København, 06/08/2025 - 13:38
Dansk asylbehandling er under pres fra andre EU-lande
Det er ifølge professor bemærkelsesværdigt, at et land som Holland er på listen over lande med udfordringer.
Af: /ritzau/
Flygtningenævnet har sidste år haft flere af de såkaldte Dublin-sager, der samtidig er kommet med en øget kompleksitet.
Det til trods for, at sagerne på papiret burde være simple at behandle. Det fremgår af nævnets beretning for 2024.
- Hvis alle levede op til de EU-retlige forpligtelser i Dublin-forordningen, ville sagerne være relativt nemme at have med at gøre, siger sekretariatschef i nævnet Stig Torp Henriksen.
Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene samt Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein. Den skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af disse lande, kun behandles af ét land.
Forordningen siger, at en person skal søge om asyl i det første EU-land, som vedkommende kommer til. Hvis man for eksempel kommer til et EU-land og rejser videre til et andet EU-land eller måske Schweiz, kan man sendes tilbage til det første EU-land, man kom til.
Stig Torp Henriksen påpeger, at Dublin-sager som udgangspunkt behandles på formandskompetencen - uden at hele nævnet skal samles.
- Men fordi der er en række lande, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt de lever op til deres EU-retlige forpligtelser - for eksempel ikke har ordentlige modtageforhold for asylansøgere, så ender det efterhånden ganske ofte med, at man bliver nødt til at lade et fuldt nævn behandle sagen, siger han og understreger den øgede kompleksitet i sagerne.
Flygtningenævnet er et uafhængigt organ, som fungerer som klageinstans for Udlændingestyrelsens afgørelser på asylområdet.
Blandt andet har Holland og Schweiz været blandt de lande, der har forvoldt problemer i 2024. Det viser en aktindsigt i nævnets oversigt over Dublin-lande med udfordringer.
Det er bemærkelsesværdigt, at lande som Holland, Belgien og Schweiz fremgår på nævnets liste over Dublin-lande med udfordringer. Det siger Louise Halleskov, der er professor i offentlig ret med ekspertise i udlændinge- og menneskeret ved Aarhus Universitet.
- Det er ikke lande, der er kendt for at have systemiske fejl i deres asylprocedurer eller have udfordringer på lige fod med for eksempel Italien, Grækenland og Malta, som vi har kendt til i mange år, siger hun og tilføjer:
- Det får helt lavpraktisk den konsekvens, at står Danmark med asylansøgere, der efter Dublin-forordningen burde kunne sendes tilbage til eksempelvis Holland, men Holland har systemiske fejl, så bliver forordningen og proceduren sat ud af kraft, siger hun og uddyber, at det vil kunne betyde, at Danmark generelt set ville skulle behandle flere asylansøgere.
Hun påpeger, at EU-landene i mange år har været vidende om, at asylsystemet i EU har store udfordringer.
- Udfordringerne er bare støt og roligt steget, siger hun.
Stig Torp Henriksen fra Flygtningenævnet påpeger, at det øgede antal sager og den øgede kompleksitet er blevet mere og mere udtalt med årene.
- På et eller andet tidspunkt bliver det jo så udtalt, at det virkelig er noget, der kan mærkes generelt i sagsbehandlingen, der er blevet væsentlig mere ressourcekrævende, siger han.
/ritzau/
