Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

London, 28/04/2024 - 17:48

Harry sætter kursen mod London for at markere Invictus-jubilæum

Prins Harry vil i begyndelsen af maj deltage i ceremoni, der markerer jubilæum for stævne, han selv stiftede.

Piroschka Van De Wouw/Reuters

Af: /ritzau/

Britiske prins Harry, der til daglig bor i USA, vil i begyndelsen af maj rejse til Storbritannien, hvor man vil være med til at markere tiåret for Invictus Games.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det var prins Harry, der i sin tid tog initiativ til stævnet for soldater og veteraner med psykiske eller fysiske skader.

Prinsen har selv gjort tjeneste i Afghanistan.

8. maj deltager han så i en ceremoni i St Paul's Cathedral i den britiske hovedstad, London.

Ceremonien vil omfatte oplæsninger af prins Harry og den britiske skuespiller Damian Lewis.

Også sårede veteraner og medlemmer fra Invictus-fællesskabet vil deltage.

Ifølge arrangørerne vil begivenheden markere "et årti med at forandre liv og redde liv gennem sport", skriver Reuters.

Prinsen bor i den amerikanske delstat Californien sammen med sin hustru, hertuginde Meghan, og parrets to børn, Archie og Lilibet.

Parret trak sig i 2020 som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.

Siden flytningen har parret i vid udstrækning distanceret sig fra det britiske kongehus og har i heftige vendinger kritiseret det.

Blandt andet udgav prins Harry sidste år en selvbiografi, der på dansk har titlen "Reserven", og som indeholder en kras kritik af kongehuset.

Derudover er det kun sket ved enkelte lejligheder, at prinsen er vendt tilbage til Storbritannien, herunder til sin far Kong Charles' kroning sidste år, skriver Reuters.

Han blev ifølge nyhedsbureauet senest set i Storbritannien i februar, hvor han kort mødtes med sin far, efter at det var blevet meddelt, at Kong Charles var blevet diagnosticeret med kræft.

Kongen genoptager en begrænset del af sine offentlige forpligtelser i næste uge, efter at læger har meddelt, at de "er meget opmuntrede" over fremskridtene i hans kræftbehandling.

Kongens første officielle forpligtelse sammen med dronning Camilla bliver et besøg i et kræftbehandlingscenter tirsdag.

- Kongen vender gradvist tilbage til sine royale opgaver, lød det i en meddelelse fra hoffet fredag aften.

/ritzau/

København, 13/05/2024 - 15:52

Amerikansk multikunstner giver koncert i Danmark

Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Royal Arena lægger scene til de amerikanske musikere Childish Gambino og Morgan Wallen senere på året.

Den amerikanske musiker Childish Gambino - også kendt under det borgerlige navn Donald Glover - giver koncert i Royal Arena i København 10. november i år.

Det oplyser koncertarrangøren All Things Live i en pressemeddelelse.

Koncerten i Danmark er en del af musikerens verdensturné "The New World Tour".

Donald Glover har lavet musik under aliasset Childish Gambino siden begyndelsen af 2010'erne.

Han er særligt kendt for hits som "Redbone" og "This is America".

Childish Gambino er også aktuel med albummet "Atavista", der netop er blevet udgivet, og har endnu et album er på vej.

Ifølge et opslag på X fra musikeren ventes albummet at udkomme til sommer og vil være det sidste fra Childish Gambino.

Udover at være musiker kan Donald Glover også kalde sig serieskaber og skuespiller.

Han har blandt andet modtaget priser - herunder Emmy og Golden Globe - for sit arbejde med tv-serien "Atlanta".

Senest har Donald Glover været aktuel i tv-serien "Mr. & Mrs. Smith", som han også er en af skaberne bag.

Også den amerikanske countrymusiker Morgan Wallen lægger senere på året vejen forbi Royal Arena.

Det oplyser koncertarrangøren Live Nation Danmark i en pressemeddelelse.

I forbindelse med sin "One Night At A Time"-turné giver Morgan Wallen koncert i København 1. september.

Countrymusikeren er blandt andet kendt for numrene "Last Night" og "Wasted". Derudover medvirker han også på rapperen Post Malones nummer "I Had Some Help".

Det er countrysangerens seneste album, "One Thing At A Time", der har inspireret til navnet til turnéen.

Albummet var nummer seks på listen over mest streamede album globalt på musiktjenesten Spotify i 2023 og har ligget øverst på hitlisten Billboard 200-listen i 19 sammenhængende uger.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/05/2024 - 15:08

Childish Gambino giver koncert i Danmark

Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Royal Arena lægger scene til de amerikanske musikere Childish Gambino og Morgan Wallen senere på året.

Den amerikanske musiker Childish Gambino - også kendt under det borgerlige navn Donald Glover - giver koncert i Royal Arena i København 10. november i år.

Det oplyser koncertarrangøren All Things Live i en pressemeddelelse.

Koncerten i Danmark er en del af musikerens verdensturné The New World Tour.

Donald Glover har lavet musik under aliasset Childish Gambino siden begyndelsen af 2010'erne.

Han er særligt kendt for hits som "Redbone" og "This is America".

Childish Gambino er også aktuel med albummet "Atavista", der netop er blevet udgivet, og har endnu et album er på vej.

Ifølge et opslag på X fra musikeren ventes albummet at udkomme til sommer og vil være det sidste fra Childish Gambino.

Udover at være musiker kan Donald Glover også kalde sig serieskaber og skuespiller.

Han har blandt andet modtaget priser - herunder Emmy og Golden Globe - for sit arbejde med tv-serien "Atlanta".

Også den amerikanske countrymusiker Morgan Wallen lægger senere på året vejen forbi Royal Arena.

Han giver koncert i København 1. september.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/05/2024 - 11:00

FAKTA: Forskel på stauders hårdførhed

* Nogle stauder er mere hårdføre end andre stauder.

* Typisk er salvie og timian stærkere, fordi de både kan klare at tørre ud og blive udsat for frost. Derudover kan salvie have to blomstringsperioder hen over sommeren, hvis den klippes let ned efter første blomstring.

* Derimod kan georginer slet ikke tåle frost. Så vil du sætte dem ud igen næste forår, skal du grave dem op, inden der kommer frost.

* Georginernes rodknolde bør om vinteren placeres et mørkt og køligt sted, hvor de hverken får for meget kulde eller varme. Næste forår kan sættes de ud igen og kvitterer med smukke blomster.

Kilde: Susanne Ogstrup, uddannelsesleder for Roskilde Tekniske Skoles to uddannelser til gartner og blomsterdekoratør.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 13/05/2024 - 11:00

Med det rigtige miks kan haven blomstre hele året

Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix

Der er mange muligheder, hvis du ønsker en længere blomstring i haven. To havekyndige giver dig gode tips til, hvad du kan vælge.

Som haveejer er der et væld af muligheder for at finde planter, der kan kan give smukke blomster, som du kan nyde i lang tid.

Det fortæller Susanne Ogstrup, der er uddannelsesleder for Roskilde Tekniske Skoles gartner- og blomsterdekoratøruddannelser.

Hun anbefaler, at du for eksempel bruger stauder, der er kendetegnet ved at leve i mange år.

- Der findes mange forskellige typer af stauder. Der kan være nogle, som tiltrækker sommerfugle og insekter - for eksempel salvie og lavendel. Begge er kendetegnet ved at have meget lang blomstringstid, siger hun.

Dertil kan du kaste dig over geranier - også kendt som storkenæb.

- Mange af dem er langtidsblomstrende. De står med et fantastisk smukt flor, og så er de nemme, for de lader sig ikke kue af ukrudt, siger hun.

Alt efter hvilken sort du har plantet, er storkenæbets grønne løv desuden beklædt med flotte blomster med for eksempel en blå eller lyserød farve, fortæller Susanne Ogstrup.

For stauder afhænger blomstringstiden ifølge Susanne Ogstrup blandt andet af, hvilken sort du bruger.

Derudover spiller vejret ind. Ideelt set skal der være godt vejr med sol og gerne lidt regn om natten.

Nogle stauder skal jævnligt have vand, mens andre kan klare tørke i længere perioder, forklarer uddannelseslederen.

Er du udkig efter andre planter, der ligesom stauder er remonterende - altså at de sætter blomster over flere omgange - kan du for eksempel plante sorter inden for roser og klatrende klematis.

Det fortæller Berit Rørbøl, haveekspert hos Videncentret Bolius.

- Specielt inden for roser er der sket meget forædling (udvikling af nye sorter, red.). Men også hos klematis kan man finde mange remonterende sorter.

- Nogle kan finde på at blomstre i juni og gå lidt i dvale i juli, hvor det er varmest. Og så kan de have endnu en blomstring i august, siger hun.

Vil du øge chancen for at få en lang blomstring, kan det være en god idé at nippe de visne blomsterhoveder af. Dermed kan planten bruge energi på at danne nye blomster i stedet for at sætte frø.

Derudover kan du vælge flere sorter fra samme plante, der blomstrer på forskellige tidspunkter. På den måde forlænges den samlede blomstringstid i haven.

- Vi har planter, der blomstrer om vinteren, og planter der blomstrer om sommeren. Og mikser man det lidt, kan man forlænge sæsonen, siger Berit Rørbøl.

Vil du netop mikse udvalget, anbefaler hun for eksempel en kejserbusk og juleroser til vinterhaven. I foråret kan du vælge løgplanter som tulipaner.

Imens er sommeren højsæson for diverse typer af roser, stauder og klatrende planter. Når du kommer hen til sensommeren og efteråret, kan du for eksempel plante dahlia, der ifølge Berit Rørbøl blomstrer længe.

Derudover vil mange roser blomstre, indtil frosten tager fat. De fleste roser kan godt tåle at stå udenfor hele året, og går ud hvis de tages inden døre. Derfor bør du lade dem stå i haven, hvis du vil beholde dem til året efter, siger haveeksperten.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek