Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

12/06/2019 - 14:00

Gør middagen til en særlig oplevelse for dine gæster

Brug gæstepsykologi til at få dine gæster til at huske tilbage på en helt speciel aften.

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Blid musik fra højttalerne, et glas, der aldrig når at blive tomt, og en generel stemning af hygge og overskud.

Der er bare nogle middage, hvor man som gæst glemmer tiden og har lyst til at blive hængende lidt længere end normalt.

Hvis du gerne vil være vært for sådan en middag, får du her nogle bud på, hvilke knapper der kan skrues på.

- Fra restauranterne kan man lære, at man er vært, fra det øjeblik døren går op, til den går i igen, siger Julie Brink Færch, som er sommelier og underviser på Dansk Sommelier Uddannelse - blandt andet i faget gæstepsykologi.

En del af det ligger i forberedelsen.

Klæd dig på til lejligheden, dæk bordet, fold servietterne, stil blomster eller lys på bordet, og sæt hyggelig musik på. Så kan gæsterne med det samme mærke, at der bliver kræset for dem.

Det betyder ikke nødvendigvis, at vinen skal være trukket op og maden stå klar.

Men du skal have overskud til at se dine gæster i øjnene, når de ankommer - og så kan det sagtens være, at de kommer med i køkkenet og får et glas vin, mens du snitter de sidste grøntsager.

Så længe man som gæst bliver taget med - og ikke føler, at man står i vejen, pointerer Julie Brink Færch.

Derfor kan det være en fordel, at bordet er dækket færdigt, fordi det kræver, at du som vært går meget frem og tilbage.

I det private hjem har man et større spillerum, end professionelle har, og det handler i høj grad om at vise gæsterne, at du kender dem.

- Det kan du gøre ved at medregne allergier, eller hvis der er noget, folk virkelig ikke kan lide at spise. Det er en lille ting, men det betyder vanvittigt meget, at man ikke skal sidde og pille oliven fra, siger Julie Brink Færch.

Det kan også være, du har bemærket, hvilken vin eller champagne de rigtig godt kan lide.

Mia Søndergaard er tjenerfaglærer på Hotel- og Restaurantskolen, og hun råder til, at du frem for alt tænker i tryghed.

- Mange værter skal passe på med, at det ikke skal virke for fint, fornemt og opstillet. For så føler gæsterne sig ikke trygge, siger hun og forsætter:

- Man kan have gæsterne i sin hule hånd, uden at det behøver at være finere fransk madlavning. Man skal hellere være til stede og lave noget, der er inden for ens komfortzone.

Du kan godt eksperimentere lidt fra gang til gang - men gør det gerne i museskridt.

- Man giver gæsten den bedste oplevelse, der hvor man kan mærke og smage, at der er kærlighed indblandet, siger Mia Søndergaard.

/ritzau fokus/

Kingston, 24/11/2025 - 13:56

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der var med til at udbrede reggae internationalt, er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010 og har vundet to grammypriser - én i 1986 og én i 2013.

- Reggaens første forkæmper. Jimmy Cliff var helt afgørende i at få reggaen ud over Jamaicas grænser, lød begrundelsen dengang.

Reggaestjernen spillede hovedrollen i filmen "The Harder They Come" fra 1972, der indeholder et hit af samme navn. Netop den var et vigtigt led i den internationale udbredelse af reggae.

Den nationale berømmelse kom dog langt tidligere.

Cliff blev født som James Chambers i 1944 under en orkan, og i løbet af 1950'erne flyttede han fra familiens gård til landets hovedstad, Kingston, sammen med sin far - fast besluttet på at opnå musikalsk succes.

Som blot 14-årig blev han med sangen "Hurricane Hattie" landskendt i Jamaica. Sangen havde han selv skrevet.

I alt indspillede han over 30 albummer og nåede at optræde over hele verden.

- Når jeg har nået alle mine mål, så har jeg vel klaret det og kan sige: "fedt", sagde han i 2019 ifølge nyhedsbureauet Reuters, på et tidspunkt hvor han var ved at miste synet.

- Men jeg er stadig sulten. Jeg vil det stadig. Jeg har stadig den brændende ild, der brænder klart inde i mig - som jeg lige har sagt til dig. Jeg har stadig mange floder at krydse, sagde han med henvisning til hittet "Many Rivers to Cross".

Bob Dylan har kaldt Jimmy Cliffs "Vietnam" for den bedste protestsang nogensinde skrevet.

/ritzau/

Læs Mere >>

Kingston, 24/11/2025 - 13:25

Reggaesangeren Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der blandt andet sang "I Can See Clearly Now", er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaesanger Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek