Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/04/2023 - 08:00

Dick Kaysø: Jeg vil ikke genoplives

Skuespiller Dick Kaysø er klar i spyttet om, hvad der skal ske, hvis han en dag falder om med hjertestop.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Om skuespiller Dick Kaysøs hals plejer der at hænge en amulet, hvorpå der står skrevet, at han ikke ønsker at modtage hjertemassage, hvis han en dag skulle falde om med hjertestop.

I øjeblikket er han ved at få dens kæde lavet større, fordi den er blevet for stram. Men ellers hænger den troligt omkring halsen på den 76-årige skuespiller.

Den store beslutning tog han allerede i sine ungdomsår, fortæller han.

- Jeg var 22 og var ude at rejse i Indien og Kina. Der gik det op for mig... At vi var jo alt for mange mennesker. Og det kunne jeg ikke have.

- Jeg havde testamenteret mit afsjælede legeme til videnskaben, som det hedder.

Det betyder, at man aktivt har valgt at donere sin krop til medicinsk forskning efter sin død.

- Ud over at jeg syntes, vi var for mange, så kunne jeg heller ikke have, at min krop skulle være et eksperiment for at finde ud af, hvordan vi kan forlænge levetiden.

Så selv om han allerede havde testamenteret sit afsjælede legeme til videnskaben, besluttede Dick Kaysø, at han alligevel ikke ville donere sin krop til medicinsk forskning efter sin død.

Derfor skrev han hurtigt et brev til det institut, han havde doneret det til.

- Jeg tror, der er noget højere, der bestemmer balancen her på jorden. Og hvis du roder for meget med den, så roder du også med noget større.

Skuespilleren har dog ingen planer om at falde om lige foreløbig. Han har nemlig fået et praj om, hvor gammel han bliver.

- Jeg har fået at vide fra en clairvoyant, at jeg bliver 101 år, fortæller han.

- Nu har jeg 25 år tilbage, og jeg kan stadig nå at lave noget. Derfor går jeg til trommer, og jeg er begyndt at øve mig på min basun igen.

Noget, Dick Kaysø altid vender tilbage til, er skuespillet. Men han tager ikke en rolle for enhver pris, fortæller den garvede skuespiller.

- Jeg vil gerne fortælle historier, men det skal give mening.

- Hvis jeg ikke kan forstå, hvorfor vi skal lave filmen eller serien, så siger jeg nej. Og det har jeg gjort mange gange.

Et projekt, Dick Kaysø sagde ja til, er den nye Netflix-serie "Sygeplejersken".

Serien er baseret på den virkelige, gruopvækkende sag om sygeplejersken Christina Aistrup Hansen fra Nykøbing Falster Sygehus, som i 2017 blev idømt 12 års fængsel for drabsforsøg på fire patienter.

Her kommer seerne ind bag murene på sygehuset i Nykøbing Falster, hvor man følger Pernille Kurzmann, spillet af Fanny Louise Bernth, i de første dage af hendes nye job som sygeplejerske

Inden for kort tid møder hun sygeplejerskekollegaen Christina Aistrup Hansen, som spilles af Josephine Park.

Christina virker til at være noget helt særligt og altid først på pletten i en nødsituation.

Men som dagene går, og Pernille bliver mere fortrolig med sin nye arbejdsplads, begynder hun at se, at der måske er mere ved Christina end ved første øjekast.

Pernille beslutter, at hun ikke kan lukke øjnene for det, der sker foran hende.

Dick Kaysø spiller i serien Kenny, som er bror til Arne. Han er en af de patienter, der døde på Nykøbing Falster Sygehus, og som Christina Aistrup Hansen blev kendt skyldig i drabsforsøg på.

- Jeg har mødt Kenny i virkeligheden for at fornemme, hvem han er, fortæller Dick Kaysø.

- Han havde det ikke så godt med, at der skulle laves en serie om det, hvilket jeg godt kunne forstå, men samtidigt så han også nødvendigheden i, at få hændelsen, og det den indebærer, fortalt.

- Det er så noget vi - med det for øje og stor respekt - har fået fortalt, mener skuespilleren.

Ifølge Dick Kaysø er det ikke farligt at lave noget, der er "up to date", som han siger.

- Jeg kan ikke begynde at tænke på, hvad jeg skal gøre, for at Kenny får sympati, for det jeg laver. Så går jeg forbi instruktør og forfatter.

- Det er meningen med virkeligheden, vi skal have frem. Og det kan gøres på mange måder.

"Sygeplejersken" kan ses på Netflix og har ud over Dick Kaysø blandt andre Josephine Park, Fanny Louise Bernth, Peter Zandersen og Amalie Lindegård på rollelisten.

Fakta: Dick Kaysø uden for skuespillet

* Han forlod som 14-årig hjemmet for at tage til søs.

* Han tilbragte også to år i søværnet, hvor han blandt andet blev uddannet dykker.

* Han er født på Nørrebro i København og har et buskørekort.

* Ud over adskillelige film-, tv- og teaterroller har han også haft roller som stemmeskuespiller i blandt andet "Tarzan", "Ice Age", "Find Nemo" og som Anders And.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek