Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Teheran, 23/06/2025 - 05:15

Olieprisen tager et hop efter amerikanske angreb mod Iran

Eskalerende spændinger i Mellemøsten skaber bekymring for vigtig transportrute og verdens olieforsyning.

Dado Ruvic/Reuters

Af: /ritzau/

Olieprisen stiger i kølvandet på USA's angreb på tre atomanlæg i den olieproducerende stat Iran i weekenden.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til mandag dansk tid.

Da handlen åbnede efter weekenden, steg priserne med mere end fire procent på både den europæiske Brent-olie og den amerikanske WTI-olie.

Prisen nåede ved børsåbningen det højeste niveau siden januar i år.

Siden er priserne faldet en smule.

Natten til mandag ligger prisen på en tønde Brent-olie således 2,2 procent højere end ved børsåbning, mens prisen på en tønde WTI-olie er steget med 2,1 procent, siden handlen åbnede.

Iran er verdens niende største producent af olie. Landet producerer omkring 3,3 millioner tønder olie om dagen. Halvdelen af olien eksporteres, mens landet beholder den anden halvdel til eget forbrug.

Prisen på olie bevæger sig typisk, når der udspiller sig en konflikt i den del af verden.

Spændinger i Mellemøsten kan nemlig skabe bekymring for, at det får en betydning for olieforsyningerne - og dermed prisen.

Iagttagere af oliemarkedet frygter, at Iran som modsvar på de amerikanske angreb vil lukke Hormuzstrædet.

Søndag var der meldinger om, at Irans parlament vil lukke Hormuzstrædet.

Den endelige beslutning ligger dog angiveligt hos Irans Øverste Nationale Sikkerhedsråd.

Strædet, der ligger mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten, er et af de mest trafikerede i verden. En femtedel af verdens olie transporteres ad denne rute.

Økonomer hos banken MUFG advarer ifølge AFP om stor usikkerhed i udviklingen af olieprisen. I en analyse fra økonomerne lyder det, at olieprisen kan stige med op til 10 dollar per tønde.

/ritzau/

London, 26/06/2025 - 21:47

Vogues indflydelsesrige chefredaktør stopper på posten efter 37 år

Kena Betancur/Ritzau Scanpix

Anna Wintour var som chefredaktør på Vogue blandt andet den første til at sætte en mand på forsiden.

Vogue-chefredaktøren Anna Wintour stopper i sin stilling efter årtier i spidsen for magasinet.

Det skriver CNN, der torsdag har fået det bekræftet af magasinets udgiver, Condé Nast.

Wintour, der begyndte som chefredaktør i 1988, har angiveligt fortalt det til de ansatte torsdag.

Wintour fortsætter dog i en stilling som global indholdschef hos Condé Nast, ligesom hun forbliver global redaktionschef hos Vogue.

Vogue er et internationalt mode- og livsstilsmagasin, som blev grundlagt i 1892 og udkommer i flere forskellige lande.

Anna Wintour har ikke umiddelbart selv kommenteret stoppet. Ligeledes er det heller ikke meldt ud, hvem der bliver hendes efterfølger.

CNN skriver, at 75-årige Anna Wintour som chefredaktør genopfandt Vogue, og at hun traf utallige redaktionelle beslutninger, som hendes forgængere ville have set som værende utænkelige.

I hendes første udgave var det den israelske model Michaela Bercu, der var på forsiden iført blandt andet et par jeans. Ifølge CNN var det første gang, at magasinet havde et par jeans på forsiden.

I 1992 blev en mand - i form af den amerikanske skuespiller Richard Gere - for første gang sat på Vogues forside. Her var han portrætteret sammen med sin daværende hustru, supermodellen Cindy Crawford.

Anna Wintour er desuden kendt for at spille en central rolle i at arrangere velgørenhedsbegivenheden Met Gala i New York City.

Met Gala finder sted hvert år i maj og markerer åbningen af Metropolitan Museum of Arts årlige modeudstilling og er desuden kendt for at have store internationale navne på gæstelisten.

På det hvide lærred har der været spekulationer om, hvorvidt en af karakterne i filmen "The Devil Wears Prada" er baseret på Wintour. Det er hendes tidligere assistent Lauren Weisberger, der er forfatter til den bog, som filmen er baseret på.

I filmen bliver karakteren Andrea Sachs assistent for den frygtindgydende chefredaktør Miranda Priestley på magasinet Runway.

Sidste år overværede Anna Wintour en forestilling af en musicalversion af filmen.

