Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Los Angeles, 20/05/2025 - 04:44

Kirurger har udført første blæretransplantation til et menneske

41-årige Oscar Larrainzar har med succes fået indopereret en ny blæse på et hospital i Los Angeles i USA.

Af: /ritzau/

Kirurger har med succes udført verdens første blæretransplantation til et menneske.

Transplantationen fandt sted 4. maj på hospitalet Ronald Reagan UCLA Medical Center i den amerikanske storby Los Angeles i Californien.

Det oplyser hospitalet i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Modtageren af blæren er 41-årige Oscar Larrainzar.

For flere år siden fik han fjernet størstedelen af sin blære, efter at han havde fået stillet en kræftdiagnose.

Senere fik Larrainzar fjernet begge sine nyrer - ligeledes som følge af kræftsygdom. Efterfølgende var han syv år i behandling med dialyse.

Dialyse er en behandling, der bruges til at fjerne affaldsstoffer og overskydende væske fra blodet, når nyrerne ikke virker.

Under operationen, der varede i otte timer, fik Larrainzar både indopereret en blære og en nyre fra en organdonor.

- Kirurgerne transplanterede først nyren og derefter blæren. Derefter forbandt de nyren med den nye blære ved hjælp af den teknik, som de (kirurgerne, red.) er pionerer indenfor, skriver hospitalet i pressemeddelelsen.

/ritzau/

London, 21/05/2025 - 21:43

Northside-aktuel rapper sigtes for terrorforseelse af britisk politi

Clodagh Kilcoyne/Reuters

En video viser angiveligt, at en nordirsk rapper viser et Hizbollah-flag frem under en koncert i London.

Britisk politi har sigtet Liam O’Hanna, der er en del af den nordirske hiphoptrio Kneecap, for en terrorforseelse, fordi han angiveligt har vist et flag til støtte for den militante bevægelse Hizbollah.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet blev ifølge mediet Sky News gjort opmærksom på en video af den unge rapper i april. Derfor blev dets antiterrorenhed sat på opgaven.

I videoen kan man angiveligt se O'Hanna vise et Hizbollah-flag frem under en koncert i London tilbage i november sidste år.

Hizbollah-bevægelsen blev dannet i 1982 som svar på en israelsk invasion i Libanon. Det er en shiamuslimsk bevægelse, som gennem årene blandt andet også har angrebet amerikanske mål.

Den har desuden spillet en særdeles aktiv rolle som allieret til Hamas-bevægelsen, der er i krig med Israel.

O'Hanna er sigtet for at have vist flaget "på en sådan måde eller under sådanne omstændigheder, at der er en rimelig mistanke om, at han støtter en forbudt organisation", lyder det.

Det er i så fald i strid med britisk terrorlovgivning.

Trioen har imidlertid understreget, at den hverken støtter Hamas eller Hizbollah, og den siger, at videoen er blevet taget ud af sin kontekst, skriver BBC.

Ifølge mediet har det indtil videre kostet Kneecap en række optrædener.

Ikke desto mindre tyder alt på, at de denne sommer lægger vejen forbi den aarhusianske festival Northside, hvor 27-årige O'Hanna efter planen skal optræde med de to øvrige medlemmer.

Han skal møde i retten i London den 18. juni, hvilket er 11 dage efter deres planlagte koncert i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 21/05/2025 - 21:23

Northside-aktuel rapper sigtes for terrorforseelse af britisk politi

En video viser angiveligt, at en nordirsk rapper viser et Hizbollah-flag frem under en koncert i London.

Britisk politi har sigtet Liam O’Hanna, der er en del af den nordirske hiphoptrio Kneecap, for en terrorforseelse, fordi han angiveligt har vist et flag til støtte for den militante bevægelse Hizbollah.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet blev ifølge mediet Sky News gjort opmærksom på en video af den unge rapper i april.

Den viser angiveligt O'Hanna vise et Hizbollah-flag frem under en koncert i London tilbage i november sidste år.

Kneecap lægger denne sommer vejen forbi den aarhusianske festival Northside, hvor O'Hanna efter planen skal optræde med de to øvrige medlemmer.

Han skal møde i retten i London den 18. juni, hvilket er 11 dage efter deres planlagte koncert i Danmark.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 22/05/2025 - 10:00

FAKTA: De små og robuste

* Blandt tomatfolket er de såkaldte dwarf-tomater populære i øjeblikket. De kan nemlig dyrkes på meget lidt plads.

* Der er ikke tale om dværgtomater som massebetegnelse, men om en særlig krydsning af sorter, der resulterer i en tomatplante, der har en meget robust og lav stamme og giver meget smagfulde tomater.

* Disse tomater er særligt velegnede til at gro i krukker eller i plantekasser på terrassen eller altanen. 

* Dwarf-tomater bliver typisk ikke højere end 120 centimeter.

Kilde: Yen Frydensberg Egebak, forfatter til bogen "Din guide til fantastiske tomater".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 22/05/2025 - 08:00

FAKTA: Danskernes favoritretter 2024

På listen over de ti mest populære aftensmadsretter i Danmark i 2024 fylder kød en hel del.

1. Rugbrød med pålæg.

2. Kylling med tilbehør.

3. Pizza.

4. Pasta med kødsovs eller lasagne.

5. Andre pastaretter.

6. Pølser (for eksempel hotdogs, medister eller pølsehorn).

7. Burger.

8. Fisk med tilbehør.

9. Bøf med tilbehør.

10. Sandwich.

Kilde: madkulturen.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek