Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/03/2024 - 08:00

Eske Willerslevs livslektie: Jeg kunne vende min skæbne

DNA-forsker Eske Willerslevs skolegang var præget af dårlige karakterer og skolehad. Det ændrede sig, da han lærte, at hårdt arbejde er vejen til succes.

Af: Af Thit Lund Bording, Ritzau Fokus

I folkeskolen fulgte Eske Willerslev ikke med i timerne, lavede ikke sine lektier og fik dårlige karakterer.

Han hadede at gå i skole.

- Jeg var så langt bagud, for jeg lærte ikke en skid. Der var så meget, jeg ikke kunne - hverken læse, skrive eller regne. Jeg kunne ikke en kæft, siger han.

- Jeg ser tilbage på min skolegang som en lidelseshistorie, griner forskeren, der er aktuel med dokumentaren "Hunt for the Oldest DNA", der følger hans søgen efter forhistorisk DNA i den arktiske jord.

For selv om professoren i dag er verdensberømt for sin forskning i evolutionær biologi, følte han sig i mange år fanget af skolens stringente struktur og mange regler.

- Du får at vide, hvad du skal hele tiden. Du må ikke engang bestemme, om du vil udenfor eller blive inde i frikvarteret.

- Du får at vide, at nu skal du læse det her eller lave denne opgave, siger han og tilføjer, at der ikke var særlig stor forståelse for at se verden på forskellige måder, siger han og kalder det "fuldstændig frihedsberøvelse".

Heller ikke naturvidenskaben, der senere skulle blive Eske Willerslevs helt store passion i livet, fangede ham.

- Enten læste man om, hvad andre havde fundet ud af - rimelig kedeligt - ellers så lavede du gudhjælpemig det samme forsøg, som titusinder, hvis ikke hundredtusinder, af unge mennesker havde lavet før dig. Der er jo intet videnskabeligt eventyr i det, siger han og fortsætter:

- Det, der er det fede ved at være videnskabsmand, er, at du får lov at lave noget, der rykker ved vores forståelse af verden. Det er jo det, der er eventyret. Det er en kæmpe glæde, som du ikke bliver eksponeret for, fordi man bare sidder og laver det samme som alle andre og kender svaret på forhånd.

I og uden for skolen hang Eske Willerslev ud med dem, som lærerne kaldte det forkerte selskab. Det var elever fra klassen over hans egen. Unge mennesker, der røg hash, drak, gjorde sig i småtyveri og slåskampe.

- Men det var de bedste venner, jeg nogensinde har haft, fordi man kunne regne med dem. Vi havde hinandens ryg, siger han.

Dengang vidste han godt, at hverken venskaberne eller tilgangen til skolen gik i længden.

Når der var forældremøde, sad læreren og vred sig for at kunne sige noget som helt positivt om Eske Willerslev.

- Men der var ingenting, fortæller den i dag 52-årige professor.

Samtidig blev det vildere og vildere i Eske Willerslevs vennegruppe. Drengestregerne eskalerede til hårdere stoffer og mere seriøs kriminalitet.

- Der var bare et eller andet i mig, der vidste, at det var uholdbart. Jeg vidste, at jeg aldrig ville komme til at blive til noget, hvis jeg fortsatte på den måde, siger han.

Selv om de voksne gennem flere år, havde forsøgt at få Eske Willerslev på ret køl, mener forskeren i dag, at det var vigtigt, at han selv tog beslutningen.

- Det er et spørgsmål om, at du selv ved, at det er rigtigt. For da jeg først var kommet til den erkendelse, så skiftede jeg næsten fra den ene dag til den anden, siger han.

Med et stoppede han med at se sine venner og forsøgte at rette op på flere års problemfyldt skolegang.

Han husker særligt tyskeksamen i niende klasse, der blev det store vendepunkt for ham.

Hans tysklærer ville flytte ham fra a-niveau ned til b-niveau, fordi det gik "ad helvede til", husker Eske Willerslev.

- For mig var det så stor en ydmygelse - og jeg så det som en personlig ydmygelse. Jeg sagde til læreren, at det ikke kom til at ske, og så satte jeg mig ned og læste og læste, siger han.

Til eksamen endte han med at få 11 på a-niveau - klassens højeste karakter, husker han.

Der lærte Eske Willerslev en livslektie, der har fulgt ham lige siden.

- Det kan godt være, at jeg ikke var den klogeste i klassen eller den skarpeste eller den hurtigste. Men hvis jeg lagde arbejdet i det, så kunne jeg vende min skæbne og ændre min situation. Og det er en ekstremt vigtig erkendelse, som jeg har brugt lige siden, siger han og fortsætter:

- Jeg ved godt, at jeg ikke er den klogeste. Der er altid nogle, der er klogere end dig. Der er altid nogle, der er hurtigere end dig. Der er altid nogle, der er alt muligt andet end dig. Men du kan kompensere ved at arbejde hårdere end alle andre, og så kan du få succes.

Siden da har Eske Willerslev knoklet, men det er i mødet med forskningen, da han som studerende på universitetet skrev speciale, at han får alt det, han aldrig fik i folkeskolen.

Frihed.

Der blev det klart for Eske Willerslev, at al uddannelse - både folkeskolen, gymnasiet og universitetet - handler om at tænke ligesom alle andre.

- Det er det, vi lærer, og det vi får karakterer for. Altså hvor gode vi er til at tænke på den måde, læreren tænker eller bogen sagde, man skulle, siger han.

Modsat sammenligner Eske Willerslev forskning med et spil skak. Der er nogle regler, man skal følge, men ellers er der frit spil på pladen.

- Men når du først er blevet forsker, så handler det om at gøre noget andet end alle de andre, griner han.

Eske Willerslevs erfaring er i dag, at man ikke skal lade sig kue af autoriteter, hvis man vil lave noget nyt. Man skal være i stand til at tro nok på sig selv til at stå fast.

Modstand er en grundbetingelse, hvis man vil lave forskning, der rykker ved vores verdens forståelse, forklarer forskeren.

- Banebrydende forskning er forskning, som folk enten ikke troede kunne lade sig gøre, eller et resultat som ingen regnede med. Ellers påviser man jo bare, hvad man regnede med, og det er der intet banebrydende over. Så folk skal, synes, at det er langt ude. Det er et kriterie, siger Eske Willerslev.

"Hunt for the Oldest DNA" er instrueret af den canadiske antropolog Niobe Thompson. Dokumentaren har premiere på den danske filmfestival CPH:DOX.

/ritzau/

New York City, 02/07/2025 - 04:32

Jury i Diddy-sag er enige om fire ud af fem anklagepunkter

Jane Rosenberg/Reuters

Rapper Sean "Diddy" Combs er tiltalt for blandt andet menneskehandel med henblik på prostitution.

Juryen i sagen mod rapperen Sean "Diddy" Combs er nået frem til en afgørelse i fire ud af fem anklagepunkter, men mangler fortsat at nå til enighed om det sidste punkt, der drejer sig om at bidrage til organiseret kriminalitet.

Det sagde den amerikanske distriktsdommer Arun Subramanian i retten tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed har juryen endnu ikke kunnet nå frem til en afgørelse i sagen, og drøftelserne fortsætter onsdag.

Ifølge anklageskriftet har Combs i en lang årrække misbrugt, truet og tvunget kvinder og andre omkring sig til at opfylde sine seksuelle lyster, beskytte sit omdømme og skjule sin adfærd.

Ifølge myndighederne tvang Sean Combs blandt andet kvinder til at have sex med mandlige sexarbejdere, mens de blev filmet.

Det skal være sket til fester, der er blevet omtalt som "freak offs".

