København, 20/10/2023 - 08:00
FAKTA: Sådan fungerer din forskudsopgørelse
Af: Af Lukas Nørgaard Bødiker, Ritzau Fokus
* Hvert år i november kan du se din forskudsopgørelse for det kommende år.
* Skattestyrelsen oplyser, at forskudsopgørelsen for 2024 lander medio november 2023.
* Her er det en god idé at tjekke, om tallene stadig passer, så du hver måned får betalt den rigtige skat.
* Du skal være ekstra opmærksom, hvis du har oplevet større ændringer i din økonomi - eksempelvis hvis du har fået et nyt job, går på pension, køber eller sælger fast ejendom eller får væsentligt længere eller kortere afstand til arbejde.
* Justerer du ikke de gamle tal til for det forrige år, så risikerer du at skulle betale restskat, når året er omme.
Kilde: borger.dk.
/ritzau fokus/




