Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/03/2024 - 08:00

Eske Willerslevs livslektie: Jeg kunne vende min skæbne

DNA-forsker Eske Willerslevs skolegang var præget af dårlige karakterer og skolehad. Det ændrede sig, da han lærte, at hårdt arbejde er vejen til succes.

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

I folkeskolen fulgte Eske Willerslev ikke med i timerne, lavede ikke sine lektier og fik dårlige karakterer.

Han hadede at gå i skole.

- Jeg var så langt bagud, for jeg lærte ikke en skid. Der var så meget, jeg ikke kunne - hverken læse, skrive eller regne. Jeg kunne ikke en kæft, siger han.

- Jeg ser tilbage på min skolegang som en lidelseshistorie, griner forskeren, der er aktuel med dokumentaren "Hunt for the Oldest DNA", der følger hans søgen efter forhistorisk DNA i den arktiske jord.

For selv om professoren i dag er verdensberømt for sin forskning i evolutionær biologi, følte han sig i mange år fanget af skolens stringente struktur og mange regler.

- Du får at vide, hvad du skal hele tiden. Du må ikke engang bestemme, om du vil udenfor eller blive inde i frikvarteret.

- Du får at vide, at nu skal du læse det her eller lave denne opgave, siger han og tilføjer, at der ikke var særlig stor forståelse for at se verden på forskellige måder, siger han og kalder det "fuldstændig frihedsberøvelse".

Heller ikke naturvidenskaben, der senere skulle blive Eske Willerslevs helt store passion i livet, fangede ham.

- Enten læste man om, hvad andre havde fundet ud af - rimelig kedeligt - ellers så lavede du gudhjælpemig det samme forsøg, som titusinder, hvis ikke hundredtusinder, af unge mennesker havde lavet før dig. Der er jo intet videnskabeligt eventyr i det, siger han og fortsætter:

- Det, der er det fede ved at være videnskabsmand, er, at du får lov at lave noget, der rykker ved vores forståelse af verden. Det er jo det, der er eventyret. Det er en kæmpe glæde, som du ikke bliver eksponeret for, fordi man bare sidder og laver det samme som alle andre og kender svaret på forhånd.

I og uden for skolen hang Eske Willerslev ud med dem, som lærerne kaldte det forkerte selskab. Det var elever fra klassen over hans egen. Unge mennesker, der røg hash, drak, gjorde sig i småtyveri og slåskampe.

- Men det var de bedste venner, jeg nogensinde har haft, fordi man kunne regne med dem. Vi havde hinandens ryg, siger han.

Dengang vidste han godt, at hverken venskaberne eller tilgangen til skolen gik i længden.

Når der var forældremøde, sad læreren og vred sig for at kunne sige noget som helt positivt om Eske Willerslev.

- Men der var ingenting, fortæller den i dag 52-årige professor.

Samtidig blev det vildere og vildere i Eske Willerslevs vennegruppe. Drengestregerne eskalerede til hårdere stoffer og mere seriøs kriminalitet.

- Der var bare et eller andet i mig, der vidste, at det var uholdbart. Jeg vidste, at jeg aldrig ville komme til at blive til noget, hvis jeg fortsatte på den måde, siger han.

Selv om de voksne gennem flere år, havde forsøgt at få Eske Willerslev på ret køl, mener forskeren i dag, at det var vigtigt, at han selv tog beslutningen.

- Det er et spørgsmål om, at du selv ved, at det er rigtigt. For da jeg først var kommet til den erkendelse, så skiftede jeg næsten fra den ene dag til den anden, siger han.

Med et stoppede han med at se sine venner og forsøgte at rette op på flere års problemfyldt skolegang.

Han husker særligt tyskeksamen i niende klasse, der blev det store vendepunkt for ham.

Hans tysklærer ville flytte ham fra a-niveau ned til b-niveau, fordi det gik "ad helvede til", husker Eske Willerslev.

- For mig var det så stor en ydmygelse - og jeg så det som en personlig ydmygelse. Jeg sagde til læreren, at det ikke kom til at ske, og så satte jeg mig ned og læste og læste, siger han.

Til eksamen endte han med at få 11 på a-niveau - klassens højeste karakter, husker han.

Der lærte Eske Willerslev en livslektie, der har fulgt ham lige siden.

- Det kan godt være, at jeg ikke var den klogeste i klassen eller den skarpeste eller den hurtigste. Men hvis jeg lagde arbejdet i det, så kunne jeg vende min skæbne og ændre min situation. Og det er en ekstremt vigtig erkendelse, som jeg har brugt lige siden, siger han og fortsætter:

- Jeg ved godt, at jeg ikke er den klogeste. Der er altid nogle, der er klogere end dig. Der er altid nogle, der er hurtigere end dig. Der er altid nogle, der er alt muligt andet end dig. Men du kan kompensere ved at arbejde hårdere end alle andre, og så kan du få succes.

Siden da har Eske Willerslev knoklet, men det er i mødet med forskningen, da han som studerende på universitetet skrev speciale, at han får alt det, han aldrig fik i folkeskolen.

Frihed.

Der blev det klart for Eske Willerslev, at al uddannelse - både folkeskolen, gymnasiet og universitetet - handler om at tænke ligesom alle andre.

- Det er det, vi lærer, og det vi får karakterer for. Altså hvor gode vi er til at tænke på den måde, læreren tænker eller bogen sagde, man skulle, siger han.

Modsat sammenligner Eske Willerslev forskning med et spil skak. Der er nogle regler, man skal følge, men ellers er der frit spil på pladen.

- Men når du først er blevet forsker, så handler det om at gøre noget andet end alle de andre, griner han.

Eske Willerslevs erfaring er i dag, at man ikke skal lade sig kue af autoriteter, hvis man vil lave noget nyt. Man skal være i stand til at tro nok på sig selv til at stå fast.

Modstand er en grundbetingelse, hvis man vil lave forskning, der rykker ved vores verdens forståelse, forklarer forskeren.

- Banebrydende forskning er forskning, som folk enten ikke troede kunne lade sig gøre, eller et resultat som ingen regnede med. Ellers påviser man jo bare, hvad man regnede med, og det er der intet banebrydende over. Så folk skal, synes, at det er langt ude. Det er et kriterie, siger Eske Willerslev.

"Hunt for the Oldest DNA" er instrueret af den canadiske antropolog Niobe Thompson. Dokumentaren har premiere på den danske filmfestival CPH:DOX.

/ritzau/

København, 02/07/2025 - 09:22

Lionel Richie-koncert i København får blandede ord med på vejen

Mario Anzuoni/Reuters

Den amerikanske sanger Lionel Richie får både ros for sin vokal og kritik for musikalsk slinger.

De koncertgængere, der tirsdag aften var taget til Royal Arena i København for at se Lionel Richie optræde, blev "kørt midt over" af den amerikanske stjernes "hitparade".

Det mener Berlingskes anmelder, der kvitterer med fem ud af seks stjerner.

- Aftenen var et rørende møde med en moden superstar med rustne hofter og en vokal, der stadig fungerer. Konditallet fejler heller ikke noget. Efter planen skulle koncerten vare præcis 90 minutter, men Lionel Richie festede med sit publikum i knap to timer, lyder det i anmeldelsen.

Knap så begejstret er Ekstra Bladets anmelder.

Her får koncerten, der er en del af Richies "Say Hello To The Hits"-turné, fire ud af seks stjerner. Blandt andet skriver anmelderen, at setlisten var både "funky, soulet og cremet".

- Men størstedelen af bagkataloget fremstod alt for anonymt i forhold til den håndfuld gigahits, som den engang så glatte sanger har sat så tydeligt aftryk med, lyder det fra anmelderen.

Richie blev oprindelig kendt fra sin tid i funk- og soulbandet The Commodores, der især var populært i 1970'erne og 1980'erne. I 1981 forlod Richie bandet og gik solo.

Som solist sang han sig ind i verdens musikhjerter med sange som "Hello" og "Dancing On The Ceiling".

Gennem sin lange karriere har Lionel Richie solgt over 125 millioner plader på verdensplan.

Dertil har han vundet den prestigefyldte musikpris Grammy Award fire gange samt modtaget en enkelt oscarstatuette for sangen "Say You, Say Me" fra 80'er-filmen "Hvide nætter".

Under tirsdagens koncert manglede der hverken "hits eller opportunistisk charme", men musikalsk "slingrede det", mener Politikens anmelder.