I den forbindelse sagde hun til BBC, at det er "op til publikum og de mennesker, jeg arbejder med, at afgøre, om der er nogen ligheder mellem mig og Miranda Priestly".

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 26/06/2025 - 21:22

Efter årtier stopper Anna Wintour som chefredaktør på Vogue

Kena Betancur/Ritzau Scanpix

Wintour begyndte som chefredaktør i 1988 og var blandt andet den første til at sætte en mand på forsiden.

Vogue-chefredaktøren Anna Wintour stopper i sin stilling efter årtier i spidsen for magasinet.

Det skriver CNN, der torsdag har fået det bekræftet af magasinets udgiver, Condé Nast.

Wintour, der begyndte som chefredaktør i 1988, har angiveligt fortalt det til de ansatte torsdag.

Wintour fortsætter dog i en stilling som global indholdschef hos Condé Nast, ligesom hun forbliver global redaktionschef hos Vogue, oplyser virksomheden.

Vogue er et internationalt mode- og livsstilsmagasin, som blev grundlagt i 1892 og udkommer i flere forskellige lande.

Anna Wintour har ikke umiddelbart ikke selv kommenteret stoppet. Ligeledes er det heller ikke meldt ud, hvem der bliver hendes efterfølger.

CNN skriver, at 75-årige Anna Wintour som chefredaktør genopfandt Vogue, og at hun traf utallige redaktionelle beslutninger, som hendes forgængere ville have set som værende utænkelige.

I hendes første udgave var det den israelske model Michaela Bercu, der var på forsiden iført blandt andet et par jeans. Ifølge CNN var det første gang, at magasinet havde et par jeans på forsiden.

I 1992 blev en mand - i form af den amerikanske skuespiller Richard Gere - for første gang sat på Vogues forside. Her var han portrætteret sammen med sin daværende hustru, supermodellen Cindy Crawford.

Anna Wintour er desuden kendt for at spille en central rolle i at arrangere velgørenhedsbegivenheden Met Gala i New York City.

Met Gala finder sted hvert år i maj og markerer åbningen af Metropolitan Museum of Arts årlige modeudstilling og er desuden kendt for at have store internationale navne på gæstelisten.

På det hvide lærred har der været spekulationer om, hvorvidt en af karakterne i filmen "The Devil Wears Prada" er baseret på Wintour. Det er hendes tidligere assistent Lauren Weisberger, der er forfatter til den bog, som filmen er baseret på.

I filmen bliver karakteren Andrea Sachs assistent for den frygtindgydende chefredaktør Miranda Priestley på magasinet Runway.

Sidste år overværede Anna Wintour en forestilling af en musicalversion af filmen.

I den forbindelse sagde hun til BBC, at det er "op til publikum og de mennesker, jeg arbejder med, at afgøre, om der er nogen ligheder mellem mig og Miranda Priestly".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/06/2025 - 10:00

FAKTA: Når du køber alkohol og tobak med hjem uden for EU

Du må maksimalt tage én produkttype med hjem inden for hver kategori, medmindre andet er angivet. :

Alkohol:

* 1 liter spiritus (over 22 procent alkohol samt drikkevarer tilsat spiritus) eller

* 2 liter hedvin (på eller under 22 % alkohol, fx portvin, sherry og madeira) og

* 4 liter bordvin (for eksempel rød-, hvid- og rosévin og vinbaseret cider) og

* 16 liter øl (og ølbaseret cider)

* Altså må du eksempelvis ikke både medbringe 1 liter spiritus og 2 liter hedvin, men du må gerne medbringe 2 liter hedvin og 4 liter bordvin.

Tobak:

* 200 cigaretter eller

* 100 cigarillos (af maksimalt 3 gram per styk) eller

* 50 cigarer eller

* 250 gram røgtobak

Kilder: toldst.dk

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/06/2025 - 10:00

FAKTA: Forskel på at vælge rød og grøn udgang

Køber du 600 cigaretter med hjem fra et ikke-EU-land, skal du betale told af de 400

Hvis du vælger den røde udgang:

* Tobaksafgiften er 786 kroner.

* Told er 134 kroner.

* Moms er 288 kroner.

* I alt 1208 kroner skal du af med.

Hvis du vælger den grønne udgang:

* Tobaksafgiften er 786 kroner.

* Told er 134 kroner.

* Moms er 288 kroner.

* Bøde (2 x told og afgifter) er 2400 kroner

* I alt 3608 kroner skal du af med.

Kilder: toldst.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek