Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 25/01/2023 - 07:00

FAKTA: Kaffe påvirker din søvn og dine madvaner

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

* Det går ud over din søvn, hvis du drikker kaffe efter klokken 16, fordi det tager kroppen lang tid at nedbryde koffeinen.

* Derfor påvirker koffeinen stadig din søvn, selv om du måske ikke har drukket kaffe lige inden sengetid.

* Får du ikke nok søvn, så er du mere tilbøjelig til at drikke mere kaffe dagen efter og spise mere sukker og slik, fordi du mangler søvn.

* Spørg derfor dig selv, hvilken funktion kaffen har i din hverdag.

Kilde: ernæringsekspert Marie Steenberger.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek