Forlaget Aschehoug, der står bag bogen "Hvide striber, sorte får" om den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby, vil rette en række fejl i bogen i næste oplæg.

Det skriver Aftenposten ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Det er Marius Borg Høibys forsvarere, Ellen Holager Andenæs og Petar Sekulic, der har bedt forlaget fjerne en række oplysninger.

Blandt andet har advokaterne bedt forlaget rette en billedtekst under et billede af et kunstværk, der ser ud til at vise en person tage kokain.

Forfatterne til bogen, Torgeir Krokfjord og Øistein Monsen, har ifølge NTB skrevet, at kunstværket "ser ud til at vise Marius Borg Høiby".

Men den påstand anfægter kunstnerduoen Broslo, der står bag værket.

- Jeg kan bekræfte, at det ikke er ham. Det er en dame på billedet, har den ene halvdel af duoen, Junny Hurts, sagt til VG.

Kunstnerduoen har desuden fortalt, at billedet er opstillet.

Derfor bliver billedteksten rettet, inden bogen går i trykken med det næste oplag.

Kunstnerne bag værket vil også blive krediteret i den nye udgave, hvilket de ikke var i førsteudgaven.

På samme måde bliver det også rettet, at en påstand i bogen lyder, at Høiby har gennemført "hundredvis" af pengeoverførsler til én navngiven person, mens det rigtige er, at overførslerne er sendt til flere personer.

Både det norske kongehus og forsvarerne har været kritiske over for bogen.

- Vi ønsker ikke at kommentere alle detaljerne og påstandene i bogen. Bogen indeholder en række usandheder, udokumenterede påstande og insinueringer, delvist fra anonyme kilder, siger kongehusets kommunikationschef Guri Varpe til NRK.

Bogens forfattere hævder at have anonyme kilder i politiet.

Men i samme artikel fra NRK afviser norsk politi en anklage om, at politibetjente skal have observeret Høiby sælge kokain i Oslo.

Forsvarerne, der har bedt forlaget rette fejlene, repræsenterer Marius Borg Høiby, der er tiltalt for 32 forhold som ud over voldtægter blandt andet omhandler mishandling i nære relationer og flere voldshandlinger.

I en erklæring udsendt sidste år erkendte Høiby, at han havde været voldelig over for sin daværende kæreste, mens han var påvirket af alkohol og kokain.

Han udtalte, at han havde kæmpet mod stofmisbrug i længere tid. Han havde tidligere været i behandling. En behandling, som han ville genoptage, lød det.

Hans advokater bekræfter nu over for norsk TV 2, at han igen er i behandling.

/ritzau/

Peter Orry stopper som ansvarshavende chefredaktør for mediehuset JFM.

Det bekræfter han over for MediaWatch.

Mediet skriver desuden, at det fremgår af et nyhedsbrev, som er blevet sendt ud internt til medarbejdere i JFM onsdag.

Tidligere i oktober blev det meldt ud, at JFM, tidligere Jysk Fynske Medier, og Berlingske Media indgår et samarbejde.

Det indebærer, at Berlingske Medias ejer, norske Amedia, overtager 30 procent af aktierne i JFM, som samtidig får 30 procents ejerskab af Berlingske Media.

Samarbejdet betyder, at der skal indføres en ny ledelsesstruktur i toppen af JFM, skriver MediaWatch.

Den indebærer, at der fremover også skal være en finansdirektør, og at rollen som administrerende chefredaktør ændres til en rolle som nyhedsdirektør. Rollen som ansvarshavende flyttes ud til chefredaktører på de enkelte udgivelser.

Hidtil har JFM's direktion foruden Peter Orry bestået af topchef Jesper Rosener og viceadministrerende direktør Bjarne Munck.

Ifølge MediaWatchs oplysninger skal Peter Orry ikke varetage den kommende rolle som nyhedsdirektør. Men ifølge mediets oplysninger bliver han i koncernen i en anden rolle.

Som led i aftalen skal Berlingske fremover levere indhold til JFM's landsdækkende udgivelse, Avisen Danmark.

Jesper Rosener har tidligere oplyst til MediaWatch, at erhvervsmediet Erhverv+ lukker. Fremover skal erhvervsdækningen samles i JFM's øvrige udgivelser.

Det betyder, at der er blevet nedlagt stillinger på Avisen Danmark og på Erhverv+.

Ifølge Jens Bertelsen, som indtil nu har været erhvervsredaktør på Avisen Danmark, er alle redaktionelle medarbejdere på Avisen Danmark blevet opsagt. Det har han skrevet på LinkedIn.

64-årige Peter Orry har været ansvarshavende chefredaktør på JFM siden 2017. Før han blev ansvarshavende for alle koncernens udgivelser, delte han ansvaret med Troels Mylenberg.

Peter Orry sidder desuden i bestyrelsen hos både Radio IIII og Ritzau.

/ritzau/

* Bankerne har konstateret et højt og vedvarende niveau i den svindeltype, som kaldes falske bankbude. 

* Derfor har Finans Danmark, der er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, ekstraordinært besluttet at observere udviklingen. 

* I 2024 var der 578 sager herhjemme med et samlet tab på over 10,5 millioner kroner.

* I løbet af det første halve år af 2025 har falske bankbude samlet set svindlet godt 1100 danskere for over 15 millioner kroner.  

* Den overvejende del af ofrene er typisk seniorer over 70 år.

Kilde: Finans Danmark. 

/ritzau fokus/

For nylig kom Nationalbanken med en anbefaling til alle danskere om, at man bør have 250 kroner per person i husstanden liggende derhjemme i tilfælde af en krise.

Og selv om det er en fornuftig anbefaling, bør man være opmærksom på, at det samtidig kan være en god dækhistorie til at begå svindel, advarer Lasse Karner, der er ekspert i svindelforebyggelse hos Nordea.

- Svindlerne er desværre lynhurtige til at opfinde nye løgnehistorier, hvis de ser en mulighed. Og de er enormt dygtige til at tænke kommunikation fra velkendte og troværdige virksomheder og myndigheder ind i en svindelkontekst. Det oplever vi ofte, siger han.

Risikoen er nemlig, at svindlerne møder op på særligt ældre borgeres adresser for at "hjælpe" dem med at hæve beløbet, forklarer Lasse Karner.

Vil du sikre dig og dine nærmeste mod svindel, er viden det første og bedste forsvarsværk.

- Hvis man ved, at den her type svindel findes, så vil man have nemmere ved at stå imod, lyder det.

Metoden, som Lasse Karner advarer imod, går ofte under navnet falske bankbude.

Den går eksempelvis ud på, at svindlerne først ringer ud til ofret og siger, at de er blevet hacket, og at nu kommer der en ansat fra banken forbi for at sikre kort og koder.

Svindlerne skynder sig derefter hen til nærmeste hæveautomat og hæver så meget, de kan slippe afsted med.

Foruden bankbude kan svindlen også foretages af falske politibetjente eller noget tredje.

- Og det er en type af svindel, vi i branchen har set en markant stigning i, siger Lasse Karner.

En undersøgelse fra Finans Danmark viste for nylig, at næsten seks danskere hver eneste dag i april, maj og juni fik franarret deres betalingskort ved metoden.

Og i første halvår af 2025 har falske bankbude samlet set svindlet godt 1100 danskere for over 15 millioner kroner.

- Det er udspekulerede kriminelle, der udnytter, at vi grundlæggende har tillid til hinanden, lød det fra underdirektør i Finans Danmark Michael Busk-Jepsen i forbindelse med undersøgelsen.

Også politiet tager det meget alvorligt. Og det er en type af svindel, der er stor fokus på i landets politikredse med forskellige forebyggende indsatser, oplyser Rigspolitiet.

Ifølge Lasse Karner er det især ældre, der er sårbare over for denne type svindel. Det bakkes op af tal fra Finans Danmark, der viser, at det primært er borgere over 70 år, der bliver ramt.

Hvis man har ældre personer i sin omgangskreds, er det derfor en god idé at tale med dem om det, påpeger svindeleksperten.

- Det er godt at have det på radaren. Netop fordi det handler om manipulation, siger Lasse Karner og fortsætter:

- Sat lidt på spidsen er det ligesom med et korttrick - hvis man har set, hvad der ligger bagved, så hopper man nok ikke på den anden gang.

Som forebyggelse kan du for eksempel indstille beløbsgrænser i din net- og mobilbank for at forhindre store uautoriserede transaktioner.

Du kan også begrænse online synlighed ved at fjerne personlige oplysninger eller få udeladt dit nummer fra de åbne telefonlister som 118.dk, lyder det fra Lasse Karner.

- Du bør heller aldrig dele personlige oplysninger som CPR-nummer eller bankoplysninger med fremmede, siger han og fortsætter:

- Og hvis nogen ringer, og du er i tvivl, om det er banken, så afbryd og ring selv banken op for eksempel gennem mobilbankens sikre forbindelse.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du undgår identitetsmisbrug, kan du også ringe til Sikkerdigitals Cyberhotline på 33 37 00 37.

/ritzau fokus/