Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Kruså, 21/04/2026 - 20:12

Kvindelig motorcyklist alvorligt kvæstet i ulykke i Kruså

Et befærdet kryds i Kruså er spærret for al færdsel, efter at kvinde er kørt galt på motorcykel.

Af: /ritzau/

En kvindelig motorcyklist i 50'erne er kommet alvorligt til skade i, hvad der formodes at være en soloulykke i et af de største kryds i Kruså i Sønderjylland.

Det fortæller vagtchef Erik Lindholdt til Ritzau.

Ulykken er sket i krydset mellem Aabenraavej, Sønderborgvej, Flensborgvej og Tøndervej.

Krydset er for nuværende spærret for al færdsel.

- Vi har tilkaldt en bilinspektør, der er på vej, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen 19.23, og flere personer har været vidne til ulykken, lyder det fra politiet.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek