Lægen, psykiateren og tv-personligheden Peter Lund Madsen - populært kaldet Hjerne-Madsen - er død, 65 år.

Det oplyser hans familie til Ritzau mandag.

Peter Lund Madsen var på vej på cykel fra Havnsø til København, da han tilsyneladende fik et ildebefindende.

Forbipasserende fandt ham i vejkanten og alarmerede politiet. Han blev fløjet til Rigshospitalet, men var død ved ankomsten.

Familien - der omfatter journalisten og lillebroren, Anders Lund Madsen - er i dyb sorg og beder pressen om at vise hensyn og undlade at kontakte efterladte og pårørende i de kommende uger.

Peter Lund Madsen specialiserede sig som læge i hjernen og fik blandt andet en doktorgrad for sine studier af hjernens blodomløb og forandringer ved forskellige bevidsthedsniveauer.

Han blev vært for tv-programmet "Hjerne-Madsen" i 1998 og blev kendt for at kunne formidle ofte svært tilgængelige videnskabelige emner på en letforståelig og underholdende måde.

Han har siden også lavet både radio og teater om videnskabelige emner, og ofte skete det i selskab med broren.

Han bestyrede ved sin død radioprogrammet "Hjernekassen" på P1, der senest udkom tirsdag i sidste uge.

/ritzau/

Lægen, psykiateren og tv-personligheden Peter Lund Madsen - populært kaldet Hjerne-Madsen - er død, 65 år.

Det oplyser hans familie til Ritzau mandag.

Peter Lund Madsen var på vej på cykel fra Havnsø til København, da han tilsyneladende fik et ildebefindende.

Forbipasserende fandt ham i vejkanten og alarmerede politiet. Han blev fløjet til Rigshospitalet, men var død ved ankomsten.

Familien - der omfatter journalisten og lillebroren Anders Lund Madsen - er i dyb sorg og beder pressen om at vise hensyn og undlade at kontakte efterladte og pårørende i de kommende uger.

/ritzau/

* Hvorfor ser vi typisk flere hvepse om sensommeren? Det får du en forklaring på her:

* I det tidlige forår begynder en enkelt overvintrende hvepsedronning at lægge æg i et nystartet bo, som stille og roligt bliver bygget op.

* Der er flest hvepse, når boet er størst, hvilket typisk kulminerer midt på sommeren.

* Herefter begynder hvepseboet så småt at kollapse, og der bliver ikke længere produceret nye hvepse.

* Alle hvepsene i boet - bortset fra hvepsedronningen - bliver altså arbejdsløse, fordi de ikke længere skal på jagt efter larver og insekter til at fodre deres egne larver med. I stedet bliver de rastløse, flyver mere rundt og går på jagt efter søde sager.

Kilde: Lars Bøgh, biolog, naturvejleder og direktør for Karpenhøj Naturcenter.

/ritzau fokus/

Særligt i sensommeren dukker der ubudne gæster op ved middagsbordet på terrassen: de sværmende gedehamse - bedre kendt som hvepse.

Men du behøver ikke nødvendigvis at finde fluesmækkeren frem, hvis du vil spise grillpølsen i fred.

Sådan lyder det fra Lars Bøgh, som er biolog, naturvejleder og direktør for Karpenhøj Naturcenter på Djursland.

- Man bør huske, at hvepse er nyttedyr, der fanger rigtig meget af det, der æder vores blomster og grøntsager i køkkenhaven, siger han.

Derfor er der god grund til, at du alene forsøger at holde hvepsene væk i stedet for at tage livet af dem, mener Lars Bøgh.

- Det kræver selvfølgelig, at man har en lille smule is i maven, konstaterer han.

Overordnet nævner Lars Bøgh to tilgange, som du kan benytte dig af: at tiltrække eller afskrække hvepsene.

Kaster du dig over det første, kan du lokke hvepsene til med søde sager, da hvepse især i denne tid tiltrækkes af sukker.

Put for eksempel stykker af melon på en tallerken, og sæt den på behørig afstand af middagsbordet. Det samme kan du gøre med en flaske, som du har hældt sukkervand i - på den måde fanger du i stedet hvepsene.

Har du ikke noget imod at have hvepsene ved siden af dig, kan du sætte en rød bøf på bordet, som den kan kaste sig over, råder biologen.

Vil du hellere afskrække det lille insekt, kan du putte tørt kaffegrums i en ildfast beholder og tage en lighter eller tændstik og sætte ild til kaffegrumset.

- Røgudviklingen fra kaffegrums er de ikke særlig vilde med. Og så holder det længe, da det brænder stille og roligt, siger Lars Bøgh.

En anden afskrækkende effekt kan være at bruge en vandforstøver, siger Thomas Pape, som er professor i entomologi hos Statens Naturhistoriske Museum.

- Hvepse kan ikke lide regnvejr, så sprøjter man med vand, tænker de "åh nej, nu bliver det dårligt vejr", og at de hellere må flyve hen til et bedre sted. I øvrigt tørrer vandet hurtigt, hvis det er godt vejr, siger professoren.

En anden metode er at putte lidt kanel på en tallerken eller lignende og sætte ild til det. Hvepsene kan nemlig heller ikke lide røgen fra det brændte krydderi.

Ligger du inde med et insektnet, kan du desuden forsøge at fange hvepsene med dette, anbefaler Thomas Pape.

- Hvis jeg går 10-20 meter væk og slipper dem fri, er min erfaring, at de ikke drøner tilbage, men i stedet prøver at finde andre steder at være, siger han.

Endelig kan der være tilfælde - for eksempel hvis man er allergisk - hvor man skal passe ekstra meget på ikke at blive stukket.

/ritzau fokus/