Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/06/2022 - 05:21

38-årig mand bragt til hospitalet efter knivstik i København

En 38-årig mand er blevet stukket med en kniv ved en tankstation på Vigerslevvej i det vestlige København.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

En 38-årig mand er blevet bragt til hospitalet, efter at han tirsdag morgen er blevet stukket med en kniv ved en Circle K-tankstation i det vestlige København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Thomas Hjermind.

Politiet var tidligt tirsdag morgen ikke bekendt med mandens tilstand, og betjentene har endnu ikke været i stand til at afhøre manden for at få hans version af sagen.

Anmeldelsen rullede ind hos vagtcentralen cirka klokken 04.30. En mand var blevet stukket ned uden for Circle K på Vigerslevvej 229.

Politiet er stadig til stede og foretager tekniske undersøgelser, oplyser Thomas Hjermind.

Det er dog endnu ikke lykkes at anholde nogen i sagen.

Hjermind kan heller ikke sige, om knivstikket var banderelateret, eller om der er tale om én eller flere gerningsmænd.

- Vi efterforsker bredt, siger vagtchefen.

Gerningsstedet er tidligt tirsdag morgen fortsat afspærret, mens politiet arbejder på stedet. Københavns Politi vil dog meget gerne høre fra folk, der enten var vidne til knivstikket, eller kan bidrage med informationer til sagens opklaring.

Hvis man ligger inde med viden om sagen, kan man kontakte politiet på 114.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek