Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/03/2024 - 08:00

Eske Willerslevs livslektie: Jeg kunne vende min skæbne

DNA-forsker Eske Willerslevs skolegang var præget af dårlige karakterer og skolehad. Det ændrede sig, da han lærte, at hårdt arbejde er vejen til succes.

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

I folkeskolen fulgte Eske Willerslev ikke med i timerne, lavede ikke sine lektier og fik dårlige karakterer.

Han hadede at gå i skole.

- Jeg var så langt bagud, for jeg lærte ikke en skid. Der var så meget, jeg ikke kunne - hverken læse, skrive eller regne. Jeg kunne ikke en kæft, siger han.

- Jeg ser tilbage på min skolegang som en lidelseshistorie, griner forskeren, der er aktuel med dokumentaren "Hunt for the Oldest DNA", der følger hans søgen efter forhistorisk DNA i den arktiske jord.

For selv om professoren i dag er verdensberømt for sin forskning i evolutionær biologi, følte han sig i mange år fanget af skolens stringente struktur og mange regler.

- Du får at vide, hvad du skal hele tiden. Du må ikke engang bestemme, om du vil udenfor eller blive inde i frikvarteret.

- Du får at vide, at nu skal du læse det her eller lave denne opgave, siger han og tilføjer, at der ikke var særlig stor forståelse for at se verden på forskellige måder, siger han og kalder det "fuldstændig frihedsberøvelse".

Heller ikke naturvidenskaben, der senere skulle blive Eske Willerslevs helt store passion i livet, fangede ham.

- Enten læste man om, hvad andre havde fundet ud af - rimelig kedeligt - ellers så lavede du gudhjælpemig det samme forsøg, som titusinder, hvis ikke hundredtusinder, af unge mennesker havde lavet før dig. Der er jo intet videnskabeligt eventyr i det, siger han og fortsætter:

- Det, der er det fede ved at være videnskabsmand, er, at du får lov at lave noget, der rykker ved vores forståelse af verden. Det er jo det, der er eventyret. Det er en kæmpe glæde, som du ikke bliver eksponeret for, fordi man bare sidder og laver det samme som alle andre og kender svaret på forhånd.

I og uden for skolen hang Eske Willerslev ud med dem, som lærerne kaldte det forkerte selskab. Det var elever fra klassen over hans egen. Unge mennesker, der røg hash, drak, gjorde sig i småtyveri og slåskampe.

- Men det var de bedste venner, jeg nogensinde har haft, fordi man kunne regne med dem. Vi havde hinandens ryg, siger han.

Dengang vidste han godt, at hverken venskaberne eller tilgangen til skolen gik i længden.

Når der var forældremøde, sad læreren og vred sig for at kunne sige noget som helt positivt om Eske Willerslev.

- Men der var ingenting, fortæller den i dag 52-årige professor.

Samtidig blev det vildere og vildere i Eske Willerslevs vennegruppe. Drengestregerne eskalerede til hårdere stoffer og mere seriøs kriminalitet.

- Der var bare et eller andet i mig, der vidste, at det var uholdbart. Jeg vidste, at jeg aldrig ville komme til at blive til noget, hvis jeg fortsatte på den måde, siger han.

Selv om de voksne gennem flere år, havde forsøgt at få Eske Willerslev på ret køl, mener forskeren i dag, at det var vigtigt, at han selv tog beslutningen.

- Det er et spørgsmål om, at du selv ved, at det er rigtigt. For da jeg først var kommet til den erkendelse, så skiftede jeg næsten fra den ene dag til den anden, siger han.

Med et stoppede han med at se sine venner og forsøgte at rette op på flere års problemfyldt skolegang.

Han husker særligt tyskeksamen i niende klasse, der blev det store vendepunkt for ham.

Hans tysklærer ville flytte ham fra a-niveau ned til b-niveau, fordi det gik "ad helvede til", husker Eske Willerslev.

- For mig var det så stor en ydmygelse - og jeg så det som en personlig ydmygelse. Jeg sagde til læreren, at det ikke kom til at ske, og så satte jeg mig ned og læste og læste, siger han.

Til eksamen endte han med at få 11 på a-niveau - klassens højeste karakter, husker han.

Der lærte Eske Willerslev en livslektie, der har fulgt ham lige siden.

- Det kan godt være, at jeg ikke var den klogeste i klassen eller den skarpeste eller den hurtigste. Men hvis jeg lagde arbejdet i det, så kunne jeg vende min skæbne og ændre min situation. Og det er en ekstremt vigtig erkendelse, som jeg har brugt lige siden, siger han og fortsætter:

- Jeg ved godt, at jeg ikke er den klogeste. Der er altid nogle, der er klogere end dig. Der er altid nogle, der er hurtigere end dig. Der er altid nogle, der er alt muligt andet end dig. Men du kan kompensere ved at arbejde hårdere end alle andre, og så kan du få succes.

Siden da har Eske Willerslev knoklet, men det er i mødet med forskningen, da han som studerende på universitetet skrev speciale, at han får alt det, han aldrig fik i folkeskolen.

Frihed.

Der blev det klart for Eske Willerslev, at al uddannelse - både folkeskolen, gymnasiet og universitetet - handler om at tænke ligesom alle andre.

- Det er det, vi lærer, og det vi får karakterer for. Altså hvor gode vi er til at tænke på den måde, læreren tænker eller bogen sagde, man skulle, siger han.

Modsat sammenligner Eske Willerslev forskning med et spil skak. Der er nogle regler, man skal følge, men ellers er der frit spil på pladen.

- Men når du først er blevet forsker, så handler det om at gøre noget andet end alle de andre, griner han.

Eske Willerslevs erfaring er i dag, at man ikke skal lade sig kue af autoriteter, hvis man vil lave noget nyt. Man skal være i stand til at tro nok på sig selv til at stå fast.

Modstand er en grundbetingelse, hvis man vil lave forskning, der rykker ved vores verdens forståelse, forklarer forskeren.

- Banebrydende forskning er forskning, som folk enten ikke troede kunne lade sig gøre, eller et resultat som ingen regnede med. Ellers påviser man jo bare, hvad man regnede med, og det er der intet banebrydende over. Så folk skal, synes, at det er langt ude. Det er et kriterie, siger Eske Willerslev.

"Hunt for the Oldest DNA" er instrueret af den canadiske antropolog Niobe Thompson. Dokumentaren har premiere på den danske filmfestival CPH:DOX.

/ritzau/

København, 14/07/2024 - 15:37

Beverly Hills-skuespiller er død efter kræftsygdom - 53 år

Mario Anzuoni/Reuters

Skuespilleren Shannen Doherty, som især er kendt fra tv-serien "Beverly Hills 90210", er død - 53 år.

Skuespilleren Shannen Doherty, som er kendt fra rollen som Brenda Walsh i tv-serien "Beverly Hills 90210", er død. Hun blev 53 år.

Det skriver det amerikanske medie People.

- Det er med et tungt hjerte, at jeg kan bekræfte skuespiller Shannen Dohertys bortgang. Lørdag 13. juli tabte hun sin kamp mod cancer efter at have kæmpet mod sygdommen i mange år, udtaler Dohertys mangeårige publicist til People.

Doherty blev første gang diagnosticeret med brystkræft i 2015, og i 2017 kunne hun oplyse, at sygdommen var vendt tilbage.

Beverly Hills 90210 fik premiere i oktober 1990. Shannen Doherty forlod serien efter den fjerde sæson i 1994.

Hun har siden flere gange gæstet serien 90210, som fik premiere i 2008, skriver People.

Ud over rollen som Brenda Walsh er Shannen Doherty nok mest kendt for at spille Prudence Halliwell i serien "Heksene fra Warren Manor", hvor hun er den ældste af tre søstre, som er hekse.

Hun nåede også at instruere flere afsnit af "Heksene fra Warren Manor", inden hun forlod serien efter tredje sæson i 2001.

Shannen Doherty blev født i Memphis i den amerikanske delstat Tennessee i april 1971. Hun har været skuespiller, siden hun var barn.

I en alder af 11 år spillede hun rollen som Jenny Wilder, som er niece til Laura Ingalls Wilder, i den sidste sæson af "Det Lille Hus på Prærien" ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Inden hun i 1990'erne indtog centrale roller i de to hitserier, havde hun også en rolle i filmen "Heathers" fra 1988. Her spillede hun en af de tre teenagepiger ved navn Heather, som titlen referer til - Heather Duke.

Doherty har været gift tre gange. Senest med fotografen Kurt Iswarienko, men i 2023 kom det frem, at parret skulle skilles.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/07/2024 - 15:25

Beverly Hills-skuespiller er død efter kræftsygdom - 53 år

Mario Anzuoni/Reuters

Skuespilleren Shannen Doherty, som især er kendt fra tv-serien "Beverly Hills 90210", er død - 53 år.

Skuespilleren Shannen Doherty, som er kendt fra rollen som Brenda Walsh i tv-serien "Beverly Hills 90210", er død. Hun blev 53 år.

Det skriver det amerikanske medie People.

- Det er med et tungt hjerte, at jeg kan bekræfte skuespiller Shannen Dohertys bortgang. Lørdag 13. juli tabte hun sin kamp mod cancer efter at have kæmpet mod sygdommen i mange år, udtaler Dohertys mangeårige publicist til People.

Doherty blev første gang diagnosticeret med brystkræft i 2015, og i 2017 kunne hun oplyse, at sygdommen var vendt tilbage.

Beverly Hills 90210 fik premiere i oktober 1990. Shannen Doherty forlod serien efter den fjerde sæson i 1994.

Hun har siden flere gange gæstet serien 90210, som fik premiere i 2008.

Ud over rollen som Brenda Walsh er Shannen Doherty nok mest kendt for at spille Prudence Halliwell i serien "Heksene fra Warren Manor", hvor hun er den ældste af tre søstre, som er hekse.

Hun nåede også at instruere flere afsnit af "Heksene fra Warren Manor", inden hun forlod serien efter tredje sæson i 2001.

Shannen Doherty blev født i Memphis i den amerikanske delstat Tennessee i april 1971. Hun har været skuespiller, siden hun var barn.

Doherty har været gift tre gange. Senest med fotografen Kurt Iswarienko, men i 2023 kom det frem, at parret skulle skilles.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/07/2024 - 10:00

FAKTA: Hvorfor lige tre døgn?

* Anbefalingen om at kunne klare sig i tre døgn i krisesituationer er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen i samarbejde med en række myndigheder.

* I alvorlige tilfælde kan det ikke udelukkes, at der vil opstå situationer, hvor myndighederne ikke er i stand til at hjælpe alle borgere med det samme og på én gang.

* Hvis man kan klare sig selv i tre døgn, giver det mulighed for, at myndighederne kan fokusere kræfterne, hvor behovet er størst.

Kilde: Beredskabsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/07/2024 - 10:00

Tre døgn uden strøm: Undgå at mobilen og powerbanken løber tør

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Med det rigtige forarbejde kan du have elforsyning nok til tre dage, sådan som beredskabsmyndighederne har opfordret til.

Hvis du ikke har strøm de næste tre døgn, vil det så betyde et farvel til mobiltelefonen, når den løber tør, og et famlende mørkt hjem, når solen er gået ned?

Du skal kunne klare dig selv i tre døgn, lød meldingen fra beredskabsmyndighederne pludselig i juni. Truslen kan være alt fra voldsomme vejrhændelser til omfattende cyberangreb.

Fælles for de potentielle krisesituationer er, at de kræver lidt forarbejde - ud over dåsemad og toiletpapir - hvis du stadig skal have adgang til strøm. Og det kan alle gøre, fortæller Jesper Sandberg, som er konsulent hos Tekniq Arbejdsgiverne.

- Med nogle få hundredkronesedler eller tusind kan man købe en lille benzingenerator, som er en lille benzinmotor, som trækker en strømgenerator, der kan levere en forsyning på 230 volt - som er det, vi kender fra en almindelig enfaset stikkontakt, siger Jesper Sandberg og fortsætter:

- Den kan man bruge til at lade mobiltelefonen op, tænde lys, lade computeren og powerbanken op og drive en lille radio, så man kan høre FM-signaler i en krisesituation.

En lidt større generator vil potentielt også kunne bruges til at koge vand i en elkedel. Men som udgangspunkt er de bedst egnet til formål, der kræver lav effekt som opladning.

Når generatoren skal tages i brug, skal du tænke lidt over placeringen.

- Den må ikke stå i kælderen, når du bruger den. Du er nødt til at tage den ud i det fri, så du ikke forgifter dig selv, siger konsulenten.

Du kan dog også sagtens klare dig med et mindre setup, hvis du ikke vil "stå og fedte med at starte en generator ved at hive i en snor som med en gammel plæneklipper", som Jesper Sandberg udtrykker det.

- Så er en opladt powerbank et supergodt alternativ, den kan godt holde dig kørende i tre døgn til at oplade det mest nødvendige, siger han.

Vil du have muligheden for at fylde lidt på undervejs, kan du tænke i alternativer som et lille solcellepanel. De fås i små smarte sammenfoldelige udgaver.

Du kunne også være en lygte eller radio med håndsving for at nedsætte afhængigheden af strøm.

Der er lidt mere at tage af, hvis du hører til dem, der allerede har en kæmpestor powerbank holdende i garagen. En del nyere elbiler har nemlig den indbyggede funktion, at du ikke bare kan lade på batteriet, men også trække strøm ud igen.

Og det kan du få stor glæde i en krisesituation, fortæller Søren W. Rasmussen, som er bilteknisk redaktør hos medlemsmagasinet Motor, som udgives af bilejernes interesseorganisation, FDM.

- Man trækker strøm ud af bilen ved at sætte en adapter i ladestikket. De fleste elbiler, der har den mulighed, bliver solgt med en adapter. Ellers kan du tilkøbe en, men det er kun fabrikkens egen, der virker, forklarer han.

Med adapteren i ladestikket kan du oplade mobiltelefonen eller powerbanken. Men den har også effekt nok til at koge vand i en elkedel til kaffen.

- Vi har set eksempler, hvor man har koblet en elektrisk grill til, så man kan lave mad med strøm fra grillen. Det kan man bruge, hvis det værst tænkelige sker, hvor al strøm og forsyning bryder sammen, siger Søren W. Rasmussen.

Du kan ikke holde hele huset kørende på elbilens batteri, men hvis du bruger det til "need to have" og ikke "nice to have", burde du fint kunne være forsynet med strøm i tre døgn, vurderer han.

- At preppe går i den sammenhæng ud på at købe adapteren, prøve den og finde ud af, hvordan den virker. Så når situationen opstår, ved man, hvor adapteren er, hvordan den virker, og man kender dens muligheder og begrænsninger, siger Søren W. Rasmussen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek