for Arbejderpartiet.

/ritzau/

* Man skal lære børn at tabe fra allerførste spil. Børn kan allerede spille med i billedlotteri fra de er cirka to år.

* Spillet Vildkatten kan være et godt brætspil, da man nemt kan trække sig som forælder og give barnet mulighed for at komme tilbage i spillet.

* Ludo kan være et svært spil, da man bliver slået hjem. Det kan børn have svært ved.

* At håndtere skuffelsen ved at tabe kræver øvelse.

Kilde: Lola Jensen, familievejleder

/ritzau fokus/

I løbet af livet vil man både møde nederlag og sejre. Men hvordan lærer man sit barn at tabe og vinde med samme sind?

Lola Jensen, der har været familievejleder i 40 år, er mor til tre og bedstemor til otte, fortæller, at forældres ageren har stor påvirkning på barnets håndtering af nederlag.

- Det er piece of cake at lære sit barn at tabe og vinde med samme sind, hvis man går rart og langsomt til værks uden at pakke barnet ind i vat eller bomuld, men også uden at sige "sådan er det bare", når man slår barnet hjem i for eksempel Ludo, siger hun.

Forældre skal skabe et stærkt fundament for deres børn allerede fra allerførste spil, så barnet langsomt øver at tabe.

- Vælg gerne et spil, hvor man kan få noget sjov ud af det. Det kan blandt andet være Sorteper, hvor det kan være sjovt at få en streg i panden, når man har tabt, siger hun.

Som forælder bør man mestre en balance i at vise spillets mange facetter til barnet, uden at vise for meget hensyn.

- Forældre skal ikke lave om på spillereglerne, da deres børn senere vil spille med jævnaldrende, der så vil sige "sådan er reglerne ikke", siger hun og fortsætter:

- Man kan dog godt skifte mellem at vinde og tabe, så der er en balance, og barnet også ser, at forældrene kan klare at tabe. Barnet må endelig ikke vide, at man nogle gange lader dem vinde, siger hun.

Lola Jensen fortæller, at forældres sprogbrug kan have stor betydning for barnets opfattelse af spillets mål.

- I stedet for at sige "nu tabte du", så kan man sige til sit barn "målet er, at vi hygger os". Det er noget, de for eksempel kan tage med sig til fodbold, siger hun.

Børn skal starte med at se spillet som et fælles spil, hvor man hjælper hinanden, så bygger man konkurrenceelementet på. I denne fase kan udfordringer opstå både for barnet og forældrene, fortæller Lola Jensen.

- Det er vigtigt, at forældre tør tage den mulige konflikt eller gråd, hvis barnet går totalt i sort over at have tabt, siger hun.

Lola Jensen fortæller, at hvis barnet er i det røde felt, så hjælper det ikke at tvinge barnet til for eksempel at samle en brik, de har smidt, op.

- Man kan spørge en ældre søskende eller den anden forælder, om de vil overtage barnets plads i spillet, så blinker man til hinanden og lader barnets brikker vinde. Så kan barnet i sin frustration høre, at det faktisk var egne brikker, der gik i mål først, siger Lola Jensen.

Lola Jensen fortæller, at tab og vind med samme sind er en tilgang, som man tager med sig hele livet. Jo flere børn, der har lært det, jo færre konflikter vil der også være i skolegården og andre steder i livet.

- Det man lærer i sin barndom, skal man bruge resten af livet. At tabe og vinde med samme sind. Evnen til at magte skuffelsen, afvisning og evnen til, at ikke alt kan gå efter ens eget hoved. Ellers bliver der en kæmpe flok, der render ind og slår dommeren til fodbold, når der dømmes uretfærdigt, siger hun.

/ritzau fokus/