- Dels havde Lionel Richie taget for mange unoder med fra sin residency-tid i Las Vegas og skar sangene ned til næsten ligegyldige størrelser.

- Dels lignede og lød hans band af bandana-lejesvende som nogen, der havde set det meste og lidt for meget i Los Angeles natteliv. Finesse var ikke det første, man tænkte på, når de spillede.

Anmelderen kvitterer med tre ud af seks hjerter.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 02/07/2025 - 08:00

Annette Heick: Efter ti år er vi endelig igennem det værste

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

De sidste mange år har været hårde for Annette Heick og manden Jesper Vollmer. Nu er de på den anden side og klar til at overveje, hvad fremtiden skal bringe.

Det var en januardag på stranden i Thailand i 2015, da kokken Jesper Vollmer frygtede, at hans liv var slut.

Han sprang ind i en bølge, som han havde gjort så mange gange før, men i stedet for at komme ud på den anden side blev han kastet ned i sandbunden, og han hørte en knasende lyd.

Det var hans nakke, der var brækket, og havde det ikke været for en australsk akutlæge, der selv var på ferie i det asiatiske ferieparadis, så havde hans liv i dag set helt anderledes ud.

Ulykken skete i 2015, og det har været ti hårde år for ham og entertaineren Annette Heick, der har været gift i snart 25 år.

Men nu er de endelig kommet ud på den anden side, siger Annette Heick.

- Vi er landet på benene, og vi er kommet igennem Jespers værste sygdomsperiode. I januar sagde jeg til ham, at jeg først der følte, at vi var kommet igennem, siger hun.

Med den milepæl er det blevet tid for parret til at tale om, hvad de næste skridt i livet skal være.

- Vi er sådan nogle, der laver tre- og femårsplaner, og de sidste både tre og fem år har aftalen været, at vi i 2026 skal kigge hinanden i øjnene og finde ud af, hvad vi godt kunne tænke os. Hvor skal vi hen, og hvor har vi det godt, siger Annette Heick og tilføjer:

- Det hænger selvfølgelig også rigtig meget sammen med Jespers handicap, og hvor meget han kan overkomme.

Efter ulykken i Thailand har Jesper Vollmer haft mindre førlighed i sin højre hånd, og han halter også på sit højre ben.

Men det stopper ham ikke fra at drive det online madfællesskab Klub Vollmer, som han ejer sammen med sin hustru.

Og hvis Annette Heick skal være helt ærlig, så vil hun gerne overlade virksomheden helt og aldeles til tv-kokken.

- Der har været nogle år, hvor det ikke har været sindssygt nemt for ham, men nu er vi på vej, og han er flyveklar, siger hun nu.

Annette Heick har nemlig også selv mange jern i ilden i sin karriere som både sanger, vært, skuespiller og dramatiker.

Til september genopføres hendes forestilling, "Pennevenner", i Glassalen i Tivoli, og ifølge entertaineren har hun teaterkontrakter langt ind i 2027.

Netop nu er hun aktuel som vært på den fjerde udgave af arrangementet "Syng med i Tivoli", hvor man 3. juli kan opleve Jørgen Klubien og Maria Bramsen på Plænen.

Og fordi Annette Heick har så mange ting i kalenderen, mens Jesper Vollmer også er i gang med at nytænke Klub Vollmer, så giver den nye femårsplan anledning til at overveje, hvor fremtiden skal udspille sig.

I maj satte parret deres sommerhus på Bornholm til salg for 12,5 millioner kroner.

- Vi har holdt sommerferie på Bornholm siden 2004, og efter 20 år synes jeg, at det er okay, at man vil noget andet. Til næste år skal jeg også noget andet, som gør, at vi ikke kan være der. Det kan jeg ikke løfte sløret for endnu.

- Jeg må også erkende, at børnene bliver større - lige pludselig vil ham på 21 nok gerne flytte hjemmefra, og de bliver mere og mere selvstændige. Jeg tror simpelthen ikke længere, at det giver mening for os at have et sommerhus, siger Annette Heick, der sammen med Jesper Vollmer har sønnerne Eliot på 21 og Storm på 16, og indskyder så:

- Det kan være, at jeg kommer om et år og siger, at jeg har fortrudt, men så tror jeg i hvert fald ikke, at det skal være på Bornholm.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 02/07/2025 - 08:00

FAKTA: Træn fødderne

* Du kan ikke træne udtalte knyster væk. Men det kan generelt være en god idé at træne fødderne, ligesom man træner resten af kroppen, for at holde dem sunde og raske.