Juryen, der består af 12 personer, er mere præcist nået til enighed vedrørende fire anklagepunkter om menneskehandel med henblik på prostitution og afpresning.

Det sidste punkt, som juryen altså ikke er blevet enige om, handler om organiseret kriminalitet. Anklagemyndigheden mener, at Combs' ansatte faciliterede hans misbrug ved at booke hotelværelser til "freak offs" og skaffe ulovlige stoffer til festerne.

55-årige Combs har nægtet sig skyldig i alle fem anklagepunkter. Hvis han dømmes for anklagepunktet om menneskehandel og afpresning, risikerer den tidligere milliardær livsvarigt fængsel.

To af Combs' tidligere kærester - heriblandt sangeren Casandra "Cassie" Ventura - har vidnet i sagen og fortalt, at han har udsat dem for både fysisk og seksuel vold.

Combs' forsvarere erkender, at rapperen til tider har været voldelig i sine parforhold, men at den seksuelle aktivitet, som anklagemyndigheden har beskrevet, var frivillig.

Foruden straffesagen er der også flere civile søgsmål mod rapperen fra kvinder og mænd, der anklager ham for overgreb.

Combs har grundlagt pladeselskabet Bad Boy Records og betragtes som en af de mest succesfulde rappere i musikhistorien.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

København, 01/07/2025 - 22:35

Årets Roskilde Festival kan slå 49 år gammel varmerekord

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Onsdag ryger temperaturerne i vejret, før et voldsomt vejrskifte med torden rammer flere steder i landet.

Onsdag kan der blive så varmt på Roskilde Festival, at dagen bliver den varmeste i festivalens historie.

- Det er usædvanligt sommervarmt, og der er fuld knald på solen, siger vagtchef ved DMI Thor Hartz.

Hvor mange grader termometeret præcist skal stå på for at slå rekorden, har Roskilde Festival ikke tal på, men ifølge Politiken stammer den eksisterende rekord helt tilbage fra 1976.

Her blev der ifølge avisen målt 28,7 grader en af dagene.

- Jeg forventer en 32 til 34 grader i Roskilde. Generelt kommer vi over 30 grader mange steder i landet, siger vagtchefen.

Han fortæller, at den normale maksimale temperatur for begyndelsen af juli plejer at ligge lidt over 20 grader.

Udsigten til rekordhøje temperaturer har fået Roskilde Festival til at sætte flere poster med vand op.

- I år har vi opnormeret antallet af vandposter, så vi er klar til det vejr, vi kigger ind i, siger divisionschef for byplan og logistik på festivalen Kim Kristensen.

Derudover beder festivalen gæsterne om at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

- Det handler om at bruge solcreme, opsøge skygge, drikke rigeligt vand og klæde sig efter det varme vejr. Og så er det vigtigt at få noget sødt og salt til kroppen, siger Kim Kristensen.

Men det er ikke kun vandposter og skygge fra solen, festivalgæsterne får brug for.

Det er også med at finde paraplyen og regnslaget frem. DMI forudser nemlig, at der sker et markant skift i vejret onsdag aften.

- Ud på aftenen kommer der flere skyer og senere byger, torden og hagl. Det sker, når musikken begynder at starte, så det er lidt uheldigt, siger vagtchef Thor Hartz.

Tordenvejret markerer en større ændring i vejret, fortæller han.

- Allerede torsdag vil det være noget køligere med 18 til 22 grader, men det ser ud til at holde tørt torsdag, så det kan man glæde sig over.

- Det bliver mere ustadigt fredag og lørdag, hvor der kan komme perioder med regn og byger, så det er med at nyde solen i dag og i morgen. Det er klart de mest solrige dage, siger vagtchefen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 01/07/2025 - 12:00

FAKTA: Indeklimaproblemer fordelt på boligtyper

* Alt efter hvilken boligtype, man bor i, kan udfordringer med indeklimaet opleves forskelligt.

* Beboere i typehuse fra år 2000 eller nyere oplever i højere grad end andre varme eller for høje temperaturer samt for meget dagslys.

* Beboere i byhuse og bindingsværkshuse oplever oftere fugt og skimmelsvamp samt kolde vægge.

* I bindingsværkshuse og landhuse oplever beboerne i højere grad end andre indeklimaproblemer som træk og kulde, røg samt for lidt dagslys.

Kilde: Videncenteret Bolius.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 01/07/2025 - 12:00

Koldt vand og gennemtræk kan hjælpe på søvnen i sommernætterne

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Søvnen kan drille i sommervarmen. Men med simple råd til indeklima og rutiner kan du få ro om natten trods lys og høje temperaturer.

Når sommeren for alvor melder sin ankomst med lyse nætter og varme dage, kan det være en udfordring at få en god nats søvn.

Mange oplever, at temperaturen i soveværelset stiger, at luften føles tungere, og at kroppen har sværere ved at finde ro.

Men der er råd for at sikre nattesøvnen - og her spiller et godt indeklima en vigtig rolle, forklarer Tue Patursson, der er fagekspert i byggeteknik, klimasikring og indeklima hos Videncentret Bolius.

Det er mest optimalt at undgå varmen fra solen, hvis ens soveværelse vender mod nord, forklarer han.

- Når det er en virkelig varm periode, kan man overveje at sove i et andet rum eller værelse, siger Tue Patursson.

Det er selvfølgelig ikke alle, der kan det, tilføjer han.

Derfor kan man så vidt muligt sørge for, at varmen ikke kommer ind.

- Man kan være på forkant i løbet af eftermiddagen og aftenen med en parasol, markise eller gardiner, ligesom man ofte ser sydpå med skodder for vinduerne.

Fageksperten anbefaler også, at man kan lave gennemtræk i sit soveværelse ved for eksempel at holde døren åben ind til andre værelser.

- Det kan godt være, at det er varm luft, der kommer ind, men bevægelsen i luften gør det trods alt mere behageligt end, hvis luften er stillestående, siger Tue Patursson.

Kan man ikke have vinduerne åbne på grund af støj, kan en nem og billig løsning være at anskaffe en ventilator, som kan stå i den ene ende af soveværelset.

- Det skaber trods alt lidt bevægelse i luften, siger han.

Et køligt soveværelse er afgørende for en god nats søvn i sommermånederne, siger søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum, der er ph.d. og lektor på Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet.

Hun anbefaler også at sørge for at lufte ud og holde vinduet åbent, hvis det er muligt.

Men når vinduerne er åbne, kan det være svært at holde soveværelset mørkt, hvilket også har betydning for en god søvn, påpeger Birgitte Rahbek Kornum.

- Man kan overveje at investere i en sovemaske. Hvis man gør det, er det vigtigt, at den skal være mørk og behagelig at have på, så man kan holde ud at sove med den, siger søvnforskeren.

Hvis du alligevel ligger i varmen og ikke kan finde ro, kan det være en idé at stå op i kortere tid, siger Birgitte Rahbek Kornum.

- For eksempel kan du gå udenfor eller tage et kort, køligt bad - men ikke for længe, da det forstyrrer den indre temperatur, og så får det modsat effekt, lyder det.

Søvnforskeren henviser til et trick, som nogle bruger i Sydeuropa.

Hvis man har været i bad og er våd, kan man dryppe af og lægge sig i seng uden at tørre sig helt.

- Fordampningen er med til at køle kroppen ned, forklarer hun.

Et andet tip kan også være at fugte sin hovedpude en smule, da fordampningen her giver samme kølende effekt.

Selv om det kan give tankemylder at falde til ro i varmen, skal man se, om man kan undgå at stresse over det, siger Birgitte Rahbek Kornum:

- At man sover dårligt én nat eller to nætter gør ikke noget. Man skal bare stå op, som man plejer, og så skal man nok komme til at sove godt igen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek