Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

09/01/2025 - 10:00

Denne faktor afgør om din emhætte er effektiv

Som forbruger er det langtfra ligetil at finde frem til en emhætte, der er effektiv til at fjerne mados, lyder det fra Teknologisk Institut.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Går du op i at skabe et sundt indeklima derhjemme, spiller køkkenets emhætte en væsentlig rolle. Virker den optimalt, hjælper den nemlig med at opfange skadelige partikler, der hvirvler rundt i luften, når du steger bøffer på panden eller bager boller i ovnen.

Men det kan være lidt af en jungle at finde frem til en emhætte, der er god til netop det. Det fortæller Christian Grønborg Nicolaisen, der er sektionsleder hos Teknologisk Institut.

- Forbrugeren kan, som det ser ud i dag, ikke gå ned i butikken og umiddelbart se, hvor effektive de forskellige emhætter er, siger han.

Produkterne på hylderne bærer måske et energimærke, men det kan ikke bruges som rettesnor, når det gælder partikelforurening.

- Det energimæssige aspekt har ikke noget at gøre med, hvor god emhætten er til at fange partikler, påpeger Christian Grønborg Nicolaisen og tilføjer, at Teknologisk Institut arbejder sammen med Energistyrelsen på at få inkluderet emhættens evne til at fjerne mados i EU's energimærkning.

For at en emhætte kan betegnes som effektiv, skal den ifølge bygningsreglementet kunne fjerne 75 procent af osen, der kommer fra madlavningen. Dens evne til det kaldes "odour reduction factor".

- Forbrugerne skal derfor efterspørge en odour-effektiv emhætte med lav udsugning nede i butikken eller kontakte producenten og spørge til det. Der er en del producenter, der ikke oplyser odour-faktoren, og det er der så måske en grund til, fortæller Christian Grønborg Nicolaisen.

På din emhættejagt vil du hurtigt opdage, at der både findes emhætter, som har udsug til det fri, samt såkaldte recirkulerende emhætter, der renser luften og sender den ud i rummet igen.

- Der er for og imod for begge typer, så ingen skal dømmes ude. Det, der er vigtigt, er, at producenterne oplyser, hvor effektive emhætterne er til at fange og nedbryde madosen ved lavest mulig udsugning, så energiforbruget minimeres, siger sektionslederen.

Dog påpeger han, at bygningsreglementet forskriver, at emhætten skal have afkast til det fri. Det vil sige, at det er et krav til nybyggeri.

Er du i tvivl om, hvorvidt din nuværende emhætte virker optimalt, skal du sætte din lid til dine næsebor, fortæller Andreas Egholm Nielsen, der er konsulent hos Teknologisk Institut.

- Vær opmærksom på, hvor meget din madlavning lugter - særligt uden for dit køkken. Lugter det i hver eneste krog af dit hjem, efter du har stegt frikadeller, så har du nok ikke en emhætte, der er effektiv nok, eller også bruger du den ikke optimalt, siger han og tilføjer, at alderen på emhætten sjældent spiller en rolle for, hvor god den er:

- En emhætte bliver i bund og grund ikke særlig slidt. Jeg kender til mange emhætter på over 10 år, der stadig kører fint. Har du en recirkulerende emhætte med kulfilter, er det dog vigtigt at udskifte kulfilteret jævnligt i henhold til producentens anvisninger.

For at opretholde en god sugeevne anbefales det, at du løbende rengør emhættens fedtfilter, som typisk sidder i bunden af emhætten. I dag kan de fleste af den slags smides en tur i opvaskemaskinen.

/ritzau fokus/

København, 27/11/2025 - 10:48

DR løfter sløret for næste års julekalender

I DR's julekalender, der får premiere i 2026, bliver julen sat i fare, da to venner finder en magisk bog.

Næste år kommer DR med en ny julekalender, der har titlen "Den Store Julefortælling".

Julekalenderen får premiere 1. december 2026, skriver DR torsdag i en pressemeddelelse.

Julekalenderen handler om drengen Aksel, der 1. december flytter hjem til sin mormor i den lille by Vester Kløjs sammen med sin søster.

Her bliver han hurtigt venner med Vigga, der bor i byen.

Da de to finder den magiske bog "Den Store Julefortælling", kommer både byen og julen i fare, da nissen Rolfe ved en fejl trylles ud af bogen.

Sammen må de tre stå sammen for at redde Vester Kløjs og julen, som vi kender den.

Ifølge chef for DR Drama, Henriette Marienlund, er temaet i den nye julekalender "de historier, der binder os sammen som mennesker".

- Fortællinger er julens hjerte, og julekalenderen minder os om, at det er vigtigere end nogensinde at bevare og dele de fortællinger, der skaber nærvær, underholdning og identitet, siger hun i meddelelsen.

Optagelserne gik i gang i september og fortsætter hen over vinteren.

DR optager både i DR Byens studier på Amager i København, i Birkerød, på Frilandsmuseet og i Den Gamle By i Aarhus.

- DR står på en stolt julekalendertradition, og med "Den Store Julefortælling" bygger vi videre på den med et nyt magisk univers for hele familien, siger Henriette Marienlund.

"Den Store Julefortælling" er skrevet af Lars T. Therkildsen og Uffe Rørbæk, der sammen står bag "Julemandens Datter"-filmene.

Uffe Rørbæk står desuden bag julekalenderne "Ludvig og Julemanden" samt "The Julekalender".

I sidstnævnte spiller han rollerne som nissen Hansi og Benny Jensen.

Den nye DR-julekalender instrueres af Morten Boesdal Halvorsen, som blandt andet har instrueret julekalenderne "Valdes Jul - Skovens Vogter" og "Valdes Jul - Vintermiraklet", der i år har premiere på TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 10:27

DR løfter sløret for næste års julekalender

I DR's julekalender, der får premiere i 2026, bliver julen sat i fare, da to venner finder en magisk bog.

Næste år kommer DR med en ny julekalender, der har titlen "Den Store Julefortælling".

Julekalenderen får premiere 1. december 2026, skriver DR torsdag i en pressemeddelelse.

Julekalenderen handler om drengen Aksel, der 1. december flytter hjem til sin mormor i den lille by Vester Kløjs sammen med sin søster.

Her bliver han hurtigt venner med Vigga, der bor i byen.

Da de to finder den magiske bog "Den Store Julefortælling", kommer både byen og julen i fare, da nissen Rolfe ved en fejl trylles ud af bogen.

Ifølge chef for DR Drama, Henriette Marienlund, er temaet i den nye julekalender "de historier, der binder os sammen som mennesker".

- Fortællinger er julens hjerte, og julekalenderen minder os om, at det er vigtigere end nogensinde at bevare og dele de fortællinger, der skaber nærvær, underholdning og identitet, siger hun i meddelelsen.

Optagelserne gik i gang i september og fortsætter hen over vinteren.

DR optager både i DR Byens studier på Amager i København, i Birkerød, på Frilandsmuseet og i Den Gamle By i Aarhus.

- DR står på en stolt julekalendertradition, og med "Den Store Julefortælling" bygger vi videre på den med et nyt magisk univers for hele familien, siger Henriette Marienlund.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek