Den britiske forfatter Samantha Harvey blev tirsdag aften tildelt bogprisen Booker Prize for romanen "Orbital".

Litteraturprisen er en af de mest prestigefyldte internationale bogpriser i verden.

I romanen følger læseren seks astronauter, der i løbet af en dag betragter Jorden fra Den Internationale Rumstation.

Her observerer og reflekterer astronauterne, der kommer fra Japan, Rusland, USA, Storbritannien og Italien, over deres hjemplanet.

Bogen berører emner som sorg, begær og klimakrise.

- Det havde jeg ikke forventet, sagde den 49-årige forfatter, da hun modtog hæderen ved prisuddelingen i London.

I sin takketale dedikerede Harvey prisen til "alle, der taler for og ikke imod Jorden, andre menneskers værdighed, andet liv, og alle de, der taler for, opfordrer til og arbejder for fred".

"Orbital" er blot 136 sider lang og er dermed den næstkorteste roman til at vinde bogprisen. Det er desuden første gang, at en roman, der udspiller sig i rummet, sikrer en forfatter prisen. Det oplyser fonden bag Booker Prize.

Romanen er Harveys femte. Hun tildeles prisen, 15 år efter at hun udgav debutromanen "The Wilderness".

Juryen beskriver "Orbital" som en bog om en såret verden.

- Med sit lyriske og skarpe sprog gør Harvey vores verden fremmed og ny for os, siger Edmund de Waal, der leder af juryen.

Med prisen følger 50.000 britiske pund - svarende til omkring 447.636 kroner.

Blandt tidligere vindere er navne som Margaret Atwood, Ian McEwan, Julian Barnes og Kazuo Ishiguro.

"Orbital" har siden den blev udgivet i november 2023 solgt 29.000 eksemplarer.

Ifølge fonden bag prisen har bogen solgt mere end de tre tidligere vinderbøger sammenlagt havde forud for tildelingen.

/ritzau/AFP

Den britiske forfatter Samantha Harvey blev tirsdag aften tildelt bogprisen Booker Prize for romanen "Orbital".

Litteraturprisen er en af de mest prestigefyldte internationale bogpriser i verden.

I romanen følger læseren seks astronauter, der i løbet af en dag betragter Jorden fra Den Internationale Rumstation.

Her observerer og reflekterer astronauterne, der kommer fra Japan, Rusland, USA, Storbritannien og Italien, over deres hjemplanet.

Bogen berører emner som sorg, begær og klimakrise.

- Det havde jeg ikke forventet, sagde den 49-årige forfatter, da hun modtog prisen.

I sin takketale dedikerede Harvey prisen til "alle, der taler for og ikke imod Jorden, andre menneskers værdighed, andet liv, og alle de, der taler for, opfordrer til og arbejder for fred".

Med prisen følger 50.000 britiske pund - svarende til omkring 447.636 kroner.

Blandt tidligere vindere er navne som Margaret Atwood, Ian McEwan, Julian Barnes og Kazuo Ishiguro.

/ritzau/AFP

* I 2025 hæves beskæftigelsesfradraget fra 10,65 procent til 12,30 procent. Og det stiger igen i 2026 til 12,75 procent.

* Som navnet indikerer, kræver beskæftigelsesfradraget, at man er aktiv på arbejdsmarkedet. Ydelser, såsom folkepension, dagpenge, kontanthjælp og SU, udløser altså ikke et beskæftigelsesfradrag.

* Desuden hæves topskattegrænsen i 2025 med 22.900 kroner til 611.800 kroner.

* Omkring otte ud af ti på arbejdsmarkedet står til at få flere penge mellem hænderne, når beskæftigelsesfradraget stiger, og topskattegrænsen øges.

Kilder: Skatteguiden, Beskæftigelsesministeriet og BDO.

/ritzau fokus/

Kalenderen viser endnu en gang midten af november, og det betyder, at Skattestyrelsen har åbnet for næste års forskudsopgørelse.

Forskudsopgørelsen fungerer som dit budget for det kommende skatteår, mens årsopgørelsen, der kommer i marts, er det endelige regnskab for året før.

Hvis du er én af de mange danskere, der plejer at få penge tilbage eller en restskat, når du får årsopgørelsen, begår du typisk de samme fejl.

Det siger Cecilie Bay Frandsen, som er skattechef hos fintech-virksomheden Skatteguiden.

- Hvis du plejer at få penge tilbage i skat og gerne vil gøre noget ved det, skal du som det første kigge på din indkomst, siger hun.

- Er din årlige indkomst før skat over 452.000 kroner, er det bedre, at du sætter indkomsten lidt højere end lavere. Men hvis du sætter den for højt, stiger din trækprocent også, og det kan udløse en overskydende skat.

Anderledes ser det ud, hvis din indkomst er under 452.000 kroner. Det er grænsen for, hvornår man får fuldt beskæftigelsesfradrag i 2025.

- Det særlige ved 2025 er, at alle, der tjener under 452.000 kroner, hellere skal registrere en indkomst, der er lidt lavere.

- For hvis man tjener under 452.000 og registrerer en indkomst, der er højere end det beløb, vil man uberettiget få glæde af et fuldt beskæftigelsesfradrag. Og det kommer man altså til at betale tilbage som restskat.

Seks ud af ti danskere har en indkomst op til 452.000 kroner og har derfor øget risiko for skattesmæk i 2025. Det fremgår af beregninger fra Skatteguiden.

Det mest almindelige lønniveau ligger på 360.000 kroner årligt. Den indkomst vil i år udløse et beskæftigelsesfradrag på 38.340 kroner.

Næste år stiger fradraget med den indkomst til 44.280 kroner. Og det betyder, at man vil få omkring 1500 kroner mere mellem hænderne efter skat.

Som navnet indikerer, kræver beskæftigelsesfradraget, at man er aktiv på arbejdsmarkedet.

Der er flere danskere, som bevidst betaler for meget skat for at opspare penge, der så bliver udbetalt i april som overskydende skat.

Men det er faktisk ikke så god en idé, siger Cecilie Bay Frandsen.

- Det er nok ikke det, man har lyst til at høre. Mange danskere er glade for at få penge tilbage i skat. Men man skal jo være opmærksom på, at det er ens egne penge, siger hun.

- Der er blevet trukket for meget i skat fra indkomsten, og så har man haft det mindre at leve for i den måned. De penge kunne have vokset sig større, hvis man i stedet havde fået dem udbetalt og investeret eller indsat pengene på en konto med positiv indlånsrente.

Desuden befinder vi os i en tid med inflation, der udhuler pengenes værdi.

Især som boligejer med et realkreditlån skal man desuden være opmærksom på, at renten er faldet i 2024.

Det har betydning for, hvor meget man kan få i rentefradrag.

- Hvis renten fortsat falder, skal man lige sætte sig ind i, hvor meget man har betalt og indtaste det i forskudsopgørelsen, siger Cecilie Bay Frandsen.

Tal fra Skatteguiden viser, at knap hver tredje dansker, der betaler renteudgifter til et lån, ikke registrerer sine renteudgifter på forskudsopgørelsen.

/ritzau fokus/