* Lav kortfodsøvelser, hvor du for eksempel samler ting op fra gulvet med fødderne. Gå på hæle og på tæer.

* Gør det eksempelvis til en vane at stå på tæer, mens du børster tænder.

* Prøv også at sprede tæerne.

Kilde: fodkirurg ved Aalborg Universitetshospital Mette Sørensen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 02/07/2025 - 08:00

Overvej nøje om knysten skal opereres væk

Elisabeth Rahe/Ritzau Scanpix

Op mod en tredjedel af den voksne befolkning har knyster. Det er dog langtfra alle, der vil blive rådet til en operation.

Omkring en fjerdedel af den voksne befolknings fodtøj gemmer på en eller flere knyster. Oftest ved storetåens grundled.

For nogle kan en knyst være generende hver eneste dag, andre glemmer, at den overhovedet er der. Fælles for dem er dog, at knysten ikke forsvinder af sig selv og ikke kan trænes væk. Overvejer du, om operation kunne være noget for dig, er der en række faktorer, du bør have med i ligningen.

Det fortæller Jens Kurt Johansen, som er overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling ved Amager og Hvidovre Hospital.

- Man skal gøre fordele og ulemper op ved operation. Hvad er funktionstabet, hvad er generne, hvad er smerterne, hvor meget fylder det i dagligdagen, og hvad kan man forvente af en operation, nævner overlægen som eksempler på det, de tager stilling til.

Før man tyer til operation, er anbefalingen at forsøge sig med ikke-operative tiltag. Kan man mindske generne uden operation, er det klart at foretrække.

- Det kan være bredere sko, knystbeskytter eller smertestillende medicin. Det kan også være, man kan ændre sit aktivitetsniveau, så man for eksempel går 10 kilometer om dagen i stedet for 15, siger Jens Kurt Johansen.

Ved alle operationer er der en risiko.

Og ved operation for knyst kan der ifølge fodkirurg ved Aalborg Universitetshospital Mette Sørensen efterfølgende opstå smerter, føleforstyrrelser, følelsesløshed eller mindre bevægelsesfrihed - om ikke andet så i en periode.

- Det drejer sig om at finde ud af, hvad der er rigtigt for lige præcis den patient. Som hovedregel skal det ved operation være en knyst, som giver anledning til så store gener, at man er villig til at acceptere, at der kan være nogle andre gener bagefter, forklarer hun.

- Kirurgi er det, man vælger, når der ikke er andet, der virker. Ingen er lovet, at man kommer igennem uden problemer. Her deler man knoglen og forskyder den, og der er risiko for, at den ikke vokser sammen. Ofte holder vi den med en skrue, som kan komme til at genere.

Ud over risikoen for komplikationer er en operation for knyst heller ikke en garanti for, at problemerne forsvinder for altid, forklarer overlæge Jens Kurt Johansen.

- Cirka 85 procent opnår et godt resultat og vil sige, at de ville gøre det igen.

- De sidste 15 procent kan principielt deles op i en gruppe, hvor forventningerne var for høje, og en anden gruppe, der oplever genkomst af skævhed, genkomst af knyst, smerter med mere, siger han.

Derfor handler en stor del af forarbejdet om at forventningsafstemme med patienten, så man kan tage stilling på et oplyst grundlag og undgå at blive skuffet over resultatet.

I mange tilfælde vil operation slet ikke komme på tale. For knyster er i sig selv ikke problematiske.

- Man må gerne have en stor knyst uden at skulle opereres, siger overlæge Jens Kurt Johansen.

- Så det vigtigste budskab er, at en knyst, der ikke generer, den skal bare have lov at være i fred. Hvis ikke det driller på nogen måde, så er det principielt et kosmetisk problem, og det skal man ikke opereres for.

Selv om knysten ikke i sig selv giver smerter, kan det dog på sigt give problemer, hvis den er meget stor. Det kan blive svært at få fodtøj på, man kan få sår ved knysten, tæerne kan komme til at ligge oven på hinanden, eller der kan være belastning på foden, så det giver smerter andre steder.

Derfor er det altid en konkret vurdering, om operation vil være den bedste løsning.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek