Også aflytning af fængselsindsattes samtaler med frivillige sagsbehandlere hos eksempelvis Krims Retshjælp har været ulovlig, og de ramte indsatte kan nu søge om godtgørelse.

Det oplyser Styrelsen for Danmarks Fængsler mandag i en pressemeddelelse.

Sidste sommer kunne Ritzau fortælle, at der i omegnen af 50 sager var sket ulovlig aflytning af indsatte i lukkede fængslers samtaler med advokater og advokatfuldmægtige.

Opmærksomheden på fænomenet kom i forlængelse af en sag, der blev afsluttet med en dom i Højesteret i august 2024.

Her blev en indsat tilkendt en godtgørelse på 10.000 kroner, fordi Storstrøm Fængsel havde optaget en række samtaler mellem den indsatte og en advokatfuldmægtig.

I samtalerne fortalte den indsatte, at han ville klage over de forhold, han afsonede under.

Det fik fængselsmyndighederne til at undersøge, om der var flere sager, og det var der. En aktindsigt hos styrelsen viste i juni sidste år, at der var omkring 50 sager.

Men siden er der løbet endnu mere vand gennem åen. Og i oktober 2025 indgik Styrelsen for Danmarks Fængsler et forlig med den frivillige organisation Krims Retshjælp, hvor jurister yder gratis retshjælp til eksempelvis indsatte.

Også indsattes samtaler med disse frivillige er beskyttet af samme rettigheder som en samtale med en advokat, medgav styrelsen, og optagelser af disse samtaler er derfor også omfattet.

Ritzau har i forbindelse med torsdagens pressemeddelelse rettet henvendelse til Styrelsen for Danmarks Fængsler for at få oplyst, hvor mange nye sager forliget fra oktober har medført. Det er endnu ikke blevet oplyst.

Danmarks Fængsler oplyser, at hvis tidligere eller nuværende indsatte ønsker at søge om godtgørelse for uberettiget aflytning, så skal det ske til det fængsel, hvor afsoningen er foregået.

Såfremt fængslet ikke findes længere, skal ansøgningen ske til den fængselskreds, hvori fængslet lå.

Det er straffuldbyrdelsesloven, som dikterer, at visse indsattes telefonsamtaler skal optages, når de sidder i et lukket fængsel.

Det gælder for eksempel personer, som menes at indtage en ledende rolle i en kriminel gruppering, der står bag alvorlig kriminalitet. Derudover gælder det radikaliserede personer, eller personer, som er i risiko for radikalisering, og personer, der afsoner domme for eksempelvis terror eller lignende.

/ritzau/