Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

09/01/2025 - 10:00

Denne faktor afgør om din emhætte er effektiv

Som forbruger er det langtfra ligetil at finde frem til en emhætte, der er effektiv til at fjerne mados, lyder det fra Teknologisk Institut.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Går du op i at skabe et sundt indeklima derhjemme, spiller køkkenets emhætte en væsentlig rolle. Virker den optimalt, hjælper den nemlig med at opfange skadelige partikler, der hvirvler rundt i luften, når du steger bøffer på panden eller bager boller i ovnen.

Men det kan være lidt af en jungle at finde frem til en emhætte, der er god til netop det. Det fortæller Christian Grønborg Nicolaisen, der er sektionsleder hos Teknologisk Institut.

- Forbrugeren kan, som det ser ud i dag, ikke gå ned i butikken og umiddelbart se, hvor effektive de forskellige emhætter er, siger han.

Produkterne på hylderne bærer måske et energimærke, men det kan ikke bruges som rettesnor, når det gælder partikelforurening.

- Det energimæssige aspekt har ikke noget at gøre med, hvor god emhætten er til at fange partikler, påpeger Christian Grønborg Nicolaisen og tilføjer, at Teknologisk Institut arbejder sammen med Energistyrelsen på at få inkluderet emhættens evne til at fjerne mados i EU's energimærkning.

For at en emhætte kan betegnes som effektiv, skal den ifølge bygningsreglementet kunne fjerne 75 procent af osen, der kommer fra madlavningen. Dens evne til det kaldes "odour reduction factor".

- Forbrugerne skal derfor efterspørge en odour-effektiv emhætte med lav udsugning nede i butikken eller kontakte producenten og spørge til det. Der er en del producenter, der ikke oplyser odour-faktoren, og det er der så måske en grund til, fortæller Christian Grønborg Nicolaisen.

På din emhættejagt vil du hurtigt opdage, at der både findes emhætter, som har udsug til det fri, samt såkaldte recirkulerende emhætter, der renser luften og sender den ud i rummet igen.

- Der er for og imod for begge typer, så ingen skal dømmes ude. Det, der er vigtigt, er, at producenterne oplyser, hvor effektive emhætterne er til at fange og nedbryde madosen ved lavest mulig udsugning, så energiforbruget minimeres, siger sektionslederen.

Dog påpeger han, at bygningsreglementet forskriver, at emhætten skal have afkast til det fri. Det vil sige, at det er et krav til nybyggeri.

Er du i tvivl om, hvorvidt din nuværende emhætte virker optimalt, skal du sætte din lid til dine næsebor, fortæller Andreas Egholm Nielsen, der er konsulent hos Teknologisk Institut.

- Vær opmærksom på, hvor meget din madlavning lugter - særligt uden for dit køkken. Lugter det i hver eneste krog af dit hjem, efter du har stegt frikadeller, så har du nok ikke en emhætte, der er effektiv nok, eller også bruger du den ikke optimalt, siger han og tilføjer, at alderen på emhætten sjældent spiller en rolle for, hvor god den er:

- En emhætte bliver i bund og grund ikke særlig slidt. Jeg kender til mange emhætter på over 10 år, der stadig kører fint. Har du en recirkulerende emhætte med kulfilter, er det dog vigtigt at udskifte kulfilteret jævnligt i henhold til producentens anvisninger.

For at opretholde en god sugeevne anbefales det, at du løbende rengør emhættens fedtfilter, som typisk sidder i bunden af emhætten. I dag kan de fleste af den slags smides en tur i opvaskemaskinen.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek